De obligatoriske lektiecafeer blev ellers indført for, at alle uanset social baggrund kunne få hjælp til deres lektier.

Alligevel oplever Ungdommens Røde Kors i deres lektiecafeer på biblioteker og skoler, at efterspørgslen efter lektieråd efter skole er steget efter reformen.

"Inden reformen forventede vi, at behovet ville dale, men vi har faktisk oplevet det modsatte. Og samtidig har man jo også set en eksplosion i private udbydere, som tilbyder betalt lektiehjælp", fortæller direktør for Ungdommens Røde Kors Anders Folmer Buhelt.

Digital lektiehjælp til udsatte unge vokser sig større

Organisationen har igennem en lang årrække drevet fysiske 50-60 lektiecafeer, hvor eleverne kan komme forbi og få hjælp af frivillige lektiehjælpere.

Obligatoriske lektiecafeer er for eleverne i midten

Anders Folmer Buhelt kan ikke forklare, hvorfor organisationen har oplevet en stigning i efterspørgslen, men han peger på, at reformens lektiecafeer har nogle klare udfordringer.

"Erfaringer fra Norge viser, at lektiecafeer er rigtigt gode til eleverne i midten, men de har svært ved at nå dem, der ligger i toppen og bunden. Og det er ikke så overraskende, for der er jo ikke lige pludselig mange flere lærere i cafeerne, end der er i de almindelige timer", siger han.

Rapport: Resursesvage elever dropper lektiehjælp

Samtidig er det ifølge Anders Folmer Buhelt en udfordring, at de fagligt svage elever ofte oplever, at lektiecafeerne ikke rammer deres behov.

"For dem er skolen et sted, hvor man får nederlag. Og lektiecaféerne er i samme rum og med de samme ansigter, som griner af dig, hvis de spørger dumt", siger Anders Folmer Buhelt.

DLF: For få lærere i lektiecafeerne

Danmarks Lærerforening er enig i, at de obligatoriske lektiehjælp og faglig fordybelse typisk ikke fungerer optimalt. Foreningen oplever nemlig, at skolerne ikke har råd til at bemande lektiehjælpen med de nødvendige lærere. 

Formanden for foreningens undervisningsudvalg Bjørn Hansen giver dog ikke meget for argumentet om, at rammerne ikke passer til de fagligt udfordrede elever. 

Riisager: Pædagoger på tynd is i lektiecafeerne

"Hvis der er nok fagligt uddannede lærere, så forstår de at give den rette støtte og hjælp til de elever, som har det svært i skolen. Og der er mange muligheder for at skabe rammer, så caféerne ikke bare bliver en forlængelse af skoledagen", siger han.

Han mener, at den store efterspørgsel efter ekstra lektiehjælp også skyldes en kulturændring hos forældrene.

"I dag er der mange forældre, som vælger at tilkøbe støtte, fordi de enten ikke selv kan eller ikke har tid. Før i tiden ville forældrene selv sætte sig med deres børn". 

Overtager lektiehjælp fra staten

Ungdommens Røde Kors overtog tidligere på året Online Lektier fra Kultur- og Slotsstyrelsen, som siden 2010 har tilbudt hjælp over internettet i samarbejde med Undervisningsministeriet og Statsbiblioteket. Organisationen har siden fornyet sitet, som fra i dag igen er klar til at kunne tilbyde gratis lektiehjælp til elever i 6.-10. klasse.

Anders Folmer Buhelt ser klare fordele ved, at organisationen har overtaget driften fra staten.

Minister: Den obligatoriske lektiehjælp virker bedre i Danmark end i Norge

"Det ligger noget mere inden for vores formålsparagraf at hjælpe børn og unge via en frivillig indsats, end det gør for Kultur- eller Undervisningsministeriet. Vi er vant til at mobilisere en frivillig indsats, og vi tror på, at vi har bedre forudsætninger for at udvikle portalen, og måden man bruger den på".

Med overdragelsen af Lektier Online er de frivillige rykket fra et Call Center hjem i egne stuer. 730 har pt meldt sig som frivillige lektiehjælpere. Det er muligt at få lektiehjælp søndag-torsdag kl. 16-20.

Reformen privat:
 Her er lektiecafe og bevægelse efter skoletid