Konferencen 'helhedsdannelsens folkeskole' foregik i Vartov i København. 

Bygningens navn menes at stamme fra det tyske jagtråb "Ware-to", som betyder "pas på!", og meget apropos var i hvert fald de fleste blandt gårsdagens forsamling af ledere, lærere, studerende, professorer, idealister, med videre og endda også en biskop der for netop at minde hinanden om, at dannelsesbegrebet er noget, vi som samfund skal passe på.

Et dannelsessprog

Men hvorfor overhovedet denne debat?

"Vi ser en bevægelse, der peger på en halvdannelse. En reform, der lægger vægt på få succeskriterier for en skole, som i virkeligheden burde have et bredt formål og en bred dannelse", siger leder af Sophia, Stig Skov Mortensen. 

"Man kan ikke vurdere, hvor god en skole er, ud fra hvor dygtige eleverne er til at læse og regne", siger han. 

"Antorini har ret i, at læsning er én af de måder, man kan gå til sproget, litteraturen, hinanden, verden. Men der er mange andre måder. Der er kropslige måder, det at vi taler sammen, det at man kan observere ting, der er mange måder at opnå erkendelse af ting. Læsning er ikke det eneste. Vi vil i virkeligheden gerne have et nyt sprog omkring dannelsestanken og pædagogikken".

Grundtvig og inkompetente politikere

Marianne Jelved lagde i sit oplæg for med at hylde NFS Grundtvig, som i øvrigt var præst i Vartov Kirke i mere end 30 år. Grundtvig er stadig i dag den mest moderne samfundstænker, kulturministeren kender til, fordi hans oplysningsarbejde gjorde danskerne i bedre stand til at deltage aktivt i en demokratisk debat.

"Det er derfor, vi kan sætte os ned i en rundkreds og snakke om tingene i dag", sagde ministeren.

Thomas Aastrup Rømer, forsker fra Århus Universitet, mente, der var en usammenhæng mellem ministerens holdning til dannelse og så den nye folkeskolereform. 

"Det er jeg fundamentalt uenig med dig i", svarede Jelved og læste op fra skolens formålsparagraf, hvor der står, at skolen skal uddanne elever til at tage aktivt del i folkestyret. 

"Det står i loven, og loven skal man holde", sagde ministeren, inden hun med lige dele alvor og humor i stemmen tilføjede: 

"Men så kan du sige, at der er alt mulig fittelifut i luften omkring os, og der bliver sagt alle mulige ting. Men det bliver sagt af folk, der ikke ved, hvad de taler om (politikere, red.). Og det er politikernes ret at være uvidende", sagde hun.  

Halvdannelse

Dansklærernes formand var også på talerstolen. Jens Raahauge mener, det er vigtigt hele tiden at være opmærksom på, hvad der er i spil i en undervisningssituation.

"Det gjorde stort indtryk på mig, da de nye fælles mål skulle laves, så forældre også kunne læse dem. Der måtte der ikke stå literacy, for det vidste forældre ikke, hvad var. Men multimodalitet derimod…", sagde han til stor morskab for tilhørerne.

Jens Raahauge mener, at ovenstående eksempel på såkaldt konsulentsprog kan være farlig.

"Der er rigtig mange lærere, der er ved at blive fanget af det her sprog, og det er egentlig det, vi skal arbejde med".

I debatten om, hvorvidt der er uoverensstemmelse mellem læringsmål og dannelse, siger læringsmålstilhængernes på den ene side ifølge Jens Raahauge, at når eleverne har lært noget, er de jo blevet en tand mere dannet.

"Her vil jeg henvise til Peter Kemp (professor i pædagogik, red.), der taler om halvdannelse. Noget af det er bare kvartdannelse. Det handler ikke om at lære noget, men om hvad man lærer, og hvordan man lærer det", sagde han.