Ordblinde elever halter efter andre børn og unge på en lang
række områder. Det drejer sig både om trivsel, karakterer og påbegyndelse af en
ungdomsuddannelse. Ordblinde oplever både, at de i lavere grad kan klare det,
de sætter sig for, og at de i mindre grad lykkes med at lære det i skolen, de
gerne vil.
Det sammenfatter en ny rapport om ordblindes opvækst og
uddannelse, som Kraka Economics har udarbejdet for Nota, det nationale
bibliotek og videnscenter for mennesker med læsevanskeligheder, som vil bidrage
til mere viden om ordblindhed. Analysen dykker ned i 13 til 25-årige ordblinde.
”Vi håber, at rapporten kan blive en form for baseline. Et
datagrundlag eller en indsigt, aktører på ordblindeområdet kan tage afsæt i,
når der skal foretages nye analyser og undersøgelser. Vi skal blive ved med at
undre os, undersøge og udvikle, så vi kan skabe de bedste betingelser for alle
med ordblindhed”, siger rådgiver Stine Kappel fra Notas afdeling for analyse og
kommunikation.
Øget indsigt vil ikke alene komme ordblinde til gode. Det kan
også bruges til at skabe bedre vilkår for undervisere og læsevejledere.
”I sidste ende også for Nota, så vi kan etablere de bedst mulige
services for vores ordblinde medlemmer”, siger Stine Kappel.
Værst ser det ud for ordblinde med en diagnose
13 til 25-årige ordblinde ligner på mange generelle og
sociale karakteristika deres jævnaldrende. De har for eksempel samme
kønsfordeling og besøger næsten lige så ofte biblioteker for at låne børnebøger
som andre. Men i gennemsnit opnår ordblinde en afgangseksamen, som er 1,5
karakterpoint lavere end andre unge kontrolleret for relevante
baggrundskarakteristika.
Ordblinde ligger særligt lavt i retskrivning og læsning, men
også lavere i både matematik og mundtlig dansk.
Ordblinde med en psykisk diagnose eller et handicap klarer
sig generelt langt dårligere end andre ordblinde. Andelen med lav trivsel er
for eksempel markant højere i 9. klasse.
Gruppen af ordblinde med andre udfordringer udgør cirka en
femtedel af alle ordblinde.
”Rapporten viser, at mange af de børn og unge, som har flere
udfordringer end ordblindhed, klarer sig væsentligt dårligere på næsten alle
målte parametre. Deres karakterer og trivsel daler systematisk fra 0. til 9.
klasse, og de er i overvejende risiko for at ende i restgruppen”, siger Stine
Kappel.
Den såkaldte restgruppe af 25-årige, som hverken er under
uddannelse eller i beskæftigelse. Blandt unge, der er testet ordblinde med
ordblindetesten, vurderes 12 procent at være i restgruppen som 25-årige, mens
det i gennemsnit for alle 25-årige er otte procent. For unge med andre
udfordringer end ordblindhed er andelen 15 procent.
Ordblinde fra resursestærke hjem klarer sig godt
Modsat klarer børn fra resursestærke hjem sig næsten lige så
godt som deres jævnaldrende. Det gælder både, når man måler på karakterer og på
trivsel, og de vurderes oftere uddannelsesparate.
”Det er komplekst og der er selvfølgelig mange faktorer, som
spiller ind. Men noget tyder på, at hvis man får den rette støtte, så behøver
ordblindheden ikke blive en hindring for, at man kommer godt igennem skole og
uddannelse”, siger Stine Kappel.
Ordblinde fra resursestærke familier begynder også oftere på
en ungdomsuddannelse, særligt de gymnasiale. Til gengæld begynder de sjældnere
på en erhvervsuddannelse sammenlignet med andre ordblinde.
Forældre er lidt sjældnere i arbejde
Ordblinde kommer oftere fra familier med lidt lavere
erhvervsindkomst end gennemsnittet, og forældrene har oftere en erhvervsfaglig
uddannelse. Forældrene er lidt sjældnere i arbejde og arbejder lidt oftere på
deltid sammenlignet med alle i aldersgruppen. Det er særligt drevet af mindre
beskæftigelse hos mødrene.
