Onsdag eftermiddag var folketingssalen scene for en ualmindeligt lang debat om, hvorvidt undervisning i muhammedkrisen skal være obligatorisk i folkeskolen. Det var SF og den del at blå blok, der ikke er i regering, som sammen havde sat emnet på dagsordenen. Partierne havde genfremsat et beslutningsforslag, som for et par år siden blev nedstemt, efter at SF i sidste øjeblik trak støtten mod lovning på forhandlinger om tiltag mod selvcensur blandt lærerene. De forhandlinger gik dog i stå, hvilket var grunden til, at SF nu har været med til at genfremsætte forslaget om at sætte muhammedkrisen på kanonlisten for historiefaget.

Debatten viste, at der ikke er udsigt til, at forslaget i sin nuværende form bliver vedtaget. Alle tre regeringspartier er imod, og de har som bekendt flertal. Før folketingsvalget i november var der ellers et flertal for forslaget, men Venstre har nu skiftet holdning.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) afviste i Folketingssalen forslaget med den begrundelse, at et obligatorisk kanonpunkt ikke vil fjerne den risiko, lærere kan stå i, hvis de vælger at undervise i muhammedkrisen – herunder eventuelt vise de tegninger, som var årsag til krisen.

”Forslaget stiller den rigtige diagnose at problemet, men det giver den forkerte medicin” sagde Tesfaye fra talerstolen, hvor han også afviste at ’være modig på andres vegne’, altså tvinge danske lærere til at undervise i et så kontroversielt emne, hvor der er risiko for at læreren kan blive et terrormål.

”I stedet risikerer det at sætte lærerne i en usikker situation uden et valg”, sagde Mattias Tesfaye.

PET: Fare forbundet med at vise tegninger

Lærere vil ikke tvinges

En ikke ubetydelig del af debatten handlede om, hvorvidt regeringens afvisning af forslaget skyldes, at der er lavet en ny sikkerhedsvurdering af konsekvenserne. Ministeren bekræftede fra talerstolen, at Politiets Efterretningstjenester mener, det kan få sikkerhedsmæssige konsekvenser, hvis man viser muhammedtegnerne i undervisningen.

”Der er i øvrigt også en udenrigspolitisk vurdering af, at det kan få udenrigspolitiske konsekvenser for Danmark, hvis man vil gå i retning af at undervise i muhammedkrisen og vise muhammedtegningerne i folkeskolen”, uddybede Mattias Tesfaye under debatten.

Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne spurgte, om Folketinget kunne få indblik i de vurderinger, men her henviste Tesfaye til, at det vil være Justitsministeriets afgørelse.

Netop "den klare sikkerhedsmæssige vurdering er nemlig, at beslutningsforslaget ikke vil fjerne risikoen for den enkelte lærer" er ifølge undervisningsordfører Anni Matthiesen forklaringen på Venstres holdningsskift, har hun sagt til Jyllands-Posten.

Undersøgelse af selvcensur på vej

Regeringen præsenterede i debatten en plan om en kortlægning af omfanget af selvcensur i undervisning i Danmark, som ikke kun skal handle om muhammedkrisen. Forslaget er inspireret af lignende undersøgelser i andre lande, som med ministerens ord viste ’nogle ret skræmmende resultater’.

”Vi har faktisk ikke ret solid viden om, hvor stort det her problem er”, uddybede han. ”Hvis vi får det, kan vi følge det over tid og så sætte ind de steder, hvor der er udfordringer”.

Han understregede desuden, at ’sætte ind’ ikke nødvendigvis betyder nye love.

Skolelederformand: Beslutning om Muhammedkrise-forløb er uanstændig statsstyring

”Jeg tror faktisk, det bedste værktøj for at nærme sig en normalisering (af undervisning i muhammedkrisen, red.) er at støtte de lærere og de skoleledelser, der står midt i problemerne. Det er ikke sikkert, det skal være gennem lovgivning og paragraffer i en historiekanon. Det kan godt være, det skal være gennem at sætte sig ned stille og roligt og dele erfaringer med, hvordan man gør det her på den rigtige måde… Jeg er ikke sikker på, at en politisering er den bedste vej til en normalisering”.

SF bakkede op om kortlægningen tegner, mens intet altså tyder på, at muhammedkrisen – med eller uden tegninger – bliver et kanonpunkt lige foreløbig. Det er dog nu sendt videre i børne- og undervisningsudvalget.