Det kan være lidt af en udfordring at opfylde formålet med skolens yngste fag, når sløjdlokalet ligger i skolens kælder, og håndarbejdslokalet er at finde op under taget.

Det er vilkårene for mange af de håndværk og design-lærere, der har svaret på folkeskolen.dk/h&d's undersøgelse af faget, der blev født i forbindelse med reformen. Her svarer 43 procent blandt 138 håndværk og design-lærere, at de må ud på en længere gåtur for at komme fra det ene lokale til det andet.

17 procent af håndværk og design-lærerne angiver, at de har fået nye fælles lokaler, mens flere end hver fjerde fortæller, at de bruger skolens gamle lokaler, men at de dog ligger tæt på hinanden.

Skoleledere: Kommunerne må have pengene op af lommen

At faget mange steder ikke er flyttet ind i fælles lokaler giver en række udfordringer, fortæller lærerne i undersøgelsen. Og det er formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal enig i.

"Hvis faget skal have succes, afhænger det af, at lærerne er veluddannet, og at de fysiske rammer er i orden. Hvordan rammerne skal være, ved jeg ikke noget teknisk om, men der er ret klar evidens for, at hvis de fysiske rammer er i orden, er der mere motivation for at lære", siger han.

Ifølge Claus Hjortdal må kommunerne derfor se at få sat gang i arbejdet med nye lokaler ude på skolerne.

"Vi ved, at kommunerne har penge på kistebunden, så det er bare med at komme i gang med at lægge nogle penge af til anlægsarbejde. Det tror jeg godt, at de kan finde ud af", lyder det fra skolelederformanden.

H&D-forening: Vi mangler skoleledernes støtte

Ifølge formand for den faglige forening Håndværk og Design har kommunerne dog ikke hele skylden. Der er også brug for mere opbakning fra skolelederne til nye lokaler.

"Det kræver, at der sidder en skoleleder, som synes, at det er vigtigt og sætter sig ind i, hvad der skal ske i faget. Det er meget op ad bakke, hvis ikke skolelederen bakker om, at der er brug for nye lokaler", siger formand Hanni Eskildsen.

Hun er ikke i tvivl om, at det forringer undervisningen, når der er en lang gåtur mellem de to lokaler. Derfor understreger formanden vigtigheden af, at arkitektfirmaerne husker håndværk og design, når de bliver sat på opgaver i folkeskolen.

"Det er helt nødvendigt. Jeg måtte selv kæmpe hårdt i byggeudvalget for lokaler i samme bygning, selvom nybyggeriet skete lige op til, at faget blev indført. Det virker helt barok, at man ikke indtænker et nyt fag", lyder det fra Hanni Eskildsen.  

"Vi mister tit elever, når de går fra det ene lokale til det andet" 

På Præstelundskolen i Brande er sløjdlokalet stadig i kælderen og håndarbejde på 1. sal. Det fører tit mandefald med sig i løbet af timerne.

"Vi er to lærere på 46 elever, så man kan jo nemt som elev komme til at gå ud af en dør, uden der er nogen, der opdager det. Andre gange siger de 'Nu går jeg op i håndarbejdslokalet, fordi jeg skal hente det og det', og så får jeg bagefter at vide fra nogle af de andre lærere, at de har stødt på eleverne steder, de ikke skulle være", fortæller Anne-Dorte Hertzum.

Hun kan dog fortælle, at der ligger tegninger klar til nye lokaler, som hun håber på står klar senest i 2020.

"Nye lokaler har gjort kæmpe forskel" 

Før reformen var der en lang gåtur mellem håndarbejds- og sløjdlokalet, da det ene lokale lå i kælderen og det andet på skolens 2. sal på Skælskør Skole i Slagelse Kommune. Det blev der lavet om på, da reformen slog de to fag sammen.

"Min kollega og jeg var lige blevet uddannet i materiel design, da faget blev indført. Så vi gik ind til ledelsen og sagde 'Vi havde simpelthen brug for noget tid, så vi kan lave et ordenligt lokale'", fortæller Katrine Dalin Diduch.

Ledelsen var enig og rev en uge ud af kalenderen til de to lærere, så det gamle sløjdlokale og det tilstødende lager kunne omdannes til ét samlet lokale.

