Pigerne skal selvfølgelig følge undervisningen i gymnastik og i biologi (hvor seksualundervisningen finder sted i de fleste lande), og så må de ikke optræde provokerende. Om de har tørklæde på eller ej, er ikke det vigtige.

Sådan lyder en meget overordnet konklusion på, hvilke retningslinier de europæiske lande følger i forhold til muslimske piger og deres tørklæder i skoler, på universiteter og andre offentlige steder.

Folkeskolen har forhørt sig om forholdene i Belgien, England, Finland, Frankrig, Grækenland, Sverige, Tyrkiet og Tyskland, og kun i tre af landene har der været uoverensstemmelser omkring pigernes ret til at bære tørklæder.

I Tyrkiet har spørgsmålet ført til regeringskrise og er ikke løst endnu. Men indtil videre får pigerne i hvert fald lov at have tørklæde på i skole.

Tyskland, Finland, England og Grækenland kendte stort set ikke til problemer med tørklæder. I Tyskland var der på et tidspunkt diskussion om problemet i Berlin, men det blev hurtigt løst i mindelighed.

Professor Christian Autexier fra universitetet i Saarland på grænsen mellem Tyskland og Frankrig sammenligner med den noget ophedede debat i sit eget land, Frankrig.

- Tyskerne accepterer udlændingene meget bedre end franskmændene. Mens franskmændene forventer, at de fremmede tilpasser sig, betragter tyskerne udlændinge som udlændinge og bliver ikke overrasket over, at de opfører sig anderledes. Det er den positive side af tyskernes måde at forholde sig til udlændingene på, siger han.

I Sverige har tørklæderne heller ikke været til debat. Men det har til gengæld nogle drenge, der havde malet hagekors bag på deres jakker. Rektor på Kungsbacka-skolen på den svenske vestkyst forbød drengene at komme i skole med jakkerne på, fordi indvandrerne blev provokeret af det. Sagen røg i retten, som gav rektoren medhold.

- Retten mente, sagen lå inden for gruppen: trussel mod folkegrupper. Indvandrereleverne følte sig truet, og retten mente, at ingen skal behøve at føle sig truet, når de går i skole, forklarer informationssekretær ved det svenske Lärarförbundet, Pia Allvin.

Fransk verdslighed

Faktisk tog det lang tid, før spørgsmålet om religionsfrihed kom op i debatten. I Frankrig opstod problemet omkring muslimske pigers tørklæder i slutningen af 80'erne. Indtil da havde de færreste piger haft tørklæde på, men pludselig gik der mode i tørklæderne, og lærerne satte i samlet flok hælene i og krævede pigerne bortvist fra skolerne, hvis de ikke tog tørklæderne af.

- Lærerne henviste til forfatningens princip om verdslighed, og desuden mente de, at tørklæderne var tegn på kvindeundertrykkelse og brød med et andet princip i forfatningen om lighed mellem kønnene, fortæller den franske jurist Stephanie Lagoutte, som i øjeblikket arbejder ved Det danske center for Menneskerettigheder i København.

Sammen med kollegaen Eva Maria Lassen har hun skrevet en artikel om det franske forhold til tørklæder. Samtidig gør hun opmærksom på, at de jødiske drenges kipaer, børn med krucifiksmedaljoner, davidsstjerner eller den islamiske amulet 'Fatimas hånd' hidtil ikke har været noget problem.

Efter den første uro blev den franske højesteret bedt om en generel udtalelse, og retten kom frem til, at tørklæderne ikke kunne forbydes i princippet, da elevernes ret til religionsfrihed skulle beskyttes. Men samtidig stillede domstolen krav til eleverne: De skal respektere retten til at have andre meninger end dem selv både politisk og religiøst, og de må ikke lade deres overbevisning indvirke på undervisningen, læseplanen eller mødepligten. Den konkrete løsning af konflikten mellem verdslighedsprincippet og religionsfrihed blev henvist til de enkelte skolers ordensreglementer. Men dermed var der ikke kommet ro på sagen.

En skole indførte i sit ordensreglement, at det var forbudt at bære religiøse symboler. Derfor blev et par muslimske piger bortvist, da de mødte op med tørklæder på. Sagen røg i byretten for offentlige anliggender, og her fik skolen ret. De måtte gerne bortvise pigerne. Men afgørelsen blev anket, og Højesteret ændrede afgørelsen. En skole må ikke lave et generelt og absolut forbud, idet det krænker elevernes ytringsfrihed.

Der har senere været flere sager, og i hver enkelt har retten nøje vurderet, om pigernes opførsel har været provokerende, om de har nægtet at deltage i dele af undervisningen som gymnastik og biologi, og om de har forsøgt at missionere. Hvis det ikke har været tilfældet, og det har det stort set aldrig, er skolernes bortvisninger blevet omgjort. I dag er problemet stort set elimineret.

Belgisk påklædning

Også i Belgien hylder staten princippet om verdslighed, og det har altid været forbudt at bære religiøse eller politiske symboler i den offentlige skole, der underviser 50 procent af eleverne.

Begrundelsen er, at eleverne ikke må propagandere for deres holdninger. For omkring fem år siden skabte det problemer, da nogle muslimske piger blev bortvist fra en skole, fordi de bar tør-klæder. Også her røg sagen i retten, som besluttede, at pigerne gerne måtte have tørklæder på i skolen. Retten opfattede nemlig ikke tørklæderne som religiøse symboler, men som ganske almindelige klædningsstykker.

- Men pigerne skal tage tørklæderne af, hvis de står ved maskiner, hvor det kan være farligt at have tørklædet på, og de skal også deltage i for eksempel svømning, fortæller professor i offentlig ret ved universitetet Louvain-la-Neuve, Francis Delpérée.

Et andet spørgsmål, der kom op sammen med diskussionen om tørklæder i de offentlige skoler, var, om de private skoler, som stort set alle sammen er katolske, måtte afvise de muslimske piger. Her blev afgørelsen, at det må de gerne.

Tørklædeoprøret

I Tyrkiet har tørklæder været forbudt, siden Kemal Atatürk kom til magten i Tyrkiet i 1920. Han ønskede en verdslig stat med et vestligt islæt. For nogle år siden begyndte islamisterne i Tyrkiet at bruge tørklæderne som symbol mod staten. Kvinder på universitetet og skolepiger begyndte at tage tørklæder på. For en måned siden blussede kampen op igen med massedemonstrationer. Den konkrete årsag var kvindelige studerende ved universitetet i Istanbul, der ville have lov til at bære tørklæder. Rektoren gav sig, og det endte med en regeringskrise. Socialdemokraterne ville fastholde forbudet, mens Fædrelandspartiet ville tillade tørklæder.

- Som en ny og meget interessant udvikling, er islamisterne begyndt at henvise til menneskerettighederne og ikke kun til Koranen, siger Mehmet Necef, der er adjunkt ph.d ved Center for Mellem-øststudier i Odense.

Indtil videre har tyrkerne ikke truffet nogen beslutning. Regeringen har vedtaget at vente et år, før de bestemmer sig. I den tid kan kvinderne have deres tørklæder på.mb

I Tyrkiet har tørklæder været forbudt siden 1920