Ny Pisa-rapport: To tredjedele af indvandrerelevers efterslæb skyldes socioøkonomi
Fire Pisa-runder i træk har danske forskere lavet en særlig rapport om, hvordan elever med indvandrerbaggrund klarer sig. Og de halter stadig markant efter elever med dansk baggrund, viser en ny rapport. Men den viser også, at omkring to tredjedele af forskellen skyldes andre forhold i elevernes baggrund end deres etnicitet.
Siden 2009 har man i hver Pisa-runde udtrukketen ekstra stor gruppe af elever med indvandrerbaggrund. Dette gørdet muligt at gennemføre detaljerede undersøgelser om målgruppensbaggrund og kompetencer.
I Pisa 2018 deltog i alt 7.657 danske 15-årigeunge fordelt på 344 uddannelsesinstitutioner, hvoraf 1.551 eleverhavde indvandrerbaggrund. Gennem en særlig udtræksmetode ogvægtning af elevbesvarelser sikres det, at hovedundersøgelsen errepræsentativ for hele den danske population.
Elever med indvandrerbaggrund har forældre, derbegge er født uden for Danmark. Førstegenerationselever er ogsåselv født i et andet land, mens andengenerationselever er født iDanmark.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
35 procent af de danske Pisa-deltagere med indvandrerbaggrund scorer under kompetenceniveau 2 i læsning, viser Pisa Etnisk, som offentliggøres i dag. Med de læseudfordringer vil man ifølge Pisas definitioner have svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. Den tilsvarende andel for elever uden indvandrerbaggrund er 13 procent. Men kigger man så i den almindelige Pisa 2018-undersøgelse viser det sig, at præcis den samme forskel findes mellem resursesvage og resursestærke elever.
"Da (…) næsten tre ud af fem elever med indvandrerbaggrund er resursesvage, har størstedelen af denne elevgruppe, udover at have dansk som andetsprog, også en socioøkonomisk ulempe, og det er således ikke overraskende, at der ses en forskel i læseresultater af denne størrelsesorden", lyder det i Pisa Etnisk-rapporten.
Af alle de OECD-lande, der deltager i den internationale Pisa-undersøgelse hvert tredje år, har Danmark den fjerdehøjeste forskel i socioøkonomisk baggrund mellem elever med og uden indvandrerbaggrund på en skala, som bl.a. tager højde for forældrenes uddannelsesniveau og familiens levestandard og fx mængden af bøger og musikinstrumenter i hjemmet.
Annonce:
57 procent af de danske 15-årige med indvandrerbaggrund defineres som resursesvage på den skala, mens den tilsvarende andel for elever uden indvandrerbaggrund er 21 procent. Danmark har dermed både den højeste andel af resursesvage blandt elever med indvandrerbaggrund og den største forskel mellem elever med og uden indvandrerbaggrund.
En af grundene, forklarer seniorforsker på forskningscentret Vive, Vibeke Tornhøj Christensen, er nok, at den generelt meget høje levestandard i Danmark betyder, at når man kommer til landet for eksempel som flygtning med kun det, man kan bære på sig, så er der simpelthen længere vej op til den gennemsnitlige levestandard, end der vil være i mange andre lande.
Skoler med mange indvandrere
Pisa Etnisk-forfatterne har også set på, hvad det betyder for elevernes faglige præstationer at gå på en skole med mange andre med indvandrerbaggrund. Ved første øjekast klarer de sig dårligere i både læsning, matematik og naturfag, des større andel elever med indvandrerbaggrund, der er på deres skole. Men når forskerne korrigerer for elevernes og særligt skolernes forskellige socioøkonomiske baggrunde, forsvinder sammenhængen mellem skolens andel af elever med indvandrerbaggrund og faglige kompetencer imidlertid stort set.
Annonce:
"Så når man igen nu taler om fordeling af elever med indvandrerbaggrund mellem skolerne, så skulle man måske tænke ind, at socioøkonomien betyder absolut lige så meget, hvis ikke mere", fremhæver Vibeke Tornhøj Christensen.
Fra den første Pisa-undersøgelse, Pisa 2000, har det stået klart, at elever med indvandrerbaggrund klarer sig dårligere end de øvrige danske 15-årige i både læsning, matematik og naturfag. Men det skiftede fra Pisa-runde til Pisa-runde, om det var første- eller andengenerationsindvandrerne, der klarede sig dårligst - antallet af deltagere med indvandrerbaggrund var simpelthen for lille til en statistisk sikker sammenligning mellem de to grupper. Derfor tog undervisningsministeren i 2008 initiativ til den særlige Pisa Etnisk-rapport, hvor man har elever nok med indvandrerbaggrund til at kunne lave mere indgående analyser blandt andet af forskellen på første og anden generation. Det er den fjerde Pisa Etnisk-rapport, der udkommer i dag, og folkeskolen.dk har spurgt Vibeke Tornhøj, om der fortsat er brug for en særlig Pisa Etnisk.
Glade for at gå i skole
Annonce:
"Pisa Etnisk er indspark i en debat, der er løbende. Elever med indvandrerbaggrund har stadig et efterslæb, og derfor er det vigtigt stadig at have det blik, men det er klart, at der også mange andre ting, man kunne fokusere på - for eksempel kunne socioøkonomi lige så godt være en hel rapport ud fra, at vi skal stræbe efter at det går så godt som muligt for alle elever, uanset om den social ulighed er større i andre land".
"Nu er Pisa Etnisk jo ikke en separat undersøgelse, men en del af den danske Pisa-undersøgelse, og jeg synes, vi prøver at stille skarpt på nogle grupper i Danmark. Denne gang vi prøvet at tage nogle andre ting med end det rent faglige, bl.a. et helt kapitel om skoleliv, herunder elevernes relation til lærerne og deres tro på sig selv. Og der synes jeg, der kommer nogle interessante ting frem, hvor der måske ikke er så store forskelle, som man kunne have troet. Elever med indvandrerbaggrund har en høj glæde ved skolen, hvor de generelt svarer positivt, og når det gælder tro på egne evner, ambition og motivation ligger de højere end elever uden indvandrerbaggrund, specielt når vi korrigerer for socioøkonomisk baggrund", fremhæver Vive-forskeren.