"Det har ikke kostet særligt mange penge, men en masse blod, sved og tårer. Vi gik en hel uge og rodede, rumsterede og smed ud. Der var ting, som var 70 år gamle", fortæller hun.

Ved de to læreres side havde de skolens pedeller, som også havde fået sat ugen af. Katrine Dalin Diduch er ikke i tvivl om, at det har gjort en verden til forskel, at faget ikke skulle flytte ind i to lokaler langt fra hinanden.

"Det har gjort en kæmpe forskel for vores muligheder med faget. Vi er simpelthen så glade for lokalerne".

"Det ville være rart med et kamera til at holde opsyn" 

Karen Bødker fra Rønde Skole i Syddjurs er der ikke meget mere end 10-15 meter mellem håndarbejds- og sløjdlokalet. Men alene med omtrent 20 elever kan det være sin sag at holde øje med alle på en gang.

"Lokalerne ligger på hver sin side af gangen og lidt forskudt af hinanden. Det kunne være smart, hvis jeg på en skærm kunne følge med i, hvad der sker i det andet lokale. Der kan lynhurtigt ske noget, når man ikke er der", fortæller hun.

Karen Bødker har ikke drøftet ideen med skolens ledelse, men hun har luftet ideen for skolens pedel. Indtil videre lever hun dog med de to lokaler.

"Vi fik faktisk lavet lokalerne for fem år siden, og her var det et bevidst valg, at de skulle være delt op i to, fordi der er en stor kulturforskel mellem håndarbejde og sløjd. Men i bagklogskabens lys skulle vi nok have lagt dem ved siden af hinanden med en glasvæg imellem".

"Her er vi meget heldige" 

Johanne Jespersen er ikke i tvivl. Hun og kollegaen har noget nær optimale rammer. For ikke nok med at folkeskolen på Sankt Annæ Gymnasium i København indviede et nyt samlet lokale til håndværk og design sidste efterår, så er de to lærere om én klasse af gangen.

"Vi er meget heldige. Fordi vi er to på en klasse, kan den ene fokusere på en gruppe, som har brug for ekstra instrukser, mens den anden hjælper de andre. På den måde skal eleverne ikke arbejde i samme tempo og med det samme", fortæller hun.

"Lige nu har vi undervisning i et almindeligt klasselokale" 

På Samsøgades Skole i Aarhus har undervisningen i håndværk og design indtil nu mest virket som sløjd, da der er fire etager mellem sløjd- og håndarbejdslokalet.

"Det har været svært at arbejde med faget. Der er for langt mellem lokalerne til, at vi har kunnet bruge dem begge, og da symaskinerne er for tunge at bære frem og tilbage, har vi mest lavet traditionel sløjd, og så har jeg taget nogle bløde materialer med ned fra håndarbejde", fortæller Mark Skiffard Noesgaard Sørensen.

I øjeblikket foregår undervisningen dog i et almindeligt klasselokale. For sløjdlokalet er tømt, fordi skolen snart påbegynder indretning af et fælles lokale til håndværk og design.

"Lokalet var tilfældigvis tomt. Eleverne har bygget deres egne væve, så dem har vi taget med, og så sidder vi og væver".

"Vi har fået skolens største lokale"

Siden september sidste år har håndværk og design haft hjemme i skolens største lokale på Højgårdskolen i Herning.

"Vi havde længe haft planer liggende i skuffen om at renovere vores gamle sløjdlokale. Men med det nye fag blev det ekstra oplagt at komme i gang. Vi har så fået skolens største lokale og gjort det til et multilokale, som også huser naturfag og billedkunst", fortæller lærer Peder Juul Mikkelsen.

Han er henrykt over de muligheder, som det nye store lokale tilbyder.

"Det er en kæmpe inspiration, og så er vi to lærere på af gangen, som jeg ser som det allervigtigste. Det gør, at man har nogen af sparre med, og vi har hver vores hårde og bløde spidskompetencer. For hånden på hjertet, så bliver man ikke bare ekspert i at sy på maskine, når man har været sløjdlærer i 20 år", fortæller han.