Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Da undervisningsministeren sendte mig en sms om, at han havde prøvet af kontakte mig, var det noget svært at tro på efter en hel dag, hvor jeg havde undervist i scam-sms’er, misinformation og desinformation.

Da samme telefonnummer ringede dagen efter, sad jeg sammen med en af mine elever fra 9. klasse, som var brudt fuldstændig sammen over livet og venskaberne. Jeg tog telefonen og sagde, ”må jeg lige ringe tilbage til dig, Mattias?”

Det var måske meget godt, at ministeren ringede midt i virkeligheden. Midt i hverdagen. Midt i det, som også er på spil i lærerlivet. Det er klart, at jeg sagde ja tak, til at sidde med i ekspertgruppen som skal formulere beslutningsgrundlaget til de nye fagplaner. Havde jeg regnet med at være den eneste skolelærer, som underviser på en grundskole i gruppen? Nej, det havde jeg ikke. Jeg var heller ikke ene om at være ærgerlig over det.

Ekspertgruppen skal kende virkeligheden

Hvis fagfornyelsen skal lykkes og undervisningen på skolerne generelt skal gå fra den snævre outputstyring, som læringsmålsstyringen er, til formålsorienteret, kreativ, uforudsigelig, praktisk, fællesskabende og samskabende undervisning, kræver det reel inddragelsen af lærerne.

Formandskabet i ekspertgruppen, der består af Lise Tingleff Nielsen fra Danmarks Evalueringsinstitut og rektor på UC Syd Alexander von Oettingen, har allerede gjort flere tiltag for at sikre lærerstemmer. Blandt andet ved at nedsætte et lærerpanel af folkeskolelærere, som skal være sparringspartner for ekspertgruppen.

Men mindst lige så vigtigt er det, at kommuner, skolechefer og skoleledere er nysgerrige i deres dialog med lærerne om, hvad det er, der skal til og at de samtidig er gavmilde med tid til arbejdet.

Det kræver en forståelse for de mange forskellige opgaver lærerne har hver eneste dag, som ligger udover at skabe god undervisning for eleverne. Det kunne være tilsynspligt, handleplaner, møder med forældre, vikartimer, underrettende netværksmøder, korrespondancer med forældre på Aula, at tage sig tid til at trøste sin elev og at guide dem til at være gode kammerater.

Det kræver tid og det kræver ressourcer at planlægge, gennemføre og evaluere god undervisning. Tid og resurser, som oftest ikke er til stede på grund af de mange andre opgaver, du har som lærer.

Den virkelighed, der er ude på skolerne, skal vi i ekspertgruppen være bevidste om og inddrage aktivt. Det betyder blandt andet, at vi skal komme med anbefalinger til, hvordan politikerne kan sikre, at der er tid til rent faktisk at arbejde med fagplanerne ude på skolerne. Man kan ikke ændre noget i en tekst og tænke, det bliver super, hvis ikke vilkårene for, at det reelt kan ændres, er til stede.

Er politikerne klar til de nødvendige ændringer?

Ekspertgruppen skal arbejde hen imod et beslutningsgrundlag, så ministeren og forligskredsen kan beslutte, at der skal være et mulighedsrum for undervisning i folkeskolen, som fordrer et langsommere tempo, ro og fordybelse.

Fagplanerne skal vise tillid til lærerens didaktiske kompetencer. Valget af undervisningsindholdets hvad, hvorfor og hvordan skal være lærerens. Undervisningen i faget skal flytte eleverne, men det skal også ramme dem.

Der må desuden også være større tillid til, at børn lærer det de skal og at tilegnelseshastigheden er forskellig. Der er mange veje til at mestre. Fagplanen skal være et værktøj, hvor lærerne kan søge vejledning, sikre overgange, få et overblik og når hverdagstoget kører få øje på noget i undervisningen og faget. 

Arbejdet med ekspertgruppens mange forskellige opgaver går uden tvivl den rette vej, men jeg kan være noget bekymret for om politikerne er villige til at gøre dét, der skal til for at skabe en varig og ægte forandring.

Om de er villige til at tilføre folkeskolen nye resurser i stedet for at udsulte den. Om de er villige til at forandre folkeskolens prøver sammen med fagene. Om de er villige til at skabe mulighedsrum for at drive folkeskole på mere lokale måder. Om de er villige til at stille spørgsmål og være åbne for, at praksis har svaret.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk