SafeSec består af pensionerede politifolk, en brandmand og en paramediciner. Her er seniorrådgiver Niels Erik Aarvig i gang med at lave sikkerhedsvurdering på en skole. Han har haft det meste af sit politiliv i Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Politiets Aktionsstyrke (AKS).Foto: SafeSec
Ekspert om beredskabsplaner: Skoler har ikke styr på sikkerheden
Næsten ingen danske skoler har korrekte sikkerhedsberedskabsplaner, der tager højde for voldelige overfald på skolerne, erfarer sikkerhedsekspert. Og det kan koste liv. I dag er emnet på dagsordenen på Christiansborg i forbindelse med forslaget om at obligatorisk undervisning i Muhammedkrisen.
Rettelse, Juni 2023: I artiklen skrev vi tidligere, at skolerne ved lovkrav skal have en sikkerhedsberedskabsplan, der adresserer risikoen for voldelige angreb. Undervisningsministeriet og Arbejdstilsynet afviser, og skriver, at dette hverken er tilfældet ifølge undervisningsmiljøloven eller arbejdsmiljøloven.
Annonce:
”Jeg går hjem og henter mit jagtgevær, og så skyder jeg jer
alle sammen”.
Sådan lød truslen i 2016 fra en vred nabo til Hastrupskolen
i Køge. Året efter fortalte skolens souschef Cirkeline Mølgaard Folkeskolen
om situationen. Hun måtte ”aktivere skolens kriseberedskab” og samle alle elever
i gymnastiksalen, imens de ventede på at politiet nåede frem.
Souschefens handling var noget at være stolt af, og på daværende
tidspunkt var det også fuldt i overensstemmelse med Undervisningsministeriets
retningslinjer for krisesituationer.
I 2020 blev retningslinjerne dog ændret radikalt, og hvis nogen
truer med skyderi eller vold lyder den første instruks i dag ”flygt”, og kun hvis
det ikke kan lade sig gøre, skal lærere og elever gemme sig et sikkert sted på
skolen.
Annonce:
Spørger man sikkerhedsrådgiver og tidligere politimand Christian
Skovfoged, vurderer han, at så godt som ingen skoler er klar over, at der er
kommet opdaterede retningslinjer. Og de fleste skoleledere kender ikke til det nye i opdateringen fra 2020.
”Vi har været ude på 450 uddannelsesinstitutioner, flere af
dem folkeskoler, og vi har endnu ikke set ét sted, der lever op til kravene fra
Undervisningsministeriet”, siger Christian Skovfoged, der gætter på, at kommunerne ganske enkelt ikke har forstået intentionen med og alvoren i den nye vejledning.
Han er en del af SafeSec - otte pensionerede politifolk,
en brandmand og en paramediciner, der holder gratis foredrag om sikkerhedsberedskab
på offentlige institutioner, og som desuden sælger konsulentydelser til
skolerne.
Har skrevet bekymringsbrev til politikerne
Annonce:
Egentlig er Christian Skovfoged og kollegaerne i SafeSec
tilbageholdende med at tale offentligt om risikoen for skoleskyderi, fordi de ”ikke
vil skabe panik hos forældre og ansatte”, som han siger.
Sådan gør du i tilfælde af skoleskyderi
FLYGT.
Kom væk fra farezonen og i sikkerhed. Det er bedre end at overgive sig.
GEM DIG.
Hvis du ikke kan flygte, så gem dig. Sæt din telefon på lydløs, og slå vibration fra. Barrikader dig, hvis du kan.
ALARMÉR
Ring 112, når det er sikkert at gøre det. Forhold dig roligt, når politiet ankommer. Følg politiets anvisninger, og sørg for, at dine hænder er synlige.
Men netop i dag samles skolepolitikerne til samråd på
Christiansborg for at diskutere kombinationen af sikkerhedsberedskabsplaner og
forslaget om at folkeskolerne skal undervise i Muhammedkrisen. Et forslag der
er stillet af SF og en række borgerlige partier.
