Håndværket, håndværket, håndværket!

Der er mange ting, som nye lærere i håndværk og design skal have med sig fra uddannelsen, hvis man spørger de erfarne lærere i faget. Men det svar, der oftest gik igen, da underviser på læreruddannelsen i Vordingborg, Peter Hersted, spurgte ud i håndværk og design-fællesskabet på Facebook, hvad han skulle give sine kommende studerende, var håndværket. Ikke fordi det er det eneste vigtige, men nok snarere fordi det er der, de største mangler ligger hos de nyuddannede.

"Jeg kan ikke sige, at man kan nå alt det, vi gerne ville. De gamle sløjd- og håndarbejdslinjefag var på 336 timer hver. I håndværk og design har de 276 timer til to materialeområder. Så det er lidt omsonst at forsøge at nå samme faglighed. Men måske skal man det heller ikke. Man skal fokusere på det vigtigste og forsøge at gøre nogle af processerne lettere", siger Peter Hersted.

Flertallet af H&D-lærere føler sig ikke kompetente nok

Begynder med maskinsikkerhedskursus

Peter Hersted hører til dem, der mener, at det er absolut nødvendigt at kunne arbejde med maskiner, så hans to hold - et grunduddannelseshold og et e-læringshold - begynder med et fuldt maskinsikkerhedskursus. De skal kunne klargøre træet til eleverne, så de ikke er afhængige af standardindkøb og standardløsninger for at kunne tilrettelægge en kvalificeret undervisning. Men når det er sagt, så kunne man med fordel arbejde med mindre maskiner, end man gør i de fleste sløjdlokaler i dag, mener han.

Nye håndværk og designlærere kan ikke betjene de store maskiner

"De maskiner, man bruger i sløjdlokalet, er jo mange gange gamle, kæmpestore maskiner. Der er jeg begyndt at bruge nogle mindre maskiner af virkelig god kvalitet. Der er med tiden kommet nogle, som er meget mere sikre, gennemtænkte og funktionelle. De studerende er også mere trygge ved dem. Og skal man alligevel ud og investere i en ny rundsav - fx til et nye fælles lokale, så kan man faktisk få en både sikrere og skarpere rundsav til 6000 kroner end de gamle traditionelle til 25.000".

Skoleleder: Det er for farligt uden maskinkursus

Efter maskinkurset skal de studerende i gang med forskellige håndværksmæssige udfordringer, de skal vide noget om designprocesser og ideudvikling, og hvordan man arbejder problemløsende.

"Det er jo det fabelagtige ved faget. Man forholder sig til noget, så opstår der problemer og så er man nødt til at løse den. Så designprocessen kommer automatisk ind i processen".

Ikke bare noget juks med en limpistol

Færdigheds- og vidensmålene for håndværk og design i læreruddannelsen er meget didaktisk rettet og ikke særligt specifikke i forhold til håndværket. De studerende skal lære at mestre håndværket, men hvad det betyder, er op til underviserne at definere. Det passer Peter Hersted fint. Og når han spørger lærerne om input, er det heller ikke, fordi han ikke selv har masser af ideer. Det er mere for at holde fingeren på pulsen i forhold til, hvad der bliver efterspurgt ude på skolerne.

"Jeg har trukket essensen ud af svarene. Vi har fire kompetenceområder: 'Håndværk og teknologi', 'Designproces - proces og produkt', 'Innovation, entreprenørskab og materiel kultur' og 'Fagdidaktik'. Der spreder svarene sig meget fint. Men med overvægt på det håndværksmæssige og maskinerne".

Det er primært de hårde materialer, lærerne mener, at der skal mere fokus på håndværket i. Det mener Peter Hersted handler om, at det er lidt lettere for børnene at gå til tekstil end til træ, fordi træ er et genstridigt materiale at arbejde med. Men den generelle melding fra lærerne er, at deres kolleger skal være dygtige nok til ikke at forfalde til 'noget juks med en limpistol'.

"Sløjden har i virkeligheden i sin begyndelse været utroligt didaktisk tilrettelagt, man har udviklet værktøj, som var beregnet til børn, og man har haft store diskussioner mellem Danmark og Sverige i forhold til, om man skulle bruge dette børneværktøj eller arbejde med rigtigt værktøj. Desværre er der meget af den didaktiske tænkning, som er forsvundet i dag. Måske efter at man gik over til taktsavning og modelsløjd. Og så har vi aldrig helt genfundet den".

Ingen har ansvar for sløjdlokalerne

Samtidig er der mange steder ikke længere nogen, der har ansvaret og timerne til at holde lokaler og værktøj ved lige. Og en del ag de nye lokaler bliver indrettet, så værktøjet ikke længere har faste pladser, hvor de skal ligge eller hænge.

"Sløjdlokalet er mange steder i en forfærdelig forfatning, selv steder hvor det er nyindrettet. Alt ligger i en rodebunke, hvor man ikke kan se forskellene, og værktøjet ligger og bliver sløvt. Det står ikke i færdigheds- og vidensmålene, at lærerne skal kunne slibe værktøj op. Men man kan jo ikke bruge værktøjet, hvis der ikke er nogen, der sørger for, at det er i ordentlig stand".

H&D-lærere: Vores lokaler ligger langt fra hinanden

Og det er vigtigt, at lærerne har viden om håndværk og kvalitet, så de kan hjælpe eleverne til at skabe nogle ordentlige produkter.

"Det kan godt være, at de ikke skal kunne samle med fer og not, men de skal vide, at man skal bore et hul, før man skruer en skrue i, så de kan vise eleverne, hvordan man gør tingene ordenligt. Ellers kløjes eleverne også i processen og ender med et produkt, som de smider i skraldespanden, fordi det er noget skrammel. Det svarer til, at man ikke lærer at tale sproget i tysk, men bare snakker om landet".

Få nye indlæg om maskiner og faget her

Peter Hersted vil fremover blogge i håndværk og design-netværket her på folkeskolen.dk/h&d sammen med sine studerende. Du kan for eksempel glæde dig til at læse mere om, hvilke maskiner Peter Hersted mener, at man kan bruge i stedet for de traditionelle, og om hvad de studerende glæder sig mest til at lære i det nye fag. Hvis du vil være sikker på at læse med, kan du allerede nu tilmelde dig bloggen ved at klikke på linket herunder, så du får besked, når der kommer nye indlæg.