Forskere i ordblindhed ser ikke ud til at ville beskæftige sig med det digitale undervisnings- og træningsprogram Doolexia. Direktør og udviklingsansvarlig Jan Kønig fra Doolexia og formand Henrik Kähler fra Landsforeningen Læs & Stav har flere gange forsøgt at få forskere i tale, fortalte de i sidste uge i folkeskolen.dk/specialpædagogik. Men forgæves.

Samtidig finder Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder (NVOL) ikke belæg for at anbefale det digitale redskab frem for andre indsatser. Heller ikke selv om forsknings- og analysecentret Vive har lavet en effektundersøgelse, som viser gode resultater.

Læsevejleder og ordblindelærer Kasia Laursen fra Pilegårdsskolen i Tårnby forstår ikke, hvad der holder forskerne tilbage. For hun har gode erfaringer med at lade elever med ordblindhed bruge det digitale materiale.

”Vi møder forældre, som fortæller, at Doolexia-forløbet har været en gamechanger for deres barn. De skal ikke længere kæmpe med barnet, når det skal læse. Vi mærker også selv en stor forskel hos eleverne”, siger Kasia Laursen.

Gode resultater fik skolen til at fortsætte

Pilegårdsskolen var blandt de 29 skoler, som afprøvede Doolexia i foråret 2023, da Vive lavede effektmålingen af den 16 uger lange indsats.

”Vi gik med for at se, hvad Doolexia kunne. Eleverne blev testet med Hogrefe før og efter, og vi var overraskede over, at mange af dem sprang et eller to niveauer op efter de 16 uger. Vi havde elever, som kom for at vise os en historie, de havde skrevet, og eleverne begyndte også at række hånden op. Det gjorde dem mere selvsikre, at de var blevet bedre og hurtigere til at læse. Så vi tænkte: ’Hold da op, det her kan noget’. Selv de elever, som ikke havde trænet fuldt ud, rykkede sig lidt”, fortæller Kasia Laursen og tilføjer, at som sidegevinst bliver eleverne også bedre til at bruge deres læse-skriveteknologi.

Resultaterne fik skolen på Amager til at fortsætte med Doolexia, så den nu tilbyder et forløb før jul og et om foråret. Der er cirka 20 elever med på hvert hold.

”Vi har mange andre tilbud til vores elever med ordblindhed. Det havde vi også før, vi begyndte med Doolexia. Vi bruger for eksempel Ny Staveraket, laver læse- og stavekurser, bogstavkurser, læseløft, tekstforståelseskurser og kurser i læse-skriveteknologi. Nogle børn har brug for det ene, andre for det andet og nogle for hele pakken. Men hvor vi kun har fire-fem elever med ad gangen i andre indsatser, når vi mange flere med Doolexia. Samtidig er vi to læsevejledere på, så vi bedre kan se den enkeltes vanskeligheder”.

Skolen tilbyder fleksibel undervisning

Indsatsen består i intensiv træning med computerbaserede træningsøvelser, højtlæsning og ugentlig holdundervisning ved læsevejlederen

”I den første uge handler undervisningen om, at eleverne skal lære opgaverne at kende, hvorefter det går over i at træne bogstavernes lyde, altså fonologi. Hvor ligger konsonanterne i munden og hvordan udtaler man dem? Vi arbejder blandt andet med dobbeltkonsonanter, stumme bogstaver, og at man kan sige A på flere måder”, siger Kasia Laursen.

Hun og hendes kollega deler undervisningen op over to dage. Så får de færre på holdet, og det giver større mulighed for at hjælpe eleverne.

Også når de skal træne i 30 minutter ad gangen på computeren, er Pilegårdsskolen fleksibel.

”Vi har et skema, hvor forældrene kan skrive, hvornår deres barn vil træne. Eleverne kan træne før skoletid, eller de kan gøre det derhjemme, og så er det forældrenes ansvar. Træningen kan også ligge i en lektion midt på dagen. Men hvis eleven skal noget vigtigt med klassen, kan den rykkes til et andet tidspunkt”.

Som udgangspunkt skal eleverne nå 301 opgaver hver træningsgang. Det klarer de hurtigste. Derudover er der en læsecirkel med gentagen læsning.

”Jeg læser med nogle børn, mens andre gør det med deres forældre. Eleverne skal også læse en frilæsningsbog i ti minutter. Det er forældrenes ansvar”.

Det er okay at blive træt af det

Et forløb med Doolexia er hårdt arbejde for eleverne, understreger Kasia Laursen.

”I begyndelsen er eleverne meget begejstrede, men på et tidspunkt får de et dyk. Derfor lægger vi små konkurrencer ind som ’Læs dig til en kagemand’. Når alle på holdet har løst opgaverne i konkurrencen, spiser vi kage”.

Forløbet tilbydes elever fra 3. til 7. klasse, og når det bliver hårdt, hjælper det, at de har opbygget et fællesskab på tværs af årgangene.

”Eleverne har det så fint sammen, fordi alle har en udfordring med at læse og skrive, og da det er hårdt at træne i 16 uger i træk, er det okay at sige, at man er træt af det hele og ikke gider mere. Så taler vi om det. Vi siger også til forældrene på intromødet, at det er hårdt arbejde, og at Doolexia ikke er en mirakelkur. Eleverne bliver ikke helbredt for deres ordblindhed. men de får mulighed for at træne det, de har svært ved. Vi giver dem et skub i den rigtige retning”.

Elever skal have hjælp til at se fremgang

Ikke alle elever går frem, men det er ikke programmets skyld, vurderer læsevejlederen.

”Hvis man ikke kommer til undervisningen eller ikke træner det, man skal, sker der ingen udvikling. Nogle børn leverer ikke den nødvendige indsats, fordi de har andre udfordringer end ordblindhed, eller måske bakker forældrene ikke tilstrækkeligt op. Selve programmet kan noget, men elevernes indsats er vigtig”.

De elever, som gør fremskridt, kan ikke altid selv se det, så her har lærere og forældre et særligt ansvar, siger Kasia Laursen.

”Det er vigtigt, at vi fortæller eleverne om deres fremgang: Se, nu kan du læse, hvad der står på skiltene. Det kunne du ikke før.”

Der er elever, som kan mærke, at Doolexia har gjort noget ved deres læring og gerne vil have et nyt forløb. Det kan de godt få.

”Elever med ordblindhed skal stadig træne, men de kommer måske kun til de undervisningsgange, hvor vi har fokus på lige netop det, de har særligt vanskeligt ved”.

Uforståeligt, at forskerne ikke er interesseret

Pilegårdsskolen betaler 14.000 kroner pr. skoleår for licensen til Doolexia. Derudover koster et forløb 400 kroner pr. elev. Med 40 elever løber det op i 16.000 kroner om året. Altså 40.000 kroner i alt.

”Vi kan ikke rykke så mange elever på et år med andre kurser, som vi kan med Doolexia. Vi har også opdaget, at nogle elever har svært ved at læse, fordi de mangler træning. Selv om de ikke er ordblinde, kan vi tilbyde dem at være med i et forløb med Doolexia”, siger Kasia Laursen.

Hun har ikke konkrete forslag til, hvordan programmet kan gøres bedre, men hendes ønske er, at forskere sætter sig sammen med udviklerne og justerer det til, så det bliver endnu bedre.

”Jeg hører kritik fra forskernes side, men jeg kan ikke forstå, at de ikke samarbejder med udviklerne, for med deres teoretiske viden kan de måske foreslå forbedringer”, siger Kasia Laursen.