Selvom frihedsdagsordenen og politiske løfter om ro i
folkeskolen har fyldt en del i og efter valgkampen, har det ikke holdt partier
og politikere fra at dele deres idéer til, hvordan folkeskolen kan forbedres.
Det er ikke nogen overraskelse for lærer og debattør Anders
Thorsen.
Han har i flere år haft en sidegesjæft med at samle de idéer til nye
fag, som politikere og debattører hvert år lufter. Han har vurderet skema-forslag om alt fra ufoer til yoga og sorg, så han lader sig ikke
sådan afskrække af politikernes nye idéer.
Faktisk synes han, det er lidt
sjovt.
”Jeg kan ikke lade være med at grine lidt af det, for det er
tydeligt, at det er nogle politikere, som skal vise sig frem efter at være
valgt ind og bevise, at de vil alt muligt. Og selvom frihedsdagsordenen fylder,
så er der altid et ”men” bagefter. Det er frihed, komma og ikke frihed, punktum”,
siger Anders Thorsen.
Udskolingslæreren forstår godt, at politikerne har trang til
at komme med forslag til skolen, selvom de egentlig har sagt, at skolerne skal
bestemme mere selv. Men hvis der er lærere, der føler sig trådt over tæerne,
har han følgende råd:
"Hvis man føler sig provokeret som lærer, så ville jeg huske
på, at det ikke er personligt henvendt – det er ikke dig, der gør noget
forkert. Og så ville jeg rette provokationen hen på elevernes vegne. For det er jo
de stakkels unge, der i forvejen skal opfylde alle mulige krav, som bliver
presset yderligere. Det er
dem, der pludselig står med ansvaret for at løse alle mulige virkeligt svære
problemer. Det er ikke fair".
Her er nogle af de forslag til skolen, der for nylig er blevet luftet:
1. Kulturministeren vil indføre fællessang for skolerne
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt fra Moderaterne elskede selv
morgensangen som barn og lægger vægt på morgensangen som et værktøj til mere fællesskab
og dannelse. Derfor vil han have, at alle skoler skal synge morgensang – på samme
tid hver dag – hver tirsdag, onsdag og torsdag. Det siger han til Berlingske.
Anders Thorsen synes egentlig, forslaget er godt. Så godt, at det er virkelighed rigtig mange steder.
”Det er helt tydeligt, at det her forslag kommer fra et godt
sted – han vil noget godt for børnene. Men rigtig mange steder bruger man
allerede regelmæssig fællessang, for eksempel der hvor jeg arbejder, så
spørgsmålet er, hvor banebrydende forslaget er?”, siger Anders Thorsen.
2. Moderaterne vil gøre skolen mobilfri
Rasmus Lund-Nielsen er, udover at være nyvalgt for
Moderaterne på Christiansborg og ny skoleordfører, også psykolog. Og med den
baggrund var han forleden i Politiken og foreslå, at skoler fremover skal være
mobilfri. At den tid og energi, eleverne bruger på deres telefoner, ville kunne
bruges på at lære, hvis telefonerne ikke er tilgængelige.
Anders Thorsen har hørt om mange steder, hvor man
praktiserer netop dét.
”En fællesnævner ved forslagene er, at det er tydeligt, at
politikerne ikke lige har undersøgt sagen og samlet erfaringer, inden de siger
ting. Der er masser af gode og dårlige erfaringer med både morgensang og
mobilfri skole, så hvorfor ikke starte med at undersøge det, inden det
fremlægges som et nyt politisk forslag?”, spørger Anders Thorsen.
3. DF vil indføre forbud mod tørklæder
Dansk Folkeparti
fremsætter igen et beslutningsforslag om at forbyde det muslimske tørklæde i
grundskolen. Ifølge partiet er tørklædet et tegn på underkastelse, og det skal
det danske samfund, heriblandt skolen, ikke acceptere.
”Det her forslag er jeg stødt på en del gange, det er en
klassiker. Men det er ikke skolens opgave at bestemme, hvad eleverne skal have
på. Jeg troede egentlig, at vi droppede den idé efter "crop top-gate" forrige år.
Det er simpelthen ikke vores opgave. Selvfølgelig har vi en pligt til
underretning, hvis der er tegn på mistrivsel eller social kontrol, men det
tager vi altså rigtig alvorligt som lærere, og det er i øvrigt en helt anden
diskussion”, siger Anders Thorsen.
4. Tesfaye: Adgangskrav til gymnasiet skal hæves
Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) siger i en
DR-podcast, at regeringen vil se på at stramme kravene for at komme ind på
en gymnasial uddannelse. Det er ministerens håb, at de strengere krav
vil få flere til at vælge erhvervsuddannelser frem for de gymnasiale
uddannelser.
”Jeg synes, fokus er lidt off her. Jeg er i hvert fald lidt
bange for hvilke konsekvenser, der kan være ved at skærpe adgangskravene. Vi presser
i forvejen vores unge så meget, og vi skal passe på med at lægge ekstra krav på
dem. I stedet skal vi hellere fokusere på at vejlede de unge mere og så i
øvrigt sørge for, at erhvervsskolerne er et attraktivt valg.”, siger Anders Thorsen.
5. Skoler skal køres som en virksomhed
Institutioner som folkeskolen vil fungere bedst, hvis den privatiseres, mener Moderaterne.
Et af deres argumenter er, at en løsrivelse af folkeskolen fra det politiske system vil sikre, at forældre, lokalpolitikere og repræsentanter fra erhvervslivet vil have mere selvbestemmelse over udformningen af skolen. Et andet er, at man kan give lærerne mere i løn, så lærerjobbet bliver mere attraktivt.
"Jeg køber ikke præmissen om, at når bare vi privatiserer, så
bliver det hele bedre. Der er stadig problemer med trivsel og alt muligt andet,
når man arbejder på en privatskole, og det kan jeg sige, fordi jeg arbejder på
en. Men forslaget om at inddrage det lokale miljø mere, det kan jo sagtens lade
sig gøre i højere grad på folkeskoler, og det er da en god ide", siger Anders Thorsen.
