De kommer fra krig og ødelæggelse og lige ind i den danske folkeskole. 

På overfladen er alt godt - børnene er væk fra krigens brutaliteter og er klar til at blive en del af en skolehverdag igen, men når de andre elever løber ud i skolegården og leger, sidder barnet med flygtningebaggrund tit alene tilbage. For flygtningebørnene har sproglige udfordringer og ender tit udenfor fællesskabet.

Det viser en ny undersøgelse "Når børn med flygtningebaggrund møder skolen", der er foretaget af Professionshøjskolen Absalon for Red Barnet.  

"Hvis jeg lærer én at kende, så kan jeg også lære hans venner at kende".

Sådan falder ordene fra et barn, der har boet i Danmark i en række år og medvirker i undersøgelsen.

Lærer: "Vi holder flygtningebørns fremtid i hænderne" 

Undersøgelsen viser, at der er brug for ekstra støtte til børn med flygtningebaggrund, der kommer i dansk skole. Der er et stort behov for psykosocial støtte til børnene, fordi eleverne er præget af de psykologiske effekter og sociale brud, som er knyttet til at flygte fra væbnet konflikt.

I undersøgelsen fortæller lærere og børn med flygtningebaggrund om sproglige barrierer og oplevelser med flugt, som skaber udfordringer for børnene i skolen. Undersøgelsen tager udgangspunkt i vidnesbyrd fra seks børn med flygtningebaggrund. Ingen af dem har været hjemme hos klassekammerater med dansk baggrund i løbet af deres år i Danmark.

Det er en vanskelig udfordring, lærerne står overfor, for mange af børnene oplever en følelse af ikke at være ligeværdige med de andre elever.

"Det er helt vildt svært at vide, hvad man skal gøre for at hjælpe dem, fordi vi jo kan se, at de føler sig enormt ensomme, og at de trækker sig og bliver mere og mere lukkede", siger en af de interviewede lærere i undersøgelsen.

Ifølge Red Barnets generalsekretær, Jonas Keiding Lindholm, viser undersøgelse, at der er tydeligt behov for at hjælpe børnene ind i fællesskabet.

"Det er hjerteskærende at høre, hvor stort og ofte uopfyldt ønsket om at få en ven er hos børn med flygtningebaggrund. Der er brug for indsatser, som styrker hele klassens fællesskab og fremmer børnenes trivsel og dermed deres læring og integration. Børn, som er flygtet fra krig og katastrofer, er nogle af de mest sårbare børn i Danmark, og vi skylder dem at sætte ind i skolen og sikre dem en aktiv og positiv deltagelse i det danske samfund", siger han i en pressemeddelelse fra Red Barnet.

Økonomiske analyse: Det kan betale sig at hjælpe børnene

Red Barnet har også fået lavet en analyse af de økonomiske konsekvenser af valget melelm at give flygtningebørn særlig støtte eller ej. Økonomer uden Grænser peger i analysen på, at det i høj grad kan betale sig at investere i en helhedsorienteret indsats i skolen rettet mod børn med flygtningebaggrund og fællesskabet omkring dem.

Sådan en indsats har Red Barnet sat i gang i samarbejde med danske kommuner og  støtte fra Egmont Fonden og Novo Nordisk Fonden, "Fra flugt til skolegang".

Indsatsen skal bidrage til skabelsen af skolemiljøer, som imødekommer psykosociale behov hos børn, som har flygtningebaggrund. En helhedsorienteret indsats bygger på en strategi om at opkvalificere lærere og forældre, således at de bliver i stand til at imødekomme børns behov for psykosocial støtte gennem udvikling af undervisningsmateriale, uddannelse og forældreworkshops.

Lærere: Flygtningebørn har brug for modtageklassen

Formålet med projektet er således at styrke nyankomne børns trivsel, resiliens og læring i skolen, samt at forebygge udvikling af psykiske problemer i denne børnegruppe

Den økonomiske analyse konkluderer blandt andet at, hvis det offentlige investerer i en indsats som 'Fra flugt til skolegang' vil der være et 'socialt afkast' på 15 kr. pr. investeret krone, og efter 10 år estimeres det økonomiske afkast til 4-5 kr. pr. investeret krone. 

Analysens resultater hviler på en antagelse om, at børnene i indsatsen vil trives mere, få bedre karakterer og derfor opnå en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor vil det offentlige spare udgifter til for eksempel anbringelser, sundhed, kriminalitet og overførselsindkomster.

"Der er et enormt menneskeligt og samfundsøkonomisk potentiale i at investere i en helhedsorienteret indsats rettet mod børn med flygtningebaggrund og deres skolegang. Indsatsen gavner simpelthen både børnene og kommunekassen. Derfor håber jeg, at kommunerne vil bakke bredt op om projektet og være med til at sikre, at børnene får den bedst mulige start på skolen og deres liv i Danmark", siger Jonas Keiding Lindholm.

En af de kommuner som allerede er i gang med projektet "Fra flugt til skolegang" er Tårnby på Amager:

"Projektet 'Fra flugt til skolegang' giver os en rigtig god mulighed for at have det nødvendige fokus på børn med flygtningebaggrund og deres skolegang. Det ved vi kan betale sig økonomisk på den lange bane. De fagpersoner, fx lærere og pædagoger, som deltager i projektet, er enormt glade for at få nogle meget konkrete redskaber til at kunne understøtte og forbedre børnenes sociale trivsel og læring, siger Noomi Mortensen, der er skolekonsulent i Tårnby Kommune.