Historiedysten 2016 rammer ned i en hvepserede
Det Nationalhistoriske Museum gør den danske kolonihistorie til temaet for Historiedysten 2016. I dysten skal skoleelever forholde sig til blandt andet Danmark som slavenation.
Fakta: Historiedysten
Historiedysten er en landsdækkendekonkurrence for skoleklasser i viden om danmarkshistorien. DetNationalhistoriske Museum er vært for dysten. Historiedysten blevetableret i 2011, og gentaget i 2012 og 2014, hvor mere end 20.000skoleelever deltog.
Tilmelding til Historiedysten 2016 er åbnet. Fra juni 2016 vilundervisningsmaterialet være tilgængeligt på historiedysten.dk
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Vi nærmer os så småt 100-års jubilæet for Danmarks salg af de caribiske øer St. Thomas, St. John og St. Croix til USA. Jubilæet skulle have været markeret med en særudstilling på Nationalmuseet, men den er blevet aflyst af økonomiske hensyn. Det har sat gang i en debat om, hvorvidt Danmark som land i tilstrækkelig grad anerkender sin fortid som kolonimagt og slavenation. Kunstneren Jeannette Ehlers, der er efterkommer af slaver fra Dansk Vestindien, har i den forbindelse efterlyst, at danske skoler underviser mere i den del af landets historie. "Hvor er historien og guldalderens mørke bagside?", spurgte hun, da hun i Politiken blev interviewet om sit nyeste værk, der netop handler om dansk slaveri.
Historie som konkurrencesport
Et vigtigt emne På Nationalhistorisk Museum har de ikke nogen holdning til, om der bliver undervist for lidt i historien om Danmarks kolonier. "Men vi synes det er en vigtig del af Danmarkshistorien, og derfor har vi gjort det til tema for Historiedysten 2016", siger museets direktør Mette Skougaard. Konkret bliver Historiedysten organiseret sådan, at de 3. og 4. klasser, der deltager, skal arbejde med kong Christian den 4. og Danmarks første kolonier. 5. og 6. klasserne skal beskæftige sig med trekantshandel, herunder slaveri, mens de ældste klasser skal kaste sig over Grønland. Historiedysten 2016 har således et bredere perspektiv end slaveri og slavehandel.
Danmarksmestrene i historie er fundet
Yngre har større kendskab Historikeren Uffe Østergaard har udtalt til Politiken, at "..der (ikke) har været en vilje til se i øjnene at Danmark var en kolonimagt… Vi har en falsk myte om, at vi bare er efterkommere af et lille fredsommeligt socialdemokratisk folk. Det er ikke sandheden…" Noget tyder dog på, at den yngre generation har større viden om Danmarks kolonifortid. Blandt andet udtalte Niklas Thode Jensen, ekstern lektor i historie ved Københavns Universitet og specialist i dansk kolonihistorie, til Thisted Dagblad tidligere på året, at hans studerende i dag har en større bevisthed om emnet, efter at ophævelsen af slaveriet blev en del af den omdiskuterede historiekanon.
"Jeg syntes ellers, det var lidt mærkeligt med den kanon, men den har virket i forhold til at vide noget om slaveri og kolonier," udtalte han dengang.
Anne Walbom, der er formand for Dansk Vestindisk Selskab, fortæller at hun oplever, at folk under cirka 30 år både har mere viden om den del af historien og en mere åben indstilling til at Danmark kan have et ansvar i forhold til landets tidligere kolonier.
"Der er en større bevidsthed i dag, og det skyldes både, at flere har været på ferie på øerne, filmen om Peter von Scholten og julekalenderen om Nissebanden", siger hun. I næsten 10 år har ophævelsen af slaveriet været et punkt i historiekanonen, og dermed noget alle skoleelever har skullet stifte bekendtskab med. Til det siger Anne Walbom: "Ja, det er fint at undervise i, at slaveriet blev ophævet, men man kunne jo også undervise i, at slaveriet blev indført. Vi elsker at se os selv som en lille god nation med vindmøller og velfærd, man vi skal kunne rumme at vi også har været slaveejere og -handlere".