SafeSec har været med til at opdatere Undervisningsministeriets nye retningslinjer, og op til mødet har de skrevet et bekymringsbrev til
politikerne, der deltager i samrådet.
”Et bekymrende stort antal skoler har de facto forkerte
beredskabsplaner, som i praksis ØGER risikoen på skoler ved væbnede angreb/skoleskyderi”,
står der blandt andet i brevet, hvor SafeSec kort fortalt opfordrer politikerne
til at få styr på sikkerhedsberedskabet på skolerne, inden de gør
Muhammedkrisen til en fast del af undervisningen.
Annonce:
Gamle planer er livsfarlige
Nogle skoler tror fejlagtigt, at de har en god
beredskabsplan, der kan redde elever og personale i forbindelse med et
skoleskyderi, forklarer Christian Skovfoged. Hans og kollegaernes erfaring er
bare, at det har skolerne ikke, for planerne er, i alle de tilfælde sikkerhedsrådgiveren
kender til, forældede. Og det øger faktisk risikoen, forklarer han.
”De planer som kommunerne eller skolerne har, siger
stadigvæk, at man skal gå ind i nærmeste lokale og barrikadere sig. Og det er
stik imod de anbefalinger, man giver i dag”, siger han.
”Det handler om at flygte. Man skal ud fra skolen, og man
skal væk. Kan man ikke det, så skal man barrikadere sig i et sikkert rum”, forklarer
han.
Annonce:
Derfor udfører SafeSec en risikovurdering af skolerne, og laver en barrikaderingsplan , så personalet ved, hvilke rum der er sikre at søge tilflugt i. For
samler man sig i rum, der ikke kan låses af eller barrikaderes, bliver man et let
offer, hvis man bliver fundet. De pensionerede betjente underviser også alle skolens ansatte i krisehåndtering.
Hver skole skal have sin egen plan
Når det kommer til beredskabsplaner for brandtilfælde, er
kommunerne rigtig godt med, erfarer Christian Skovfoged. Men når det kommer til
risikoen for trusler og skyderi på skolen, har de ofte en generel plan, der
gælder for flere skoler, og det dur ikke, mener han.
”Beredskabsplanerne virker kun, hvis de er lokale. Lærerne
skal jo vide, hvilke rum, der er sikre at barrikadere sig i. Det kan man kun fortælle
dem, hvis man faktisk har undersøgt det. Og det tror jeg, kun meget få af kommunerne har”, siger han.
SafeSec har hjulpet Undervisningsministeriet med at udarbejde
de retningslinjer, som har været gældende siden 2020. Og de har
lavet en version af ministeriets vejledning, der er mere praktisk anvendelig
for skolerne, som DCUM har lagt op på sin hjemmeside.
Muhammedpensum øger behovet for vejledning
Spørger man Christian Skovfoged, kan en beslutning om, at skolerne
skal undervise i Muhammedkrisen godt skabe en stor efterspørgsel fra skolerne
for netop råd og vejledning.
”Da man først begyndte at tale om, at undervisning i Muhammedkrisen
skulle være obligatorisk, fik vi ret hurtigt henvendelser fra gymnasier, der
var usikre på, hvordan de skulle forholde sig til trusler fra forældre,
pårørende og større elever i relation til Muhammedtegningerne”, siger sikkerhedsrådgiveren.
Og selvom han ikke vil skabe panik på skolerne, mener han,
at det er vigtigt, at skolerne og lærerne er klar over, hvilke krav og retningslinjer, de skal
følge. For "under et skyderi er eleverne jo helt afhængige af lærernes instruktioner, frem til politiet ankommer og overtager", understreger han.
”Vi bliver nødt til at tale om risikoen,
som verden udvikler sig. Skoler med mange mennesker er bløde mål, og der er ingen,
der fortjener, at vi først tager debatten, efter at TV2 News har bragt nyheden
om, at nu har der været et skoleskyderi”, siger Christian Skovfoged, der er
overbevist om, at den dag desværre kommer.
”Det er ikke et spørgsmål om,
der kommer et skoleskyderi i Danmark, det er et spørgsmål om, hvornår det kommer”,
siger han.