Seks år efter at dansk som andetsprog pludselig røg ud som linjefag ved reformen af læreruddannelsen, står det endnu ikke klart for lektor Lone Wulff fra Københavns Professionshøjskole (KP), hvorfor det egentlig skete. Den ministerielle beslutning kom som en tyv om natten - helt uden foregående offentlig politisk eller faglig debat.

"Vi sagde 'hvaaad?' Vi røg i svinget, og jeg har ikke hørt ét argument om, at det var en seriøs, faglig evaluering af flersprogede elevers udvikling i den danske folkeskole, der lå til grund for beslutningen. Det var nogle helt andre ting, der var i spil. Det var nok mere et spørgsmål om at få andre fag mere på banen som fx naturfag, og det betød så, at nogle måtte nedlægges", siger lektor i dansk og dansk som andetsprog på læreruddannelsen, Lone Wulff.

Lærer til minister: Gør noget for modtageklasserne 

Til gengæld er konsekvenserne klare

Står den egentlige baggrund for beslutningen i 2013 stadig hen i det uvisse, står det til gengæld klart, hvad konsekvenserne er.

"Konsekvensen er selvfølgelig, at det går ud over de elever, der skal have undervisning i dansk som andetsprog - og det kan både være nyankomne og elever, hvis familier har været her længe. Vi mangler i høj grad specialisterne i faget. Det var jo netop motivationen for at oprette faget som linjefag i sin tid - fordi skolelederne sagde, at man manglede specialister. Men nu er sagen, at vi om 5-10 år ikke længere har specialister", siger Lone Wulff.

Hun lægger ikke skjul på sin undren over, at undervisning i dansk som andetsprog er blevet nedprioriteret.

"Hvorfor er det så voldsomt nedprioriteret?"

"Man tænker da: Hvad er det, der foregår? Hvad er det for en tankegang, der ligger bag? Hvorfor er det så voldsomt nedprioriteret, når vi ved, at det er en af folkeskolens rigtig store udfordringer?"

Folkeskolen.dk/DSA: Nyt netværk for et nedprioriteret fag 

Behovet for specialister er ikke blevet mindre gennem de seneste år, hvor et tiltagende antal kommuner kopierer den såkaldte Hørsholm-model, hvor nyankomne elever sluses ind i almenklasser med det samme, understreger hun.

Konstant supervision glemt i Danmark

"Hørsholm-modellen bygger i høj grad på noget, der er foregået i Islington i London. Når man så spørger folk i Islington, hvad de har gjort, så fortæller de, at de har masser af specialister til stede i undervisningen, når lærerne modtager de nyankomne i almenklasserne. Det er nødvendigt med den store støtte, for de almene lærere kan ikke klare det selv. Det bygger altså på konstant supervision. Den del har vi ligesom bare glemt i Danmark. Her siger vi bare: 'Her er eleverne, værsgo at undervise'. Og lærerne er selvfølgelig dybt frustrerede. Netop den model kræver støtte fra specialister - men den støtte bliver altså ikke længere uddannet".

Her er ministerie-ranglisten over kommunernes tosprogsundervisning 

Efter at dansk som andetsprog blev skrottet som linjefag er undervisning af tosprogede nu lagt i et modul, som er obligatorisk for alle lærerstuderende.

"Det modul, de får, er meget koblet til deres fag. Så nu får alle studerende en snert af noget fagligt, og det er godt. Men det giver mange problemstillinger, at vi ikke kommer længere ned i faget - vi fanger slet ikke alle områder som i det gamle linjefag. Eksempelvis falder evaluering af elevens sproglige udvikling mellem to stole. Elevens sproglige udvikling, det med at afdække kompetencer og igangsætte undervisning og evaluere udbyttet er der ikke rigtig nogen, der tager sig af - og det er altså meget centralt. Det er problematisk", siger Lone Wulff.

På nogle af de store uddannelsessteder forsøger man ifølge KP-lektoren at vinde land ved til gengæld at oprette særlige specialiseringsmoduler i dansk som andetsprog.

Nedlæggelse af fag medfører udmattelse

"Men det er kun de store steder. De små steder har det ikke. Så ude i provinsen bliver de ikke specialiseret. Og når et fag nedlægges, så sker der altså noget med den faglige kompetence. Der sker en udmattelse. Nogle fagfolk udmattes i forhold til at udvikle", siger Lone Wulff.

Som et andet udtryk for den generelle nedprioritering af dansk som andetsprog henviser hun til, at faget i det lille modul har fået en intern kompetencemålsprøve, hvor andre kompetencemålsprøver er eksterne.

"Som det eneste fag overhovedet har vi kun intern censur. Så hos os sidder vi internt og bestemmer, hvad niveauet er - og i Jylland kan de have et helt andet niveau. Det er virkelig et problem, at vi ikke har en samtale via hele eksamenssystemet", siger Lone Wulff.

I de første år efter nedlæggelsen af dansk som andetsprog som linjefag forsøgte hun og andre fagfolk at råbe op og slå alarm med artikler og interviews. Men det er efterhånden ebbet ud.

"Der er ingen politiske partier, der har fokus på det her, og hvis jeg siger det, så får jeg skudt i skoene, at jeg bare er bange for at miste mit arbejde. Og det er også et spørgsmål om, hvor meget energi man har til at blive ved. Men vi prøver at holde fast og bevare modet".

Lærer var whistleblower: Aarhus' modtageklasseundervisning kendt ulovlig