Charlotte Holm opfordrer politikerne til at bruge de bekendtgørelser, der allerede findes i stedet for at lave nye særlove, som ikke gør vilkårene bedre for børnene.

"Ikke okay at lade lærerne stå alene med opgaven med ukrainske børn"

Charlotte Holm fra Danmarks Lærerforening mener, det var en fejl at åbne for 18 elever og flere klassetrin i de ukrainske modtageklasser. ”Jeg ved godt, at man forsøgte at afhjælpe et behov, men jeg synes ikke det er okay at overgive den opgave til lærerne, uden at de har haft hjælp at hente”, siger hun

Offentliggjort Sidst opdateret

Særloven om ukrainske flygtninge, som blev vedtaget i marts sidste år, skulle gøre det lettere for flygtningene at få fodfæste i Danmark. På skoleområdet betød den, at modtageklaser med kun ukrainske børn kan have op til 18 elever mod det almindelige loft på 12 elever, og at eleverne må spænde over fem klassetrin i stedet for de ellers gældende tre klassetrin. Samtidig er der mulighed for, at eleverne kan have færre timer, fordi de også kan gå i ukrainsk skole online hjemmefra

”Man forsøgte at afhjælpe et behov, og jeg er enig i, at det er godt at understøtte modersmålet, men det med at navigere i to skolesystemer er jeg ikke sikker på er en god ide, og det er svært at committe sig til at lære dansk, når man samtidig har skolen derhjemme”, siger medlem af Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse Charlotte Holm, som selv tidligere har undervist i dansk som andetsprog på en skole i Vollsmose, hvor hun har oplevet, hvor mange ekstra opgaver der er ud over selve undervisningen af børn fra andre sprogområder.

Hun mener, at særloven er med til at understøtte, at eleverne får følelsen af, at de kun skal være her kort og derfor ikke behøver at lære dansk, mens virkeligheden er, at ingen ved, hvor længe de skal være i Danmark.

Vejledningen

"I modtagelsesklasser må elevtallet som udgangspunkt ikke overstige 12 ved skoleårets begyndelse, medmindre klassen undervises af to lærere eller andet undervisende personale i fællesskab. Som udgangspunkt må en modtagelsesklasse højst omfatte tre klassetrin.

Kommunalbestyrelsen kan godkende, at elevtallet i modtagelsesklasser kan være på op til 15 elever ved skoleårets begyndelse, hvis det vurderes at være pædagogisk forsvarligt i forhold til undervisningens kvalitet.

Hvis eleverne derudover har overvejende samme sproglige behov og øvrige forudsætninger, kan kommunalbestyrelsen godkende et elevtal på op til 18 elever ved skoleårets begyndelse. Endelig kan modtagelsesklasser med elever, der har overvejende samme sproglige behov og øvrige forudsætninger, spænde over højst fem klassetrin.

Fra Børne- og Undervisningsministeriets ”Vejledning om modtagelse af børn og unge fra Ukraine

”Det vigtigste er, at der er trygt for dem at være på skolen, ellers kan de ikke lære, og det er lettere at skabe med færre elever. Samtidig har lærerne manglet hjælp til den psykologiske del af børnenes behov. Det er en opgave der ligger ud over lærerarbejdet, og det er skønt, at nogle lærere har de ekstra kompetencer og overskud til at tage sig af det, men det bør jo stå i lovgivningen, at der skal være hjælp at hente, hvis man vil give børn en ordentlig behandling. Det er ikke okay at overgive til lærere på den måde”.

Hun glæder sig over, at der er blevet oprettet så mange modtageklasser, og peger på, at der mangler kompetencer på skolerne.

”De seneste 10 år er dansk som andetsprog blevet nedprioriteret, og modtageklasser er nedlagt - også som udslag af de politiske vinde. Jeg kan frygte, at der er et kompetenceefterslæb ude på skolerne”.

Stod det til hende, skulle de ukrainske børn have været i modtageklasser på samme vilkår som andre flygtningebørn.

”Politikerne skal holde op med at lave særlove. Brug nu de bekendtgørelser, som er lavet, og så er det vigtigt, at regeringen ser de nyankomne som en resurse og ikke som en belastning”. 

: