CFU-konsulenter: PLC’erne skal tilbage til at være kernen i skolens samtale om læremidler

Selvom det står i loven, at PLC’erne skal spille en hovedrolle i valg af og vejledning i brug af digitale og analoge læremidler, er den praksis lige nu mere undtagelsen end reglen. Sådan lyder det fra to CFU-konsulenter, der mener, at de pædagogiske læringscentre bliver overset i den politiske debat og hos mange skoleledere.

Offentliggjort Sidst opdateret

Engang var skolebiblioteket et sted, hvor nyansatte lærere skulle hen som noget af det absolut første. Her ville de få en introduktion til skolens læremidler, og skolebibliotekaren ville blive introduceret som en fast og vigtig sparringspartner. 

Sådan husker Lonnie Sørensen og Bettina Skov Halskov tilbage på deres tid som lærere. I dag er de pædagogiske konsulenter på hver deres Center for Undervisningsmidler, og her har de erfaret, at et fåtal af de pædagogiske læringscentre får de resurser og den omtanke, som de har brug for.

CFU-konsulenterne argumenterer for, at PLC’erne har mistet sin kernerolle i samtalen om læremidler, som skolebibliotekerne før havde. Og at den udvikling mange steder har skubbet samtalen om valg og brug af læremidler til hjørne.

“Resuserne til de pædagogiske læringscentre bliver smurt for tyndt ud på skolerne. Hvor biblioteket før var et kulturelt og didaktisk centrum for udvikling af undervisning og brugen af læremidler, er det nu op til lærerne, lærerteamet og de forskellige vejledere”, siger Lonnie Sørensen. 

Og selvom lærerne er dygtige og kompetence, understreger Lonnie Sørensen, er fokus helt naturligt ofte på deres konkrete klasser og elever – og for vejledernes vedkommende på fagene. 

“Og så ryger samtalen om udvikling af læremidler. Den didaktiske samtale, som giver hele skolen et fælles sprog og et fælles fokus på, hvad er det egentlig vi bruger her og hvorfor. Uden den samtale bliver det meget tilfældigt for eleverne, hvilken undervisning de får”, siger Bettina Skov Halskov.

Flere vejledere men spredt for tyndt ud 

Det er ikke kun, fordi PLC’erne har et uforløst potentiale, at Betina og Lonnie råber vagt i gevær. Faktisk står det i loven, i bekendtgørelsen om de pædagogiske læringscentre, at PLC “Skaber overblik over og vejleder i valget og brugen af tilgængelige analoge og digitale undervisningsmidler”. 

CFU-konsulenternes pointe er, at den kompetence skal udvikles og i højere grad samles i PLC’et.

“Selvom der bliver uddannet flere og flere fagvejledere, som jo er en del af PLC-teamet, får de ofte kun få timer om ugen til opgaven. Den samlende kraft mangler. Vi taler om, at læremiddelfagligheden skal opkvalificeres”, siger Lonnie Sørensen. 

Ansvar er hos lederen

Det skal laves om for at styrke PLC

De to læringskonsulenter har givet deres bud på, hvordan de pædagogiske læringscentre skal gentænkes. 

  • Mandatet og ressourcerne til indkøb af læremidler skal væk fra kommunen og tilbage til skolerne. 

  • Skolelederen skal indgå som en del af PLC-teamet, og ledelsen skal være en aktiv aktør i forhold til at styrke læringscentrets samlende rolle.

  • Der skal anlægges et strategisk og helhedsorienteret blik på PLC og læremidler, så PLC reelt kan vejlede og understøtte til en sammenhæng mellem indkøb og brug af læremidler. 

  • Vejlederkompetencer og almendidaktisk og pædagogisk læremiddelfaglighed skal have hjemme i PLC, som dels skal arbejde strategisk med skoleledelsen, dels være en hverdagsrettet og praktisk hjælp for lærerteams.

  • Bedre økonomi og styrket politisk fokus på PLC’erne er nødvendigt. 

Ansvaret for opkvalificeringen ligger i høj grad hos skolelederen, lyder det. Men især også på forvaltningen og kommunens politikere, der bør overlade mandat og indkøb af læremidler til skolerne, - også de digitale. 

“Det er og bliver en stor udfordring, særligt fordi lærerne mister en betydningsfuld del af deres professionelle råderum, når alle valg allerede er truffet for dem. De pædagogiske og didaktiske drøftelser og refleksioner omkring valg og brug af læremidler er og bliver en del af en lærers faglighed, - og netop dette didaktiske ansvar skal vi have tilbage på skolen”. 

Et stærkere PLC kan også gøre en forskel for nyuddannede, lyder det. 

“Rigtig mange falder fra lærerfaget på grund af praksischokket. Og her mener vi oprigtigt, at PLC’et kan være med til at skabe en tryghed og være den sparringspartner, som mange måske mangler”, siger Bettina Skov Halskov. 

Udviklingen kalder på et stærkt PLC 

Man kan fristes til at spørge, om lærerne, skolen og PLC-medarbejderne ikke har rigeligt at kaste sig over allerede? Med et øget fokus på praksisfaglighed, læse- og matematikkrise, trivsel og inklusion, står folkeskolens udfordringer i kø. Så hvorfor prioritere PLC? 

Men for Lonnie Sørensen og Bettina Skov Halskov har PLC’erne potentialet til at være med til at løse og sammentænke flere af de udfordringer, skolen står over for. F.eks. Når det nye folkeskoleudspil lægger op til mere praksisorienterede fagplaner med færre mål.

“Det kræver en fokuseret dialog med PLC som facilitator og adgang til en bred vifte af læremidler. Lærernes valg og anvendelse af læremidler er en kompleks proces, der kræver støtte og reflekterende processer fra PLC. Vejledere i det pædagogiske læringscenter spiller en central rolle i at støtte lærerne i at navigere efter de nye pejlemærker, så de kan fortsætte med at levere en høj kvalitet af undervisning”, lyder det fra de to CFU-konsulenter, der påpeger, at også den åbne skole og gode rammer for virkelyst og oplevelser står beskrevet i bekendtgørelsen som en central opgave for læringscentrene.

“Her er det afgørende, at PLC bliver det centrale omdrejningspunkt, - ikke kun i ord – i en bekendtgørelse, men i skolens virkelighed”, lyder det fra Lonnie Sørensen og Bettina Skov Halskov.