Nu
står det klart: Danmarks nye regering hedder Socialdemokratiet, Venstre og
Moderaterne.
Mens
det er nogenlunde velkendt, hvad de to gamle partier mener om skolen, kender vi
stort set ikke ’den nye dreng i klassen’.
På
det nye partis hjemmeside kan man hverken finde beskrivelser af politik på
folkeskoleområdet eller visioner for skolen. Faktisk er folkeskolen kun nævnt
få gange i Moderaternes partiprogram og ofte i sætninger, der handler om unge
og ungdomsuddannelser.
Men
både partiformand Lars Løkke Rasmussen og flere partisoldater har i interviews
løbende ytret holdninger til skolen. Og faktisk er nogle af dem ret vilde. Læs
om fem af dem her:
1. Skolen skal drives som en virksomhed, og lærerne skal have mere i løn
Vi starter med en af de vildere idéer.
Kommunale
institutioner bør ikke ledes som en del af den offentlige forvaltning, men bør
drives som selvstændige enheder i en selskabslignende struktur med egen
bestyrelse og med offentligt ejerskab.
Sådan
skriver Moderaterne i deres partiprogram, som de offentliggjorde før valget.
Her
gør de det klart, at de mener, at institutioner som folkeskolen vil fungere
bedst, hvis den privatiseres.
Deres
argument er, at en løsrivelse af folkeskolen fra det politiske system vil
sikre, at forældre, lokalpolitikere, repræsentanter fra erhvervslivet og fra de
andre institutioner i kommunen vil have mere selvbestemmelse over udformningen
af skolen.
Det
betyder også, at bestyrelsen skal have frihed til at give lønforhøjelser,
hvilket Moderaterne håber vil være med til at fastholde lærere. Som det er nu, når man som lærer hurtigt sit øverste løntrin.
”Så
kan man kan faktisk kun få en højere løn, hvis man trækker sig væk fra eleverne
og undervisning og i stedet bliver koordinerende. På den måde er der nogle
strukturer, som er med til at forhindre os i at udvikle det bedst mulige
undervisningsmiljø. Og de principper går desværre igen både i ældreplejen og i
sundhedssektoren”, sagde Jakob Engel-Schmidt til Altinget.dk.
2.
Folkeskolen skal frigøres
Det
går ikke, at flere og flere lærere og forældre vender folkeskolen ryggen og
søger mod privatskoler. Det har blandt andre Lars Løkke Rasmussen sagt flere
gange.
Derfor
skal skolen have en ”hovedrengøring”, som han sagde til skolemonitor.dk i
oktober. Hver enkelt skole skal selv bestemme, og politikerne skal holde
nallerne væk, lyder budskabet.
Det
betyder blandt andet, at ungdomsuddannelserne og aktører i lokalmiljøet skal
have meget mere indflydelse på folkeskolen.
”Man
kan ikke behandle alle skoler ens, for de har ikke de samme problemer og derfor
heller ikke behov for de samme løsninger. Politikere skal ikke bestemme,
hvordan skolen skal køres, det skal dem, der ved noget om det ude i
lokalområderne”, sagde Lars Løkke til Skolemonitor.
Samme
sang blev sunget i et interview med folkeskolen i oktober af Moderaternes
folketingsmedlem Jeppe Søe.
Her
lagde han vægt på, at folkeskolen skal decentraliseres og tilrettelægges lokalt
– og at der skal frigives penge til den enkelte skole ved at forkorte
skoledagen på alle landets folkeskoler.
3.
Flere praktiske fag skal løfte drengene
Drenge
får flere diagnoser end piger, drenge får dårligere karakterer, og drenge
bliver i højere grad end piger erklæret ikke-uddannelsesparate. Det har i mange
år været Lars Løkke Rasmussens hjertesag at skabe et samfund, som løfter
drengene bedre.
Og
det løft skal i høj grad ske i folkeskolen, fortalte Lars Løkke Rasmussen i et
interview til Altinget. For det første ved, at der skal flere praktiske fag
tilbage i folkeskolen og mere udeskole, så der bliver brudt med den
”akademisering” og stillesiddende tilgang, Lars Løkke Rasmussen mener,
folkeskolen i dag er præget af.
For
det andet ved, at en opblødning mellem gymnasie og erhvervsuddannelse skal gøre
det nemmere for drengene med ”krudt i røven” at få en uddannelse, der passer
til dem.
”Det
med at ’jeg kan sgu noget med mine hænder’, glider mere og mere i baggrunden.
For mig er der ingen tvivl om, at akademiseringen og det, at
erhvervsuddannelserne er gledet i baggrunden til fordel for det mere
intellektuelle, også spiller en klar rolle”, sagde han til Altinget.dk.
4.
12 års læringspligt og én ungdomsuddannelse
Alle
skal gå i skole i mindst 12 år.
Det
er en af de ting, Moderaterne vil have igennem for at sikre, at færre bliver
tabt på gulvet, når de går ud af 9. klasse.
Og
her skal erhvervsuddannelserne spille en større rolle. Elever, der ikke er
stærke bogligt, skal nemlig løftes og anerkendes og have lige så mange
muligheder som boglige elever, som tager direkte på gymnasie.
I
Moderaternes partiprogram står det beskrevet, at linjerne mellem
erhvervsuddannelser og gymnasier skal opblødes, så de to institutioner reelt
samles.
Der skal være fælles fag, og den nye type
obligatoriske ungdomsuddannelse skal både være studieforberedende og
erhvervsorienteret. Når man er færdig med at gå på ungdomsuddannelsen, bør alle
desuden bruge tre til seks måneder i ”borgerpligt”, hvor man får reel erfaring
fra institutioner og virksomheder i samfundet.
5.
Inklusion skal (måske) trækkes tilbage
I
et interview med Jeppe Søe på folkeskolen.dk blev politikeren og den mangeårige
skoledebattør spurgt ind til inklusion.
Inklusion
er ikke nævnt i noget af Moderaternes materiale, og partiet har sandsynligvis
ikke en officiel holdning til spørgsmålet. Men her er, hvad Jeppe Søe sagde
kort før valget:
”Inklusionen har ikke været en succes. Det blev en
parkering, som har ødelagt trivslen for både børn med og uden diagnoser. Der er
selvfølgelig nogle elever, som i gamle dage ville være blevet henvist til
specialundervisning, som har fundet sig godt til rette i almen klasse. Men det
er steder, hvor læreren har været sådan en Florence Nightingale og
har løst udfordringen på trods af de manglende resurser".
"Politikerne har med inklusionsloven spoleret
noget, der egentligt fungerede ok. Vi skal nøje overveje, om det er en god ide
at lukke specialtilbud, proppe eleverne ind i folkeskolen og så håbe på, at ’det
løser klasselæreren’. Man har lavet en ikke-løsning og man har gjort det uden
at snakke med læreren. Så selvfølgelig er det endt galt”.
