Knirke Lindby de Tusch-Lec havde faktisk sagt farvel til
folkeskolen. Men da krigen brød ud i Ukraine, fem år efter hun var stoppet som lærer,
fik hun nævnt for sin gamle leder, da hun hentede sin datter i skolen, at ’Hvis
børnene kommer her, så ringer du bare”. Og det gjorde de.
”Det var den bedste måde at komme tilbage på. Det har
virkelig være min vej tilbage i skolen, for den her opgave giver virkelig mening”,
fortæller hun.
Knirke Lindby de Tusch-Lec startede sammen med Kirsten
Merete Rosenørn Johannesen, tre andre dansk som andetsprog-lærere og en ukrainsk
undervisningsassistent en særlig ukraineklasse på Langelinieskolen i
København, og de skulle begynde helt fra bunden.
”De første børn kom helt uden noget, så vi måtte ud og købe
rygsække og vanddunke, og vi stod og smurte frokost til dem på skolen. Der kom
hele tiden nye børn til, og spændet mellem de 18 børn, vi har haft i hver klasse,
har været fra 5. til 9. klasse”, fortæller Kirsten Merete Rosenørn Johannesen.
Gradvist fik de etableret en struktur og en hverdag for
børnene, men alt skulle opfindes undervejs, og de to lærere er enige om, at det
kun er gået, fordi de har haft et virkelig godt og tæt samarbejde i deres lille
ukraineteam og fuld opbakning fra ledelsen.
”Det har været som at køre en lejrskole med borgerservice og
egen landsbyskole”, griner Knirke Lindby de Tusch-Lec.
”Ja, det seneste år har vi været lige så meget omsorgspersoner
som lærere, og det er virkelig ikke et otte til fire-job”, siger Kirsten Merete
Rosenørn Johannesen.
Mere brug for tryghed og psykologhjælp
Lige når går der cirka 5300 ukrainske børn i danske
grundskoler. 54 af dem går på Langelinieskolen, og de må være 18 i hver klasse
på grund af den særlov, der blev vedtaget for flygtninge fra Ukraine, i
modsætning til det normale loft på 12 børn i modtageklasser.
”Det skulle aldrig have været 18, for det er virkelig mange
at stå med i forskellige aldre og med forskellige udfordringer”, siger Kirsten Merete
Rosenørn Johannesen.
De ville også virkelig gerne have haft en psykologisk
hotline, som de og eventuelt eleverne kunne have ringet til, for mange børn
kommer med store traumer. Undervejs har de selv fundet frem til, hvor de kan få
hjælp for eksempel hos Dansk Flygtningehjælps MindSpring, som har gratis forløb
for ukrainske børn og forældre med flygtningebaggrund.
En anden del af særloven giver eleverne mulighed for at
følge deres undervisning online fra Ukraine. Det giver eleverne en mulighed for
at holde kontakten til dem, der er hjemme, men det betyder også, at de har to
skoler at passe, og at motivationen kan være lav.
”Vi vil bare gerne have, at de ukrainske børn kommer i skole,
og det skal føles rart for dem. Fra 8-8.20 kan de komme og få en kop te og
lande på skolen. Så har vi timer og aktiviteter, og hvis de har brug for at komme
til onlinetimer, så går de over i learning lab'et. Mange af de store har timer
om aftenen også, så det er siger sig selv, at de er trætte”, siger Knirke Lindby
de Tusch-Lec.
Elevernes motivation for at lære dansk er ikke i top, både
fordi de regner med, at de skal tilbage, og fordi de har mange andre ting at bekymre
sig om og tage ansvar for med udfordrede forældre hjemme, og fordi de har hinanden
at tale med på skolen i modsætning til modtageklasser, hvor eneste fællessprog
er dansk. Men Kirsten Merete Rosenørn Johannesen vil ikke sige, at
onlineundervisningen er dårlig for deres danske skolegang.
”Man kan også se sådan på det, at de to ting støtter
hinanden. Det at udvikle et godt modersmål er en forudsætning for at lære et
nyt sprog. Så jeg synes det er at imødekomme et behov og understøtte børnene. Det er
altid sådan med flygtningebørn, at de først skal ankomme og føle sig trygge,
før de kan begynde at lære noget, så trivslen kommer altid først”, siger hun.
Forældrene har forventninger om test
En analyse fra Red Barnet af ukrainske børns situation i Danmark fortæller,
at der er stor forskel på skolekulturen i Danmark og Ukraine. De er vant til
mere individuelt arbejde, udenadslære, hjemmearbejde og test, mens den danske skole har
mere leg, kreativitet, gruppearbejde og færre lektier. Det billede kan de to DSA-lærere
godt kende.
”Der er utroligt stor forskel, det har vi kunne mærke på den
ukrainske lærer, vi har som en del af teamet. Vi har et system, som er fuld af
farverig kreativitet og leg, og vi lægger stor vægt på de sociale færdigheder,
frihed og har færre krav og lektier. På den anden side forventer vi også, at de
tager et ansvar selv, og vi har meget gruppearbejde, og det er svært for dem i
starten”, fortæller Kirsten Merete Rosenørn Johannesen.
En del af teamets møder er gået med at få afstemt, hvor de
lægger snittet mellem den danske tilgang til skolen og de ukrainske
forventninger.
”Den store opgave har også været at uddanne forældrene, for
de forstår ikke, hvorfor deres børn ikke har test hver uge og to timers hjemmearbejde,
og hvordan de så skal kunne følge med i, hvad børnene lærer. Den snak rører virkelig
ved noget i ens lærerhjerte”, siger Knirke Lindby de Tusch-Lec.
Permanente modtageenheder ville være godt
Eleverne skal sluses ud til almindelige klasser, og det
arbejde er de i ukraineteamet i fuld gang med. De taler løbende om, hvem der er
klar til at komme videre. De har et godt samarbejde med de nærliggende skoler,
og de har fået etableret en model, hvor de tager kontakt til den skole, der
skal modtage, får beskrevet barnet og givet deres viden videre, samtidig med,
at den nye skole også kan danne deres eget billede af barnet.
”Vi har prøvet, at de kommer ud i de praktisk-musiske fag,
men det betyder, at de så har tre skoler at forholde sig til, og det bliver for
meget. Så vi tror, det er bedre at trække en streg i sandet og skifte helt, når
de er klar. Men det er virkelig vigtigt, at vi får lov til at gøre opgaven helt
færdig, og at der bliver fulgt op på dem, der hvor de kommer hen”, siger Knirke
Lindby de Tusch-Lec.
De vil også gerne uddanne danske børn som 'supertutorer', som
kan hjælpe de ukrainske børn på plads.
”Og hvis man virkelig skal bruge erfaringerne fra det her
år, så skal man oprettet permanente modtagelsesenheder, som så kan flytte fra
skole til skole, som så kan tilbyde dansk som andetsprogsundervisning og sparre
med lærerne på skolen”, siger Kirsten Merete Rosenørn Johannesen.
