Det vakte bekymring blandt lærere og langt ind på de bonede gulve i Undervisningsministeriet, da en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut for nylig afslørede, at mange kommuner ser ud til at bryde reglerne om, at nyankomne udenlandske elever har krav på at modtage basisundervisning i dansk som andetsprog uden for den almene undervisning.

Men ikke i Rudersdal Kommune nord for København. For her er man efter flere års frustrationer og forsøg på at indrette modtagelsen og undervisningen af de nye elever nået frem til en model, der både tilgodeser den enkelte elevs faglige niveau og sikrer, at eleverne modtager både basisundervisning og almen undervisning på den skole, de bor tættest på.

Stadig flere kommuner lader udenlandske børn starte direkte i almenklasser 

"Jeg har været her i 18 år, og det er faktisk først nu, vi er landet på en model for basisundervisning, supplerende dansk som andetsprog og sproglig udvikling. Og jeg er stolt af det", fortæller udviklings- og tosprogskonsulent Pia Juhl Andersen.

Frem til august 2019 blev tosprogede elever indskrevet i to modtageklasser, placeret i hver sin ende af kommunen. Men det fungerede ikke hensigtsmæssigt - blandt andet fordi samarbejdet mellem modtageklasselærerne og de modtagende lærere foregik pr. mail og ikke ansigt til ansigt. Desuden viste en evaluering, at der gik for lang tid fra visitationen, til eleven begyndte i den almene undervisning, ligesom det også stod klart, at de modtagende lærere i de almindelige klasser manglede viden om dansk som andetsprog.

I skole tæt på bopælen

"Børnene præsterede dårligt, de kom ikke ud og fik venner eller blev en del af nærmiljøet, og lærerne beklagede sig over, at de ikke havde muligheden for at hjælpe eleverne. Derfor besluttede vi at lave en ny ordning," fortæller Pia Juhl Andersen.

I foråret besluttede Rudersdal Kommune derfor at omlægge basisundervisningen i dansk som andetsprog fra modtageklasserne på de to skoler til modtagehold på seks skoler. I den nye organisering får eleven mulighed for at begynde direkte på en skole tæt på bopælen - og fagligt får eleven bedre muligheder for at lære dansk, fordi der veksles mellem undervisning i basisdansk på hold med højest syv elever og almen undervisning i fag, hvor eleven "har mulighed for at lykkes".

Også DSA-vejlederne er tilfredse

Samtidig er lærerkompetencerne i dansk som andetsprog flyttet ud på de skoler, som eleverne går på, så de modtagende lærere i almenklasserne har direkte adgang til vejledning fra lærerne på modtageholdene.

"Tidligere var der en mega frustration hos os alle. Nu har vi ændret på hele konteksten, så vi tilgodeser barnet, og jeg kan bare se, at det er så værdifuldt. Lærere og andre kommer hen og tager fat i mig og er glade og tilfredse og fortæller solstrålehistorier. Den feedback vi får er meget positiv - især fra de gamle DSA-vejledere, som også har været her under de tidligere modeller. De kan virkelig mærke forskellen", siger Pia Juhl Andersen.

I den nye model - som ikke koster en krone mere end tidligere - henvises alle nyankomne elever, som ikke forstår, taler, læser og skriver dansk, til en visitationssamtale. Visiteringen til basishold og supplerende dansk som andetsprog er tilrettelagt efter Undervisningsministeriets materiale "Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer".  Første trin omhandler elevens sprog og erfaringer, og foretages af Pia Juhl Andersen, så snart eleven har bopæl i kommunen. Andet trin foretages ved elevens skolestart på den skole med modtagehold tættest på elevens bopæl. Viden om elevens niveau inden for literacitet og numeralitet på modersmålet danner herefter grundlag for udarbejdelse af et inklusionforløb og klasseplacering. I de første tre måneder ligger det fast, at eleven minimum skal have 30 undervisningstimer, hvoraf hovedparten er basisundervisning.

Portefølje i Meebook

Tredje trin består af et redskab til systematisk at følge elevens progression inden for basisdansk og senere i supplerende dansk som andetsprog.

"Når børnene kommer til visitering, opretter vi en portefølje på dem i Meebook. Her kan man følge elevens faglige progression - og samtidig planlægges elevens inklusionsforløb. Lærerne er glade for, at de dels nu kan se, hvordan de kan hjælpe og støtte eleverne, og dels har de nu også en resurse-kapacitet i form af hele to DSA-vejledere på hver skole. Det er en kæmpe støtte", siger Pia Juhl Andersen.

Hun lægger ikke skjul på, at hun er begejstret for den nye model, hvor det altså er individuelt fra elev til elev, hvor længe de nyankomne elever skal forblive i basisundervisningen.

"Vi retter det ind efter hver enkelt elev. Vi møder eleverne på deres egen banehalvdel - både fagligt og socialt. Vi visiterer, vi afdækker på modersmål - og vi evaluerer løbende. Vi indretter os efter dem, ikke omvendt. De får lov til at afprøve sproglige hypoteser i et naturligt sprogmiljø, og de får også lov til at trække sig tilbage. De får to skemaer, et for basisundervisning og et for den almene undervisning, og skemaerne justeres efter elevernes progression. Vi følger dem systematisk fra visitationen til de ikke længere har behov, så vi sikrer, at de får de timer, de har behov for", siger Pia Juhl Andersen.

Bromodel og co-teaching

Hun oplyser, at næste skridt er, at DSA-vejledningen skal tage udgangspunkt i Hele Thise og Katja Viliens såkaldte bromodel og co-teaching. Dermed tilgodeses tosprogede elevers behov for supplerende støtte i dansk som andetsprog, og faglærerne bliver samtidig vejledt i, hvordan de kan lave sprogbaseret fagundervisning til gavn for alle eleverne i klassen, fordi der er oplagte muligheder for at undervisningsdifferentiere, påpeger Pia Juhl Andersen.

Den nye model i Rudersdal indebærer også, at forældre til andre elever i skolen kan melde sig som såkaldte adoptiv-forældre - altså en familie, der sørger for, at de nyankomne familier kommer med til forskellige arrangementer og fx hjælper til med at komme ind på Aula og kan svare på praktiske spørgsmål om skolegangen.

"Vi sørger for, at eleverne får adgang til fællesskaberne både i skolen og efter skoletid. De bliver en del af fællesskaberne, som de ikke gjorde tidligere", siger Pia Juhl Andersen.