Mødre og fædre bruger bibliotekerne i stort set samme
omfang. For begge gælder, at de oftere besøger biblioteket for at låne
børnebøger end voksenbøger, men de låner lidt sjældnere børnebøger sammenlignet
med alle forældre.
Forskellen er langt mere markant, når man ser på, hvor ofte
forældre til ordblinde børn låner voksenbøger. De har cirka halvt så mange
besøg på bibliotekerne, hvor de låner voksenbøger, sammenlignet med alle
forældre.
”Der kan være flere forklaringer på denne sammenhæng. For
eksempel kan man forestille sig, at forældre til ordblinde børn har mindre tid
til selv at læse bøger, fordi de måske skal bruge mere tid på at hjælpe deres
børn. En anden forklaring kan være, at der grundet ordblindheds arvelighed er
en større andel af ordblinde blandt forældrene til de ordblinde børn”,
forklarer rapporten.
Ikke-ordblinde søskende bliver påvirket
I og med at ordblindhed kan være arveligt, er en del
søskende til de 13 til 15-årige også ordblinde. Når man ser på alle søskende
til undersøgelsens hovedpopulation, er 11 procent ordblinde, men det stiger til
25 procent, når de har en ordblind bror eller søster.
Samtidig er der indikationer på, at søskende til ordblinde,
som ikke selv er ordblinde, klarer sig lidt dårligere i folkeskolen end
søskende til ikke-ordblinde.
”Det kan indikere, at der er en mindre spill-over sammenhæng
mellem trivslen i skolen og at have en ordblind søskende. Sammenhængen kan dog
også skyldes mange andre faktorer, som vi ikke har mulighed for at tage højde
for. For eksempel kan der være tale om ordblindhed, som endnu ikke er opdaget
hos personen, eller der kan være et generelt lavere trivselsniveau i familier,
som i højere grad har ordblinde børn”, lyder det i rapporten.
Alligevel overrasker det Stine Kappel, at søskende bliver
påvirket.
”Erfarne læsevejledere kender sikkert problematikken, men
det overrasker mig, at sammenhængen er så tydelig. Vi kan overveje mulige
forklaringer, men vi ved ikke, hvad der er på spil. Det et felt, hvor der er
behov for yderlige undersøgelser”, siger rådgiveren fra Nota.
Ordblinde vælger en erhvervsuddannelse
Ikke-ordblinde søskende begynder ofte på en erhvervsuddannelse.
Det kan skyldes, at ordblinde oftere kommer fra familier med en
erhvervsuddannelse, og at man følger i sine forældres fodspor.
”Samtidig kan det indikere, at der kan være uopdagede læse-
og skrivevanskeligheder, som dog ikke er udtalte nok til at blive fundet ved
ordblindetesten, men som kan spille ind på beslutningen om at vælge en
erhvervsuddannelse frem for en gymnasial uddannelse”, forklarer rapporten.
Ordblinde begynder også oftere på en erhvervsuddannelse
sammenlignet med andre unge, men de er i gennemsnit lidt ældre, når de
begynder. Det kan skyldes, at der kan være en større andel af de ordblinde, som
får udsat skolestart.
En markant mindre andel begynder på en videregående
uddannelse, og særligt på lange videregående uddannelser er der langt mellem ordblinde
studerende.
Eleverne har ikke mere fravær end andre
Ordblinde har ikke mere fravær i folkeskolen end andre
elever. For gruppen af ordblinde med andre udfordringer ligger det
gennemsnitlige ulovlige fravær kun en lille smule højere, mens det samlede
fravær – både lovligt og ulovligt - ligger knap tre procentpoint højere end for
andre. Her kan der også være tale om fravær, som hænger sammen med andre
udfordringer end ordblindhed.
En lidt større andel af de ordblinde har været sigtet som
mindreårige sammenlignet med alle i aldersgruppen, nemlig 2,8 procent af de
ordblindetestede mod 2,1 procent i den samlede gruppe. For gruppen af ordblinde
med andre udfordringer er andelen markant højere og ligger på 4,5 procent.
Ordblinde har også lidt oftere stress eller angst
sammenlignet med andre unge. For gruppen af de udfordrede unge er det næsten
hver femte.
