Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Er det ikke mærkeligt, at det tyske studieoptag på ungdomsuddannelserne og universiteterne slår bundrekorder år efter år? Man finder ellers næppe nogen, som ikke synes, at tysk er vigtigt. Tyskland er jo vores største handelspartner, og tysk er en ufravigelig del af dansk historie, kultur og sprog, siges det. Men det er selvfølgelig mest de voksne, der siger det, ligesom det er de voksne, der laver politikken.

Jeg kan dog sagtens forstå en ung herre som Louie Skougaard, når han i Folkeskolen skriver om ”grundene til, at vi ikke vælger fransk og tysk i gymnasiet”. En vigtig årsag er ifølge den 16-årige, at de simpelthen ikke føler sig sikre nok i faget. Nu tolker jeg på hans ord, men gymnasiet er generelt en usikker tid, og det er en tid, hvor du skal præstere. Så giver det jo god mening at fravælge et fag, hvor du er usikker på din præstation.

Tysk er fejlhåndteret

Underviserne kan være med til at gøre rammerne mere rummelige, men de underviser selv inden for nogle rammer. Vi ved på den ene side, at ingen synes, at tysk er uvigtigt. På den anden side må vi erkende, at tysk — faktisk alle fremmedsprog — er blevet fejlhåndteret af uddannelsespolitikken.

Hvad angår læreruddannelsen, er det svært at overskue alle ændringerne, men angående tysk er tendensen tydelig: I dag er vi helt nede på 30 ECTS-point til at lære et fremmedsprog. Det er simpelthen ikke nok, selv hvis du har haft det i gymnasiet. Og det er der jo færre og færre, som har valgt, siden gymnasiereformen 2005 gjorde det mere frit for den enkelte elev at sammenstykke sin uddannelse. Det er vel ingen dårlig ting, men det er igen uheldigt for tysk, især når man ikke samtidig gør noget for at hjælpe eleverne i retning af tysk.

Husk nu på: Den tidlige sprogstart i folkeskolen bliver udskudt et år. Derudover bliver det endnu mindre sandsynligt at trække tysk til de afsluttende prøver, fordi puljen er blevet større, og derfor bliver det endnu sværere at motivere afgangsklasser. De er jo også helt sikre på, at de ikke skal op i skriftlig tysk. Faktisk kan jeg som underviser skrive helt og holdent under på hensigten om at lette skole- og eksamensbyrden for de unge mennesker. Det ændrer dog ikke på, at det bliver endnu et hængeparti, som skal løftes i gymnasiet – hvis eleverne vælger det.

Vi har selv fravalgt det

Ender man endelig på universitetet, finder man ud af, at tysk er blevet ramt af de samme besparelser som resten af humaniora. Landets uddannelser er blevet reduceret og centraliseret landet over, og de tilbageværende skal stadig spare. Den allernyeste udvikling på området må vel være, at den humanistiske kandidat i tysk er blevet reduceret med et helt år. Det har man gjort af hensyn til markedet, hvilket igen – igen – ikke behøver være en dårlig ting.

Dog går det alligevel ud over tysk, hvilket går ud over os alle i Danmark i det lange løb, hvis vi altså skal tro på de voksne. Vi siger til Louie, at han skal vælge tysk, men lad os nu være ærlige: Vi har selv fravalgt det, vi har selv gjort det dårligere.

Og nu står læreruddannelsen jo til at blive ændret atter og igen, men tør vi håbe, at det bliver bedre at studere tysk? Næppe.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk