Nogle af dem kender ikke andet end krig. Bomber haglede ned over deres hjem og kugleregn fløj hen over deres hoveder. Flere har mistet en bror eller søster. Andre er helt uden familie. 

Det er sådan en virkelighed, flere af de flygtningebørn, Monica Edelmann underviser kommer fra. 

"Det er utrolig svært for dem. Alt er anderledes her i Danmark. Børnene bliver alt for ofte socialt isoleret fra deres kammerater, for der er ingen, som forstår, hvad de siger, og det gør dem kede af det og frustreret. Derfor er konfliktniveauet ofte højt blandt dem, selv det at skulle låne en blyant til en sidemand kan resultere i et slagsmål. Det kræver virkelig en god lærerstøtte, for ellers går det galt".

Ny undersøgelse: Flygtningebørn har brug for ekstra hjælp i skolen

Deres verden er knust. Nogle er traumatiseret og lever med 'eksilstress', og det stiller store krav til lærerne:    

"Jeg underviste en dreng, som måtte efterlade sin mor i flygtningelejren. Der er flere børn, som savner en mor og far, og det er pinefuldt for dem. Oveni er alt nyt, og ingen kender dem. Det er i sådan nogle situationer, at det er vigtigt, vi som lærere støtter op og giver dem en god basisforståelse af sproget, for med den kan de begynde at bygge et nyt liv. Vi skal være det sproglige fundament, de står på", siger Monica Edelmann.  

De tunge krigstraumer, som børnene bærer rundt på, betyder at deres verden vælter over selv banale situationer: 

En sidekammerat, der låner en lineal fra penalhuset uden at spørge om lov, en stol der vælter eller venskabeligt drilleri i skolegården.

Det er tit problemer på hjemmefronten, der gør det svært for børnene at få udbytte af undervisningen, fortæller Monica Edelmann.

På et tidspunkt sad en syvårig flygtningepige i Monicas klasseværelse. Hun flygtede fra Syrien med sin far efter at have mistet sin mor til krigen. I stedet for at sidde oprejst og lytte til Monicas undervisning, lå den lille pige ofte krummet sammen henover bordet. 

"Hun sad tit og sov. Sådan er det med flere. De lukker sig inde. Det var svært at få kontakt. Vi fik socialforvaltningen ind over og kaldte faren til samtale. Pigen var fuldstændig energiforladt. Til samtalen spurgte vi, hvornår sover hun? Klokken to om natten, lød svaret fra faren. Det var i sig selv chokerende, og vi konfronterede ham. Faren måtte forklare, at i en 2½-værelses lejlighed boede de 9-10 mennesker. Derfor var der madrasser overalt, de lå i lag, når de skulle sove, og derfor kunne de ikke falde til ro om aftenen. Det var forhold som havde rigtig stor betydning for pigens skolegang".

Det er en uholdbar situation med børn, der falder i søvn i skolen. Vores skole og ikke mindst samfund skal hjælpe med at børnene trives, mener Monica Edelmann. En lappeløsning for pigen med søvnproblemer blev for eksempel, at der altid er en sovepose og en hovedpude i klassen, så lærerne kan putte hende i skolen.

Monica Edelmann peger på, at det er vigtigt for skolen at have socialforvaltningen inde over, når der opstår problemer i klassen, for læreren skal helst have sit fokus på undervisningen. Det er nemlig den, som skal sikre børnene en god fremtid, mener hun.

For at hjælpe lærere med at håndtere elever med flygtningebaggrund, har man i Københavns Kommune i en årrække givet kurser til de skoler, som har flygtninge.

Børnene skal ind i det lokale liv

Monica Edelmann Har været ansat i den københavnske folkeskole i over 30 år. I dag arbejder hun som lærer og koordinator for modtageklasserne på Bavnehøj Skole med børn fra blandt andet Syrien, Somalia, Brasilien, Afghanistan og Egypten.

En af de ting som går igen hos børnene er drømmen om at blive venner med og minde om de andre elever. Det sker ifølge Monica Edelmann ikke af sig selv, men kræver en meget stærk pædagogisk indsats fra skolens side.  

Evaluering: Flersprogede elever har godt af at starte i en almenklasse

"Løsningen for mange af dem, som er ensomme, er at vi giver dem en vej ind i lokalt normalt ungdomsliv og ind i foreninger. Det sociale møde skal faciliteres af lærerne på skolen. Det kan man for eksempel gøre ved at knytte én pige med flygtningebaggrund til to piger i en almenklasse. I det der hedder en buddy-ordning. Så kan eleverne blive inviteret med til fødselsdage eller tage med med 8.a på tur i Hareskoven. Det hjælper dem med at få opbygget et socialt fællesskab".   

Vores vigtigste opgave er at give dem faglighed

Det bedste lærerne kan gøre for børnene og familierne er at give børnene en god faglig ballast, mener Monica Edelmann.

"Vi har det, vi kalder for den tavse periode på tre til seks måneder, hvor børnene ikke siger noget, i starten kan man frygte, at de helt stopper med at kommunikere. Men efterhånden begynder de at tale. Derfor er det vigtigt, at vide at ting tager tid i deres verden. Det handler om, at de skal groundes i det her nye land. De kommer med en helt anderledes skolebagage og skal bruge tid til at lære det sociale spil at kende. De starter forfra med alt".

