Antallet af vikarer i folkeskolen er dobbelt så højt, som det var for ti år siden.

Det viser et udtræk fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL). Faktisk bliver der brugt løse vikarer – timelønnede – så meget, at det svarer til næsten 2000 fuldtidslærerstillinger. 

Det har fået Danmarks Lærerforening til at undersøge, hvordan lærerne mener, at de mange vikarer påvirker den daglige undervisning. 2133 lærere har svaret på undersøgelsen, og heraf oplever halvdelen, at deres klasse har tre eller fire forskellige vikarer på en måned.

8 ud af 10 svarer, at de mange vikarer gør det svært at have faste rutiner og aftaler. 6 ud af 10 svarer, at brugen af vikarer giver dårligere mulighed for at skabe sammenhængende undervisningsforløb. Lige så mange oplever, at de skal bruge tid fra deres egen undervisning på at hjælpe i klasser, der har vikar.

Lærerflugt

DLF: Ikke nok at måle test og karakterer - mål på, hvor god skolen er til at holde på lærerne

Formand for DLF Gordon Ørskov Madsen mener, at det er for mange.

”Vi har regnet på, at det for nogle elever betyder, at de kommer til at have vikar et helt skoleår ud af et skoleliv”, siger han og forklarer, hvorfor det er et problem.

”Langt de fleste af de vikarer er unge mennesker, som kommer direkte fra en gymnasieuddannelse. De skal varetage undervisning af børn og unge, som måske i nogle tilfælde er udadreagerende. De gør det så godt, de kan, men det kan man ikke nødvendigvis magte som et ungt menneske. Der skal gøres noget ved, at det er sådan”.

DLF: Overhold lovgivningen 

En undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viste sidste år, at hver femte lærer ikke har en læreruddannelse, selv om det ifølge folkeskoleloven kræver en læreruddannede at  varetage undervisningen i folkeskolen.

”Vi er som samfund blevet for lemfældige i forhold til det her. Vi tager ikke folkeskolen alvorligt. Der er mange politikere, der i skåltaler hylder vigtigheden af den danske folkeskole – men når det kommer til konkret handling, så svigter man”, siger Gordon Ørskov Madsen og peger på, at politikere igen og igen kommer med tiltag, som udfordrer lovens ord om, at det er læreruddannede, der underviser.

”Når man flytter fag til ungdomsskolen eller introducerer en junior-mesterlære, hvor andre end folkeskolen tager sig af undervisningen, så sker der et skred”, siger han og peger på, at det på mange skoler er blevet kutyme at ansætte vikarer uden læreruddannelse i stedet for at søge efter lærere med en uddannelse.

”Det er for dårligt. Som faggruppe er det alvorligt. Det udfordrer, at vi har en stærk lærerprofession. Vi mangler ikke lærere. Der er cirka 28.000 læreruddannede, der beskæftiger sig med noget andet end folkeskolen. Vi er nødt til at tage det meget alvorligt og sammen med politikerne finde løsninger”.

Ansæt kommunale vikarkorps

Lærernes A-kasse er i gang med at etablere en vikarportal, hvor skoler kan søge på uddannede lærere som vikarer. Gordon Ørskov Madsen så også gerne, at kommunerne ansatte flere lærere, så man internt i kommunen kunne dække behovet.

Guide

Tag godt imod de unge vikarer – det er hjælp til selvhjælp

”Man kunne godt som kommune eller skole vælge at ansætte flere lærere fast, så man dækkede hinanden ind i forbindelse med sygdom eller andet. Skolelederne vælger tit unge mennesker til at dække et logistisk problem. Men vi må have større ambitioner”, siger han.

DLF vil med den nye undersøgelse sætte fokus på problemet, og det vil også blive diskuteret på DLF's kongres, som begynder i dag. 

"Vi bruger kongressen til at rejse det her spørgsmål. En stærk lærerprofession handler også om, at der er læreruddannede nok til at varetage undervisningen i folkeskolen. Vi rejser det, fordi vi kan se, at der både blandt kommuner og politikere på Christiansborg og ledelsesmæssigt på skolen, er mange som er klemt på det her. Man tager ikke den paragraf, hvor der står, at man skal have en læreruddannelse for at undervise i folkeskolen alvorligt. Det skal vi til at gøre".