”Vil du med til online-møde om et muligt DSA-lærer-netværk?”. Sådan lød den overskrift, som fangede Manar Hamid Salems øje på folkeskolen.dk for godt en måned siden.

”Jeg tænkte bare: Hvorfor har jeg ikke fået det at vide - jeg er jo DSA-vejleder. Dét skal jeg med til, også selv om det var samme dag, jeg så artiklen. For det her er lige præcis, hvad jeg har brug for. Nogle at sparre med om, hvordan vi får sat spot på, at der er nogle børn, der slet ikke får den støtte, de burde have”, fortæller hun.

Manar Hamid Salem sendte artiklen videre til sine medstuderende lærere på vejlederuddannelsen i dansk som andetsprog (DSA) på professionshøjskolen UCL, tilmeldte sig folkeskolen.dk's møde, og klokken 17 loggede hun på. 

Her mødte hun over 60 andre DSA-lærere, -vejledere, -undervisere, -konsulenter og -studerende. Alle stod med samme behov for at sætte spot på et område, som de føler er blevet mere og mere nedprioriteret på skolerne, hvor modtageklasser er blevet lukket og DSA-timerne bliver sparet væk. På læreruddannelsen, hvor DSA først nu efter 10 års pause, igen bliver udbudt. Og i kommunerne, hvor mange ikke længere har en DSA-konsulent ansat til at støtte DSA-lærerne på skolerne.

Lærer for flersprogede: Jeg føler mig som en enmandshær

Vi mangler resurser og sparring

I modsætning til skolens andre fag, har DSA ikke en faglig forening med samarbejdsaftale med Danmarks Lærerforening. Men på mødet gik det op for Manar Hamid Salem, at der dog er en lille forening, der på tværs af konsulenter, pædagoger og lærere kæmpede for de flersprogede børn og unges rettigheder Foreningen for. Formand for foreningen 'Flersprogede Børn og Unges Vilkår' Vinie Hansen, som er pensioneret DSA-konsulent, fortalte om foreningens arbejde, og lagde ikke skjul på, at de mangler unge kræfter, der har energi til at arbejde for området.

”Det er jo mig. Jeg vil virkelig gerne kæmpe for den her sag, og jeg er så klar til at bidrage. Det føles som om DSA-området er blev glemt. Der er rigtigt mange børn, der bliver smidt direkte ind i almenklasser og ikke aner, hvad der foregår omkring dem. Og to timers basisdansk om ugen er slet ikke nok”, siger Manar Hamid Salem.

Hun blev færdig med læreruddannelsen i 2021 med undervisningsfagene dansk, historie og natur/teknologi. Hun vil meget gerne have haft DSA som linjefag, men det er først kommet tilbage på læreruddannelsen efter ti års pause sidste år. Under uddannelsen arbejdede hun som vikar på skolen på asylcentret i Jelling, og hun blev dybt engageret i at hjælpe nyankomne børn til at lære dansk. Da hun blev færdig, fik hun job på Kirstinebjergskolen, afdeling Høgevej i Fredericia, og her kom hun hurtigt til at stå for undervisningen af skolens over 50 elever med behov for sprogstøtte.

”Min leder bakker fuldt op og hjælper med at søge ekstra midler, men selv om vi har fået flere timer til sprogstøtte, så er det slet ikke nok i forhold til, hvad eleverne har brug for. Modtageklasserne blev sparet væk sidste år, så alle elever går i almenklasser, og så tager jeg dem ud nogle timer om ugen. Men vi mangler jo hænder, resurser og materialer til det her fag, og jeg kan høre, at det er det samme alle steder”, fortæller hun.

Indkalder til nyt onlinemøde for at styrke foreningen

På onlinemødet deltog lærere fra hele landet, og meldingen var den samme hele vejen rundt: Der er i den grad behov for en opprioritering af området både i forhold til resurser og uddannelse. Samtidig sidder mange DSA-lærere og -vejledere som den eneste på skolen, og de mangler nogen at sparre med om faget og udfordringerne.

”Det var også det, der ramte mig. Hver gang jeg mangler nogle at tale med om faget, så skal jeg gå til andre skoler, og det er jo ikke altid, folk har tid. Det ville være så godt, hvis vi havde et rigtigt netværk, hvor kunne kæmpe sammen og sparre med hinanden”, siger Manar.

Til onlinemødet gav tre lærere foruden Manar udtryk for, at de var klar til at arbejde for enten at starte en ny forening eller at styrke den nuværende forening. Samtlige deltagere til mødet fik mulighed for at blive skrevet på en netværksliste, som alle har fået tilsendt, og de fire lærere har nu holdt deres første møde.

”Vi blev enige om at styrke den nuværende forening. Jeg anede ikke, at de eksisterede, og de har jo brug for nye unge kræfter. Så vi har lavet en video, der kan deles på sociale medier, der fortæller om, hvad vi vil lave. Og så indkalder vi alle på listen til et nyt møde 13. januar, hvor vi skal snakke videre om, hvordan vi kan arbejde for området gennem en styrket forening”, fortæller hun. 

Hver fredag får eleverne en hemmelig samtalelektie med hjem i en lukket konvolut

Det glæder formanden for Foreningen for Flersprogede børn og unge, Vinie Hansen.

“Det er dejligt at opleve, at der kommer nye kræfter til, som gerne vil være med. Det har vi i foreningen og hele DSA-området brug for”, siger hun.

Udover Manar Hamid Salem og Vinie Hansen er de to andre lærere: Sandra Hansen fra Vadgaardskolen i Gladsaxe og Niels Kjær fra Nørre Fælled Skole i København. De har også aftalt et møde med Danmarks Lærerforening, hvor de skal tale om muligheden for en samarbejdsaftale nu, hvor der kommer flere lærere med i foreningen.

”Jeg synes det giver god mening, at vi i foreningen ikke begrænser os til lærere, for jeg har selv arbejdet sammen med en virkelig dygtig pædagog i modtageklassen, og det vigtige er jo, at vi arbejder sammen om at styrke mulighederne for de flersprogede børn”, siger Manar Hamid Salem.

”For mig er den store drøm, at vi virkelig kan sætte lys på de flersprogede børn, uanset hvor de kommer fra. Folk tænker tit, at det går jo nok, når de ser dem i indskolingen, for de lærer hurtigt, men vi taber dem på mellemtrinnet, når de ikke får støtte, og pludselig står vi med dem i udskolingen, hvor de klarer sig dårligt, fordi de ikke har fået den hjælp de havde brug for tidligere. Jeg håber, at det her område kan blive lige så værdsat på skolerne som dansk eller matematik”.