For inde i deres hoveder rumsterer det med spørgsmål som:

Hvordan er man i det her land og den her skole?

Hvordan underviser læreren?

Og hvordan fortæller jeg, at jeg skal tisse?  

Fortæller Monica Edelmann, som peger på, at det derfor er uhyre vigtigt hurtigt at lære dem basisdansk, så de kan kommunikere de helt simple ting.

Hvis alle havde mødt en Tove

"Det bedste vi kan gøre for dem er, at gøre dem så dygtige som vi kan, det skal være en faglig koncentreret indsats. Det at lære et sprog er en lang proces, man kan ikke bare lige sluse dem ind i de almene klasser uden en lærer som sprogstøtte , det tager rigtig lang tid at lære et sprog. Det kan tage to til tre år at lære et hverdagssprog og seks til otte år at lære et fagsprog. Mange af dem er utroligt dygtige på deres eget sprog, og det er vores opgave at få det frem".  

Hun uddyber:

"Vi skal huske vores rolle. Vi holder flygtningebørns fremtid i hænderne, vi er børnenes og familiens vej ind i det danske samfund. Vi skal hjælpe dem med, hvordan Forældreintra fungerer og lejrskoler. Alt det vi andre tager for givet på grund af vores kulturelle bagage. Det skal vi videregive forældrene. Det spidser lærerrollen til, det gør, at vi skal være klare i vores kommunikation. Det gør os mere reflekteret over, hvordan vi gør som og hvorfor vi driver skole som vi gør. Det gør os faktisk til endnu bedre lærere."  

Eksilstress 

"Pludselig stormer han ud af skolegården, og han stopper ikke. Han løber helt væk fra skolen, og så måtte jeg løbe efter ham", fortæller Monica Edelmann om en episode i et frikvarter. 

Der var en konflikt i en gruppe elever, og fordi drengens sprog ikke rakte, blev situationen højspændt, fortæller hun. Problemet er nemlig at eleverne mangler et fælles sprog.

"Situationen mindede ham om noget væmmeligt, han havde oplevet under krigen. Han løb uden for skolen og græd. Vi fik fat i ham og talte med ham om det. Men det var svært at forstå ham. Vi samarbejder vi nogle gange med tolke, men det bedste er, hvis der er en lærer på skolen, som taler sproget.  På den måde er der rigtig meget mere at tage sig af i en modtageklasse med børn end i en normalklasse. Eleverne har, hvad man kalder 'eksilstress', fordi de har forladt alt det, de kendte". fortæller Monica Edelmann.

Brandalarmen lyder...

"Shit brandalarmen lyder på min skole nu. Formentlig bare en øvelse. Jeg ringer til dig hurtigt efter", skrev Monica Edelmann i en SMS, kort inden folkeskolen.dk talte med hende. 

"Det var blot en øvelse. Men jeg kommer sådan til at tænke på, at de børn vi har her som er flygtninge, de kan blive bange. De bliver taget lige tilbage til krig og utryghed. Det er bare et godt eksempel på, at det, som vi andre tager for givet eller sagtens kan håndtere, kan påvirke dem kolossalt meget".  

De skal være en del af vores samfund for alles skyld

Der er og skal være en meget højere serviceniveau overfor de her elever, det er både hjerte og hjerne, lyder det fra Monica Edelmann.  

"Du skal kunne forbinde dig til familierne og børnene, ellers får børnene en dårligere skolegang, dårligere faglige resultater, bliver mere udsatte og så kan de ikke lære særlig godt. Vi skal hjælpe dem ind i verden til at begå sig i vores samfund. Det er ikke fordi de er stakler, de er også selvhjulpne og resursestærke, men det er vores ansvar at være åbningen og et godt fundament at stå på. Hvis vi ikke gør det så får vi nogle familier der bliver utrygge".

Guide til flygtningeforældre

Hun peger på, at i sidste ende går det udover hele samfundet, hvis børnene ikke lærer at begå sig i det danske samfund.

"Nogle af dem ender som vrede unge mænd. Vi skal have nogle veluddannede flygtninge og indvandrere, som kan hjælpe velfærdssamfundet videre. Ellers bliver de aldrig en del af fællesskabet".

Det kræver kvalificeret personale.

"Det er ikke bare nok at have søde lærere det handler om at have en skole med lærer som er veluddannede både socialt, sprogligt og fagligt. Det er ikke en sød dame, det skal være veluddannet personale, det er fuldstændig afgørende, der samtidig kan relatere sig til eleverne".

Børnenes fremtid

Monica tror og håber på det allerbedste. Hun er ikke i tvivl om at nogle af "hendes" børn nok skal klare sig godt, få en god uddannelse, et godt liv og bidrage til det danske samfund. Men samfundets retorik bekymrer hende.

Matematiske og sproglige udfordringer går hånd i hånd 

"Jeg er bekymret for den fremmedhadske retorik fra politikere, som har en grim tone. Det forplanter sig ned helt ned i skolen. Hvis man hele tiden får af vide, at man er uønsket grundet spisevaner og kultur, og at integration er, at I skal blive som os, så tror jeg, at vi får de her vrede unge mænd, som ikke vil være en del af samfundet".

Monica Edelmann har anonymiseret detaljer om sine elever.