Vi skal have højere forventninger til drenges faglighed og karakterstyrke.

Det er hjørnestenen i de spritnye anbefalinger fra det ekspertråd, som for to år siden blev nedsat af Børne- og Undervisningsministeriet for at finde ud af, hvad samfundet skal stille op med, at drengene i snart 15 år er kommet mere og mere fagligt bagud i forhold til pigerne i uddannelsessystemet.

Ikke nok med at de unge hankønsvæsner i 9. klasse er overrepræsenterede blandt de 10 procent fagligt svageste indenfor dansk og matematik. De seneste år har de også mistet en del af deres historiske forspring, når det kommer til faglige resultater i matematik og naturfag, viser opgørelser.

Ifølge Claus Holm, der er leder af DPU og forperson for det 20 mand store ekspertråd, skyldes en stor del af nogle drenges faglige nedtur, at omverdenen inklusiv lærerne har for lave og i flere tilfælde direkte negative forventninger til drengenes faglige indsats. 

Risikerer at ende med forventningsfattigdom

De negative stereotype forventninger bliver til en selvopfylde profeti. Især hvis drengene også er ramt af negativ social arv eller er udsatte på andre måder, hvor omverdenen forventer, at de nok ikke har det store faglige overskud. I det tilfælde risikerer eleverne at ende i det, som nogen kalder for ”forventningsfattigdom”, forklarer Claus Holm.

Ekspertrådet kommer med fem generelle anbefalinger, der gælder for dagtilbud, folkeskole, gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser, og i rapporten er der også specifikke anbefalinger til hvert enkelt område. 

For folkeskolen er der samlet set syv anbefalinger, hvoraf de fleste på den ene eller anden måde handler om det, som Claus Holm kalder for forventningsdannelse.

”Forventningspædagogikken spiller en central rolle i vores anbefalinger”, siger Claus Holm. 

For selvom han understreger, at både kammeraternes, forældrenes, politikernes, ja hele samfundets opfattelse af drenge, påvirker deres adfærd og forventninger til sig selv i skolen, så spiller lærere og pædagoger i skolen selvfølgelig en stor rolle i at forme forventningerne til kønnene i skolen, forklarer han.

Råd anbefaler systematisk indsats

Her kunne man fristes til at tro, at hvis lærerne bare har højere forventninger til sine elever, så skal drengenes faglige niveau nok løfte sig, men så enkelt er det desværre ikke, fortæller Claus Holm.

”Rapporter før vores har anbefalet nogle af de samme ting som os, men kendetegnet har været, at indsatsen for at fremme ligestilling har ligget på de få ildsjæles bord. Vi er blevet bedt om at komme med en løsning på den acceleration af forskellene i faglige resultater mellem kønnene i uddannelsessystemet, og dér anbefaler vi altså en systematisk og helhedsorienteret indsats”, siger formanden for ekspertgruppen.

Blandt de syv anbefalinger til folkeskolen er der derfor både en faglig opgradering af lærere og ledere og opfordringer til forsøg med at skabe den rette ”forventningspædagogik” på skolerne. 

Der anbefales også en tilføjelse til folkeskolens formålsparagraf, der skal modvirke stereotype kønsopfattelser i skolen og et forslag om mere databaseret ledelse på skolerne, der skal sikre, at skolerne løbende er bevidste om, hvordan det står til med kønnenes faglige udvikling.

I fem ud af syv anbefalinger ”spiller forventningspædagogikken førsteviolin”, som Claus Holm siger.

Tesfaye: Kun én anbefaling er gangbar

Det peger dog i retning af, at det ikke helt var det resultat, som børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) havde håbet på.

Til Berlingske udtaler han, at noget tyder på, at udvalget har haft svært ved at blive enige. Og direkte adspurgt kan ministeren kun pege på én anbefaling, han finder gangbar, når det handler om at løfte drengene fagligt. Og det er ikke noget, der involverer rådets forventningspædagogiske fordring.

Ministeren peger i stedet på mere praksisfaglighed, som både er en af rådets anbefalinger og en del af regeringens aftale om at ændre folkeskolen.

"Der (i aftalen, red.) har vi taget drengene meget seriøst ved blandt andet at lave juniormesterlære og indføre flere praktiske valgfag", siger han til Berlingske.

Holm: "Effekten af praksisfaglighed er ikke ”særlig godt dokumenteret”

Ekspertrådet anbefaler ganske rigtigt mere varieret og praksisorienteret undervisning for at sikre den faglige udvikling hos ”særligt elever, som ikke motiveres af undervisningen”, som der står i rapporten. 

Men Claus Holm understreger, at den anbefaling bygger mere på viden fra praktiske erfaringer og i mindre grad på videnskabelig evidens.

”Indtil videre er det ikke særlig godt forskningsmæssigt dokumenteret, at det skulle appellere stærkere til drenge eller den særligt udsatte gruppe af drenge. Men vi kan se, at nogle drenge og piger ville være glade for praksisfaglige tilbud”, siger han.

Ud over praksisfagligheden kommer rådet kun med én anbefaling mere, der ikke handler om forventningspædagogik. Og den er også formuleret med et vis videnskabeligt forbehold.

Ekspertgruppen anbefaler, at Børne- og Undervisningsministeriet gennemfører en undersøgelse af, hvilken virkning skoleudsættelse af drenge har på deres faglige præstationer. De danske erfaringer viser nemlig, at drenge i højere grad skoleudsættes end piger, og at det er meget forskelligt, i hvilken grad danske kommuner skoleudsætter børn.

”I 2022 foreslog den amerikanske samfundsforsker Richard V. Reeves, at man skoleudsætter alle drenges skolegang med et år, så de starter forskudt i forhold til pigerne. Vi kan se en ret stor variation i kommunerne på det her område, og der anbefaler vi i stedet, at det nok er en god idé at få undersøgt, hvad der ligger bag de her skoleudsættelser”, forklarer Claus Holm.

Han håber, at politikerne på Christiansborg og ude i kommunerne vil bruge rådets anbefalinger. 

Men at dømme efter Mattias Tesfayes udtalelser til Berlingske lader det for eksempel heller ikke til, at undervisningsministeren har tænkt sig at indføre en passus i folkeskoleloven om at modvirke kønsstereotyper.

"Det har jeg ingen planer om. Jeg vil også sige, at der er nogle meget stærke holdninger, når vi diskuterer køn og identitetspolitik, og det er vigtigt for mig, at folkeskolen ikke gøres til en arena for de diskussioner", siger ministeren til Berlingske..