"Vi vil gerne forbedre elevernes fremmedsprogskundskaber", sagde Alex Ahrentsen i dag til samrådet og henviste til, at Dansk Folkeparti er med i forligskredsen bag reformen, hvor engelsk fra 1. klasse er et af hovedpunkterne.

"Men vi vil ikke være med til at internationalisere skolen", sagde han.

I februar tog undervisningsminister Christine Antorini en paragraf fra folkeskoleloven i brug, som siger, at ministeren kan iværksætte forsøgsordninger uden at spørge Folketinget. Hun iværksatte to forssøgsordninger - dels muligheden for, at kommuner på forsøgsbasis kan oprette talentklasser i musik, dels for linjer i udskolingen med undervisning på engelsk i andre fag end faget engelsk.

Forsøg med engelsk i udskolingen

Christine Antorini lagde i sit svar til Alex Ahrendtsens kritik netop vægt på det faktum, at forsøgsordningerne er frivillige.

"Det er op til kommunerne selv at afgøre, om de vil udbyde mere undervisning på engelsk. Ind til videre har syv kommuner søgt om tilladelse til det", sagde ministeren.

Dokumenterbar viden

På fire skoler i nogle af de såkaldte frikommuner eksperimenterer de allerede med undervisning på engelsk. Alex Ahrendtsen ville derfor også vide, hvorfor Undervisningsministeriet sætter det nye initiativ i værk for at få mere viden på området, når ministeriet kan evaluere på de igangværende ordninger.

"Vi får nu dokumenterbar viden på området, og evalueringen bliver mere systematisk end hidtil", svarede ministeren.

"Men hvad så med den femtedel af danske elever, som har problemer med at læse og skrive på deres modersmål. Burde I ikke først og fremmest fokusere på at hjælpe dem?", spurgte Alex Ahrentsen videre.

Den kritik afviste Christine Antorini ved at henvise til en række tiltag, ministeriet har sat i gang for at forbedre elevernes dansk-evner.

DF ville ikke have ordning med i forlig

Dansk Folkeparti er det eneste af forligspartierne bag folkeskolereformen, som ikke støtter den nye forsøgsordning. Hvis partiet havde været med på internationale linjer, ville de have været en del af folkeskoleforliget, siger Christine Antorini til folkeskolen.dk.

"Vi havde et ønske i regeringen om, at man ikke behøvede at søge dispensation for at kunne tilbyde internationale udskolingslinjer i kommunerne. Det var DF imod".

Frivillig og selvfinansieret ordning

Kommuner, der ønsker at tilbyde internationale udskolingslinjer, skal selv finansiere det. Der bliver ikke afsat statslige midler til for eksempel opkvalificering af de eventuelt ekstra antal lærere, der skal undervise på engelsk. Det fastslår Christine Antorini.

"De skoler, som søger om at tilbyde ordningen, skal selvfølgelig have lærere, der kan det, der skal til, men det er deres eget ansvar", siger Christine Antorini.

Mere undervisning i engelsk er en frivillig forsøgsordning. Derfor skal elever selv tilvælge det, hvis og såfremt de går på en skole, der udbyder ordningen.

"Der er aldrig nogen, der vil blive tvunget til det. Derfor er der heller ikke nogen elever, der vil blive ekskluderet af den her ordning", siger ministeren.