Jennie Pollock er lærer ved Roy Elementary i Roy i staten Utah. Hun har i 22 år undervist de yngste elever i blandt andet historie, og hun er glad for at have den årlige Black History Month som en anledning til at bevæge sig ind i et område, der ellers ofte bliver glemt.

Hun bruger ofte lejligheden til at tage fat i 1960'ernes borgerrettighedsbevægelse, og hun oplever ikke, at det er for komplekst et emne for hendes elever - heller ikke, selv om de kun er seks år gamle.

"1960'erne er en god periode at arbejde med. Der er mange problematikker fra den tid, vi stadig finder i dag, og som man kan tale med eleverne om. Og de har faktisk nemmere ved at identificere sig med Martin Luther King end med George Washington", siger hun og fortæller, at eleverne ofte bliver overraskede og forargede, når de hører om, hvordan sorte blev diskriminerede. Og det engagement er et godt udgangspunkt for undervisning.

Socialt ansvar som lærer Jennie Pollock understreger, at hun ikke tager sortes historie op, fordi det er et pensumkrav. For det er det ikke. Hun beskæftiger sig heller ikke med emnet for at fange interessen hos sine sorte elever, for dem har hun næsten ingen af. Men netop derfor er emnet vigtigt, også for hendes elever.

"Her i Utah er vi mere etnisk homogene end det meste af USA, så eleverne kommer ikke nødvendigvis i kontakt med så mange minoriteter", siger hun.

"Men USA er et mangfoldigt land, og vi har et ansvar som undervisere for at uddanne vores elever, ikke bare akademisk, men også socialt", tilføjer hun.

Black History Month til debat Black History Month er blevet noget af et institution i USA. Ikke bare uddannelsesinstitutionerne tager det op - Nike sender en særlig kollektion af sportssko på markedet, og Macy's stormagasiner har både debatarrangementer og særlige modeshows, der hylder USA's sorte kulturarv.

Og hvert år blusser der næsten rituelt en debat op om, hvorvidt det egentligt er nødvendigt fortsat at have en måned med fokus på sortes historie - og om det overhovedet er hensigtsmæssigt.

Skuespilleren Morgan Freeman skabte for eksempel en mindre mediestorm, da han for nogle år siden udtalte " I don't want a Black History Month. Black history is American history" og dermed satte fingeren på et indbygget paradoks. Nemlig at BHM på sin vis er med til at opretholde forestillingen om, at sortes historie er noget særligt, adskilt fra "den rigtige" amerikanske historie.

En anledning er vigtig Jennie Pollock forstår indvendingerne, men er uenig.

"Det er rigtigt, at der kan være en tendens til, at vi som lærere kun tager fat i sortes historie i februar. Men jeg er bange for, at uden Black History Month ville vi kun beskæftige os med sorte amerikaneres historie når vi underviser i borgerkrigen" siger hun.

"Som det er i dag, beskæftiger vi os næsten udelukkende med indianeres historie i forbindelse med thanksgiving - og vi står famlende overfor, hvordan vi skal tage fat de mexicanske immigranters historie. Blandt andet, fordi vi ikke har en konkret anledning til at gøre det", tilføjer hun.

Kunstner: Danmark kunne lære noget af USA Danmark kunne lære noget af USA's Black History Month, mener kunstneren Jeannette Ehlers. Hun har dedikeret sit kunstneriske virke til at sætte fokus på Danmark fortid som slavenation, en fortid, hun mener vi fortrænger. I oktober sidste år efterlyste hun i Politiken, at de danske skoler underviser mere i dansk slavehistorie. Overfor folkeskolen.dk uddyber hun:

"Når man skriver et lands eller et folks historie, vælger man, hvilke personer og begivenheder, der er de vigtigste. Dermed vælger man også hvilke personer og begivenheder der ikke er. Og Danmarks fortid som slavenation anses åbenbart ikke vigtigt."

Historiedysten 2016 rammer ned i en hvepserede

Skolens historieundervisning har stor betydning i den sammenhæng, understreger Jeannette Ehlers. I sin egen barndoms historieundervisning hørte hun intet om Danmarks slaver.

"Det var ikke noget, jeg tænkte over, sådan var det bare. Senere har jeg talt med andre på min egen alder om det, og nogle af dem havde hørt om det, nogle havde ikke. Det kom vist an på læreren, om det var noget, der blev undervist i. Det var i hvert fald ikke obligatorisk undervisning."

Kanonpunktet om slaveriet De seneste knap ti år har indholdet af folkeskolens historieundervisning været delvist dikteret af den omdiskuterede historiekanon. Og et af punkterne handler netop om Danmarks fortid som slavenation.

"Men det er jo ret sigende, at punktet netop handler om ophævelsen af slaveriet - ikke om slaveriet i sig selv. Så det bliver bare endnu en anledning til, at vi klapper os selv på skulderen og bliver enige om, at 'ihh, vi var så gode'. Danmark var den første europæiske slavehandelsnation, som forbød handel med slaver over Atlanten i 1792. Men vi var ikke desto mindre stadig en slavenation - for slaveriet foregik uhindret på Jomfruøerne indtil 1848" siger Jeannette Ehlers.

Black history Month i Danmark? Jeannette Ehlers er bevidst om, at initiativer i stil med Black History Month kan risikere at føre til en cementering af, at for eksempel slaveriet ikke hører til i "den rigtige" historie om Danmark.

"Det allerbedste er selvfølgelig, hvis de marginaliserede gruppers historie bliver en del af den almindelige Danmarkshistorie. Så der ikke er behov for særlige anledninger til at tage den op. Men i en overgangsfase kan den lags initiativer være vejen frem", siger hun.

Hun håber, at næste års 100-års dag for salget af de Dansk-Vestindiske øer vil være anledningen, der kan bruge for at sætte fokus på den del af Danmarks historie, siger hun.

"Ellers skal vi jo vente 50 år på den næste anledning til at sætte det på dagsordenen".