Et af elementerne i folkeskolereformen fra 2014 var at styrke elevernes faglighed ved at indføre obligatorisk lektiehjælp i undervisningen, så alle elever kan få hjælp til lektierne. En hjælp, der især er tænkt til de elever, der ikke har mulighed for at få hjælp af deres forældre.   

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, VIVE, har nu undersøgt, hvordan det går med at indføre lektiehjælp og faglig fordybelse ude på skolerne.

Undersøgelsen bygger overvejende på spørgeskemaundersøgelser, der er besvaret af skoleledere, elever, det pædagogiske personale og forældre. 

I foråret 2017 havde cirka en tredjedel af skolerne ifølge skolelederne "i høj grad" indført lektiehjælp og faglig fordybelse. Det er en lille stigning i forhold til året før. Men der er stadig otte procent af skolelederne, der svarer, at de kun "i lav grav" har indført lektiehjælp.

Det mener Skoleledernes formand Claus Hjortdal dog ikke er et stort problem.

"Så har de noget andet. Det er hemmeligheden bag det", forklarer han.

Han mener, at implementeringen af lektiehjælp og faglig fordybelse har været en succes. I stedet for at fokusere på de ti procent elever, der ikke oplever nok hjælp til lektierne, lægger han vægt på de 90 procent, der i undersøgelsen angiver, at de ikke får tilstrækkelig med hjælp.  

"At 90 procent af eleverne føler, at de får den nødvendige hjælp og støtte, er en fantastisk succes i forhold til, at vi aldrig har implementeret lektiehjælp i Danmark før. Men vi prøver os frem. Grundlæggende betyder de 90 procent, at vi har implementeret noget, der har vist sig at have en effekt", siger Claus Hjordal. 

Ungdommens Røde Kors om lektiehjælp: Efterspørgslen er steget efter reformen

Mange måder at implementere lektiehjælp på

Claus Hjortdal påpeger, at der intet står i lovteksten om, hvordan skolerne skal indføre lektiehjælpen:

"Det er helt op til den enkelte skole, om man vælger at have en selvstændig lektiecafé kun for de fagligt svage, eller om man integrerer det i fagene".

Han mener ikke, at der er et entydigt svar på, hvordan lektiehjælp og faglig fordybelse implementeres bedst. Han stiller sig derfor kritisk over for, at VIVE får det til at lyde som om, der er to faste måder at udføre lektiehjælp på.

"Jeg er lidt træt af VIVE, fordi de opstiller det som om, der er en fast måde at indføre lektiehjælp på. Der står, at ti procent af skolerne stadig  eksperimenterer med at implementere lektiehjælpen. Ja, det har altid været måden, vi har udviklet på i folkeskolen, når vi har fået noget, vi ikke har prøvet før", siger han og tilføjer.

"Der er ikke en fast model. Vi ved ikke præcis, hvad der virker. Men vi kan se, at eleverne er glade for lektiehjælpen".

Forsker: Vi har brug for et brud med de traditionelle lektier

Undersøgelsen viser, at flest skoler har fokuseret mest på lektiehjælp frem for faglig fordybelse i de første år efter skolereformen. Lektiehjælp og faglig fordybelse fremgår dog som en samlet enhed i de spørgsmål, skolelederne har fået.

Chantal Nielsen, der er seniorforsker i VIVE, udelukker ikke, at resultatet ville have set mere positivt ud, hvis spørgsmålene omkring lektiehjælp og faglig fordybelse var adskilt i stedet for at være samlet.

"Flere end en tredjedel af skoleledere havde nok svaret, at de var godt i gang med at implementere lektiehjælpen, hvis vi havde spurgt ind til lektiehjælp og faglig fordybelse som to adskilte enheder", siger Chantal Nielsen.

Hun uddyber, at VIVE i foråret har samlet nye tal ind, hvor de denne gang har opdelt spørgsmålene i to kategorier. Disse ny-indsamlede data fra 2018 er dog ikke klargjort eller analyseret.

"Det bliver interessant at se resultaterne af den opdeling, fordi kvalitative studier viser, at det er meget forskelligt, om skolerne har tænkt lektiehjælp og faglig fordybelse som en eller to enheder", siger hun. 

Lektiehjælpen flytter ind i timerne, og hver 10. skole er lektiefri

Hver tiende elev får ikke nok hjælp til lektierne

Rapporten viser yderligere, at 11 procent af eleverne på mellemtrinnet og i udskolingen oplever, at de ikke får nok hjælp til lektierne, selvom der efter skolereformen kom et krav om at deltage i lektiehjælpen på skolen.

Der er ifølge Chantal Nielsen især tale om elever, der har en lav socioøkonomisk baggrund. 

"Der er en overvægt af etniske minoriteter og fagligt udfordrede elever. Der er også relativt flere af disse elever i denne gruppe, hvis forældre har en lavere uddannelse" siger Chantal Nielsen og fortsætter.

"Dem, der ikke oplever at kunne få hjælp til lektierne i skolen eller i hjemmet, er samtidig elever, der i mindre grad oplever at få forældrenes støtte og engagement generelt sammenlignet med klassekammeraterne".

Når eleverne ikke oplever at kunne få hjælp trods den obligatoriske lektiehjælp i skolen, kan det skyldes, at de ikke tør spørge om hjælp, fordi de er fagligt svagere, forklarer Chantal Nielsen.

Det er formanden for Skolelederforeningen enig i. Men han mener også at lektiehjælp og faglig fordybelse er et af de områder, der lider finansielt på folkeskoleområdet.

"På mange skoler er lektiehjælpen organiseret ved, at der er meget lidt voksenhjælp til mange elever. Det er ikke ualmindeligt, at der er én lærer til 27 elever. Selvom der er en voksen tilstede, så er der ikke meget tid til eleverne", siger han.  

Riisager: Pædagoger på tynd is i lektiecafeerne

Undervisningsminister Merete Riisager mener, at resurserne til lektiehjælp bør målrettes de elever, der har behov det. 

"I det kommende år bliver det vigtigt for mig at få tunet lektiehjælpen ind til dem, der har særligt behov for den", siger hun til Altinget og fortsætter.

"Det handler om at kunne målrette hjælpen til den enkelte. Mere differentieret lektielæsning er vejen frem, og det er væsentligt, at man sætter særligt fokus på dem, der har mest behov".