”Vi er i krig, og det relevante her er, hvilken side regeringen stiller sig på i den her krig. Det er en krig om ytringsfrihed, ganske enkelt”.
Sådan sagde Dansk Folkepartis skoleordfører, tidligere folkeskolelærer, Mikkel Bjørn Sørensen, i dag til samråd i Børne- og Undervisningsudvalget.
Både justitsminister Peter Hummelgaard og undervisningsminister Mattias Tesfaye var mødt op for at svare på spørgsmål fra de udvalgsmedlemmer, der står bag det omdiskuterede forslag om at indføre obligatorisk undervisning i Muhammedkrisen i folkeskolen.
For to uger siden afviste Tesfaye på vegne af regeringen at bakke op om forslaget med henvisning til PETs vurdering af, at det kan få ”sikkerhedsmæssige konsekvenser”. Det svar affødte kritik af undervisningsministeren, og det meste af samrådet brugte forslagsstillerne, anført af Mette Thiesen (DF), Sussie Jessen (Danmarksdemokraterne) og Mikkel Bjørn på at spørge ind til PET's sikkerhedsvurdering.
PET har ikke kunnet afgøre, om det vil gøre lærernes liv mere eller mindre sikkert, hvis det er regeringen frem for lærerne selv, der indfører Muhammedkrise-undervisning. PET kan heller ikke vurdere, om det ville gøre en forskel for sikkerhedsniveauet, hvis regeringen udformer det undervisningsmateriale, som lærerne skal bruge.
Hummelgaard: Regeringen skal afveje risici
Peter Hummelgaard henviste dog til en passage i PETs seneste vurdering af terrortruslen mod Danmark, hvor efterretningstjenesten vurderer, at det vil have en negativ indflydelse på den generelle sikkerhedsvurdering, hvis mange flere lærere begyndte at fremvise muhammedtegninger i kølvandet på de seneste halvårs koranafbrændinger i Danmark og Sverige.
På baggrund af usikkerheden om lærernes sikkerhed har regeringen altså besluttet ikke at bakke op om forslaget, forklarede justitsministeren.
”Jeg bryder mig grundlæggende ikke om det billede af, at vi er i en krig, og som et led i den krig, så skal vores folkeskolelærere og børn sættes ind som soldater. Men hvis man endelig vil ind på den præmis, så vil det jo altid være sådan, at generalerne hele tiden skal foretage vurderinger og afveje risici”, indledte Hummelgaard og fortsatte:
”Det er regeringens opgave et afveje formålet op imod de risici, det kan have for både lærere, elever, danskere i almindelighed og danske interesser i udlandet. Det er den afvejning, vi har foretaget, og vi er nået frem til, at vi ikke synes, at det er den rette vej at gå at gøre undervisningen obligatorisk".
Et brev til skolerne
Beskeden fra Mattias Tesfaye var stort set den samme, og da spørgsmålet om PET's vurderinger efter en time og tyve minutter var udtømt, sagde Mikkel Bjørn Sørensen:
”Jeg er selvfølgelig ærgerlig over, at man ikke drager den samme konklusion som os”, hvorefter han erklærede, at han havde fået en idé:
”Kunne ministeren være indstillet på at skrive et brev til skolerne, hvor han meget kort tilkendegiver, at han og regeringen bakker utvetydigt op om enhver lærer, der måtte synes, at det er relevant at undervise i Muhammedkrisen og i den sammenhæng vise tegningerne?” spurgte han Mattias Tesfaye.
Ifølge Mikkel Bjørn savner de lærere, der gerne vil undervise i Muhammedkrisen, nemlig i den grad opbakning.
”Jeg kender selv en lærer, som er gået under dække i lyset af, at denne havde udtalt, at han ville undervise i Muhammedkrisen og også vise tegningerne. Det handler både om konkrete trusler, men det handler også om at der mangler rygdæking, når man står derude” siger Mikkel Bjørn.
”Det handler om, at der er skoleledere, der ikke bakker op om, at tegningerne skal vises, det handler om kollegaer, der kigger skævt til én, hvis man vælger at gøre det (vise tegningerne, red.), og det handler også om elever, som stiller spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er legitimt at undervise i krisen”, siger Mikkel Bjørn.
Både han og Mette Thiesen er tidligere folkeskolelærere, og Thiesen tegnede et meget tilsvarende billede af problemet.
Tesfaye: ”Det er bare mavefornemmelser”
Mattias Tesfaye erklærede sig enig med forslagsstillerne i, at det er et problem, hvis lærere landet over censurer sig selv af frygt for terrorangreb, men han fremhævede, at debatten indtil videre bygger på mavefornemmelser.
Han afviste ikke, at obligatorisk Muhammedkriseundervisning en dag kunne blive en realitet, men først efter at det er blevet vurderet, hvor stort censurproblemet egentlig er.
”Det afgørende for mig er, om problemet vokser eller bliver mindre. Det er vigtigt ikke alene at få lavet en kortlægning men også finde en metode så vi kan følge udviklingen, for det er min fornemmelse, at vi er på vej i den forkerte retning”, sagde ministeren.
En undersøgelse fra 2021, som Folkeskolen har lavet, viser at mere end 86,3 procent af lærerne er imod, at det skal gøres obligatorisk, at vise Muhammedtegningerne.
De fleste af lærerne underviste ikke i et fag eller på et klassetrin, hvor de fandt det relevant at vise muhammedtegningerne, men blandt de lærere, der ikke havde vist tegningerne i undervisningen svarede 21 procent, at det undlod det, fordi de ikke ville krænke elevernes følelser. 5,8 procent udlod, fordi de frygtede at blive mål for terrorister, viste undersøgelsen.
Tesfaye skuffer Mikkel Bjørn
Lærere, der vil undervise i Muhammedkrisen, har den fulde opbakning fra undervisningsministeren, erklærede Tesfaye. Men ministeren afviste dog at sende et brev til skolerne - en melding der affødte vantro gestikulationer og et skuffet udtryk hos Mikkel Bjørn.
Tesfaye frygter, at man ved at sende et brev ”presser lærernes metodefrihed for langt tilbage”, men han ville gerne gentage sin opbakning under samrådet.
”Så kan enhver jo klippe det ud”, tilføjede Mattias Tesfaye.
”Alle lærere har min opbakning til at gennemføre undervisning i muhammedkrisen, også hvis der vises muhammedtegninger. Den styrelse, som hører til i Undervisningsministeriet og som er i dialog med skoler, har til opgave at sikre, at den undervisning lærerne finder relevant også faktisk kan gennemføres. Jeg synes ikke, at det er en opgave at begrænse undervisningen med henblik på at undgå at krænke nogle elever. Jeg synes, at det er en opgave, selvfølgelig pædagogisk tilrettelagt på den rigtige måde, at gennemføre den undervisning, der skal til for at give vores læreplaner liv og relevans for de elever, der nu engang vokser op i Danmark i 2023”, sagde Mattias Tesfaye.
Mette Thiesen var den sidste, der fik ordet til samrådet, og hun afsluttede med at sige,
"Nu har jeg stillet det her forslag flere gange før, og jeg vil bare slutte samrådet af med at sige, jeg kommer til at stille det igen".
En del af forslaget gik desuden på at opdatere skolernes sikkerhedsberedskab. Det punkt blev kun nævnt én gang af Mattias Tesfaye, der konstaterede, at vejledningerne er opdateret.
Tidligere i dag har har Folkeskolen dog beskrevet, at det ifølge sikkerhedseksperter dog er de færreste skoler, der har opdateret deres lokale planerne.
