Jul i skolen
Vi kan fint bruge kirken til for eksempel en juleafslutning, men arrangementet skal tømmes for indhold, der kan opfattes som forkyndende, mener lærer Jakob Bo Kehling Svendsen.
Foto: Tomas Bertelsen
"Elever skal ikke udsættes for forkyndelse i skoletiden"
Kristendomslærer syntes ikke, det var i orden, at skolens muslimske elever ikke kom med i kirken til jul. Så han gik i dialog med præst og imamer og fik ændret traditionen til en, alle kunne deltage i – og fik gjort plads til, at skolen også markerede en muslimsk højtid.
”Vi skal lære børnene om, hvad forskellige mennesker tror på, og vise dem tolerance over for den forskellighed. Det er en del af deres dannelse”, siger lærer Jakob Bo Kehling Svendsen, der blandt andet underviser i kristendomskundskab. Og han fortsætter:
”Jeg vil med glæde tage mine elever med i både kirke og moske for at lære dem om religioner, men de skal ikke deltage i gudstjenester eller udsættes for forkyndelse i skoletiden”.
I dag arbejder Jakob Bo Kehling Svendsen på Store Heddinge Skole på det sydlige Sjælland. Her er ikke mange med anden etnisk baggrund end dansk blandt eleverne, men det ændrer ikke hans synspunkt, understreger han:
”Mit udgangspunkt for diskussionen er sekularisering. Det er det grundlag, jeg mener, at vi skal drive folkeskole på. Så vi kan fint bruge kirken til for eksempel en juleafslutning, men arrangementet skal tømmes for indhold, der kan opfattes som forkyndende”.
Imam i kirke og præst til eid
For lidt over ti år siden var hans situation en anden. Dengang arbejdede han på den nu nedlagte Lindeskovskolen i Nykøbing Falster, hvor knap halvdelen af eleverne var muslimer, og en stor del af dem deltog ikke, når de øvrige elever gik til julegudstjeneste i den lokale kirke.
”Det syntes jeg rent ud sagt ikke var i orden”, siger Jakob Bo Kehling Svendsen. ”Juletraditionerne handler blandt andet om fællesskab, og så var en betydelig del af eleverne sat udenfor. Og vi markerede ikke de højtider, der betød noget for dem”.
Jakob Bo Kehling Svendsen kontaktede derfor præsten og de lokale imamer og indledte en dialog. Det var ikke helt let, for, som han siger, ”imamerne var skeptiske, og præsten var indremissionsk”.
Højtiderne blev en anledning til, at vores elever lærte om de højtider, der er vigtige for deres klassekammerater med anden baggrund end dem selv.
Jakob Bo Kehling Svendsen, lærer
Hans initiativ første til en aftale om, at forkyndende elementer som bøn og velsignelse røg ud af gudstjenesten. Samtidig blev en af imamerne inviteret med til at fortælle om islams syn på Jesus.
”Det var faktisk vældig spændende, og jeg lærte selv en masse, jeg ikke vidste i forvejen”, fortæller han. ”Jesus er islams næstvigtigste profet, og historierne om ham er næsten parallelle til dem, vi kender fra kristendommen. For eksempel at han er født af en jomfru”.
Julegudstjenesten var blevet til en juleafslutning i kirken, og der var ikke længere noget i vejen for, at alle skolens elever kunne deltage. I samme ombæring fik Jakob Bo Kehling Svendsen arrangeret, at Lindeskovskolen markerede eid, islams vigtigste højtid.
”Vi inviterede til spisning ved et bord, der bugnede af mad, og så kom en af de lokale imamer og fortalte om ramadan og eid, og hvad det er, muslimer fejrer. Ved den lejlighed kom vores lokale præst og fortalte om kristne fastetraditioner. På den måde blev højtiderne en anledning til, at vores elever lærte om de højtider, der er vigtige for deres klassekammerater med anden baggrund end dem selv”.
