Debat

Hvis kotymen bliver at overflytte og sanktionere børn, er Laura Drachmann bekymret for, at elever vil blive kastebold mellem skoler, mens trivselsproblemer og negative kulturer vil blive fejet under tæppet.

Danske skoleelever: Nej, bortvisning af elever giver ikke en tryg skole. Det gør forebyggelse

De seneste måneders alvorlige sager fra danske skoler får mange i debatten til at ønske strammere regler og flere sanktioner. Men sagerne kalder på noget helt andet: At vi på skolerne forebygger problemer med øget fokus på klassekultur og fællesskaber.

Offentliggjort Sidst opdateret

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Alle elever bør kunne møde ind til en skoledag uden ondt i maven eller bekymringer, der tynger. Punktum. 

Det er vigtigt for mig at understrege, når vi de seneste måneder har debatteret alvorlige sager fra Borup, Odense og andre steder. Lynhurtigt kan debatten nemlig ende med: ”Smid de elever ud af skolen”.

Det bekymrer mig, for vi bliver simpelthen nødt til at huske på, at alle elever har en ubestridelig ret til undervisning i Danmark, og skolerne har en forpligtelse til at leverer på den ret. Dén rettighed og forpligtigelse kan vi ikke gå på kompromis med.

Elever kan ifølge folkeskolens ordensbekendtgørelse på nuværende tidspunkt forflyttes til anden skole i samme skoledistrikt. Men hvis vi vil skabe en tryg skole for alle elever, er det nemlig ikke kun et spørgsmål om regler, retning og forflytninger. Det handler i høj grad også om kultur og dialog.

Derfor synes jeg også, at det er problematisk, at elever med ordensbekendtgørelsen i hånden kan udelukkes fra undervisningen, sanktioneres og overflyttes. Hvis kutymen bliver, at vi ser mod de her greb, er jeg meget bekymret for, at elever vil blive kastebold mellem skoler, mens trivselsproblemer og negative kulturer vil blive fejet under tæppet.

Få fokus på de sunde klassefællesskaber

Det er på tide, at vi går fra at reagere på problemerne til at forebygge dem. Vi skal anerkende, at vores klassekammerater ikke kun er dem, vi deler et skema med, men også dem, vi har ansvaret for at støtte.

Det er i min optik alfa og omega, at alle elever kan føle sig trygge, respekterede og inkluderede, når de møder ind – for det er det, de fortjener, og det er det, de har ret til. Men skolen må og skal først og fremmest være sted, hvor vi møder hinanden med respekt. Det er lettere sagt end gjort. Det anerkender jeg.

Men jeg tror, at vi er nødt til at have et stærkere fokus på sunde kulturer og klassefællesskaber blandt elever og lærere, hvilket også vil afføde vigtige samtaler blandt voksne og børn, vi førhen ikke har prioriteret. Nu er det på tide, at tryghed og trivsel prioriteres på lige fod med læring og faglig udvikling. Og dén opgave er skoleledelse, lærere og elever fælles om.

Et fælles ansvar at skabe en tryg skolehverdag

Skolens ledelse, lærere og pædagoger har ansvar for, at alle elever kan møde en tryg hverdag på skolen. Vi glemmer nogle gange, at elever også er børn. Hvis vi ender med at kaste dem rundt i systemet, vil deres mistrivsel kun forværres. Derfor er min klare appel også, at vi i langt højere grad arbejder forebyggende med trivsel og tryghed.

Derudover skal vi elever forpligte os på, at vi har et ansvar for vores klassekammerater - men vores lærere og skoleledere skal give rum til gode dialoger, og i samarbejde med os elever skabe gode kulturer og trygge klassefællesskaber, i stedet for at ty til bortvisninger og udelukkelser.

Tryghed er det vigtigste. For ingen elever kan lære eller udvikle sig med ondt i maven og uro i hovedet, og derfor skal vi også være på samme hold. Lad os være hinandens medspillere i at skabe en tryg hverdag i skolen – ikke det modsatte.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk