“De pædagogiske læringscentre og CFU’erne bliver de faglige fyrtårne, som skal vejlede lærerne, som jo kæmper med alt for lidt forberedelsestid", lød det fra forskeren.
Simon Skov Fougt
Forsker: I bliver de faglige fyrtårne, når lærernes opfattelse af faglighed skal ruskes op
Fagfornyelsen bliver en kæmpe omvæltning af fagligheden i folkeskolen, forudser skoleforsker. Han mener, at skolernes pædagogiske læringscentre bør få en nøglerolle med at implementere alt det nye.
Folkeskolens fundament står overfor en gentænkning. For en række ekspertgrupper har fået til opgave at lave nye mål og planer for fagene.
Men den helt store udfordring bliver, når det hele bagefter skal implementeres ude på skolerne.
Det mener forsker Simon Skov Fougt, som er tidligere lærer og i dag er lektor i literacy research ved Nationalt Center for Skoleforskning, DPU/AU, og national forskningsleder på den store læseundersøgelse Pirls.
Inviteret af CFU'erne deltog han for nylig til ‘PLC-dagen 2024’ på Københavns Professionshøjskole med et budskab om, at de pædagogiske læringscentre får en helt central opgave.
“Hvis det går, som jeg håber, så skal lærerne fuldstændig omstille deres opfattelse af, hvad faglighed er”, lød det fra Simon Skov Fougt.
“De pædagogiske læringscentre og CFU’erne bliver de faglige fyrtårne, som skal vejlede lærerne, som jo kæmper med alt for lidt forberedelsestid. Der bliver en kæmpe opgave med at ruske op i lærernes opfattelse af faglighed”.
Ikke mere pseudofaglighed
Og hvad er så den faglighed, der skal ruskes op med? Det er en pseudofaglighed, som fylder for meget i folkeskolen. Et problem, der ifølge ham skyldes flere ting:
“Lærerne er alt for dårligt uddannede. Og i kombination med det makværk, der foregik i 2013-14, hvor lærerne blev tvunget ned i forberedelsestid for at kunne betale for flere undervisningstimer, så er lærerne langt hen ad vejen dårligt rustet til at kunne skabe god, meningsfuld og kreativ undervisning”, sagde Simon Skov Fougt.
Forskeren nævnte undersøgelser, der viser, at ‘teaching to the test’ stadig er en dominerende tilgang i udskolingen, og at et generelt læringsmålstyranni spænder ben for, at lærerne husker at spørge: Hvorfor skal vi egentlig lære det her?
“Den læringsmålstyrede undervisning har jo medvirket til ‘røv til bænk’, som eleverne ikke kan bruge til noget. Det er fag for fagets skyld, skole for skolens skyld. Og en massiv fejlfindingskultur, som lærerne har fået stoppet i halsen".
"Det er hamrende vigtigt, at fagfornyelsen bliver et opgør med den pseudofaglighed. Men det bliver også banebrydende besværligt”, kom det fra Simon Skov Fougt.
Og der er økonomien også en faktor, siger forskeren.
“For eksempel har de kommunale indkøbsaftaler jo medført, at lærerne ikke har noget frihed. Da jeg var lærer, kunne jeg selv tage stilling til, hvilke læremidler jeg ville bruge. I dag er der ikke nogen valgfrihed”.
Samtalen om læremidler skal tilbage
Undervejs fik Simon Skov Fougt slået fast, at det hele ikke ser sort ud. For der findes god undervisning ude på skolerne.
“Jeg er ofte rundt på skoler i forbindelse med mine projekter, og der sker jo masser af fede ting. Men det er på trods af vilkårene - ikke et resultat af dem. Det er ildsjælene, der formår at sprænge rammerne”.
Og det er netop her, at læringsvejlederne og skolebibliotekarerne kommer ind i billedet, siger han.
“De bliver nøglemedarbejdere, som skal stå i centrum for ikke bare udvælgelse og brug af læremidler, men også dem, der skal føre de valg op på et højere niveau”.
“Hvor samtalen om læremidler i dag mange steder er meget hurtigt overstået, skal der noget gejst og professionalitet tilbage i den proces. Der skal stilles spørgsmål til hvert eneste valg og fravalg, og det bliver i høj grad PLC’ernes opgave at facilitere det forum”, sagde han.
Hvorfor er forlagene ikke med?
Simon Skov Fougt undrer sig over, hvorfor Børne- og Undervisningsministeriet ikke har inviteret forlagene med i arbejdet med fagfornyelsen.
“Når fagfornyelsen skal rulles ud, er det vigtigt, at forlagene bag lærebogssystemerne er med. Den ændrede faglige tilgang bør både påvirke indholdet, brugen og formen af lærebogssystemerne”.
Som eksempel pegede Simon Skov Fougt, der selv er lærebogsforfatter, at han har været med i et projekt, der analyserede 2134 anvendte læremidler i dansk. Forskerne fandt ud af, at 29 procent af indholdet var stavning.
“Det er jo i direkte modstrid med fagets mål. Der findes gode læremidler, men vi ved fra forlagenes statistikker, at det, lærerne bruger, er det sikre. De bruger kapitel et og fravælger resten, fordi der er så massivt et indholdspres. Og så hænger det selvfølgelig sammen med en opfattelse af, hvad faglighed er”.
