Er der stadig brug for en faglig forening for lærere i historie og samfundsfag?

Det spørgsmål stillede daværende formand for Falihos – Foreningen af lærere i historie og samfundsfag – Dennis Hornhave Jacobsen på Facebook i september 2022. I horisonten lurede foreningens generalforsamling med ét altoverskyggende punkt på dagsordenen. Efter knap ti år i spidsen for foreningen havde hele bestyrelsen valgt ikke at genopstille.

Med sit SoMe-opråb ønskede den afgående formand at gøre opmærksom på, at situationen var alvorlig. Med fire måneder til generalforsamlingen havde ingen endnu meldt sig på banen til at overtage stafetten i den frivillige forening.

Falihos, hvis historie strækker sig tilbage til 1960, risikerede at måtte nedlægge sig selv, og Skoledanmark ville miste en af sine 27 faglige foreninger.

Foreningerne, som er tilknyttet fag og fagområder i folkeskolen, drives hovedsagelig af frivillige praktikere ved siden af deres arbejde i skolen. Typisk arrangerer foreningerne konferencer og kurser, udgiver undervisnings- og inspirationsmateriale og arbejder for at varetage fagets politiske interesser.

En tredjedel har aldrig været medlem

Men hvad forventer lærerne af en faglig forening i dag? Det giver en ny undersøgelse fra fagbladet Folkeskolen et fingerpeg om. Godt 1.300 lærere har besvaret undersøgelsen. Af dem er 29 procent medlem af en enkelt faglig forening, mens syv procent er medlem af flere.

23 procent har tidligere været medlem af en faglig forening, men har meldt sig ud, mens 34 procent af lærerne aldrig har betalt kontingent til en.

Særligt ét tal fra undersøgelsen kommer bag på lærer på Slotsparkens Friskole og formand for Dansklærerforeningens folkeskolesektion Ida Geertz-Jensen: At godt hver tredje lærer aldrig har været medlem af en faglig forening.

”Jeg havde nok regnet med, at det tal var højt, men ikke at det var så højt”, siger hun.

Selv blev hun menigt medlem af foreningen som studerende, og det gjorde de fleste af hendes medstuderende også, husker hun.

”Om ikke andet så fordi der var penge at spare på bøger, vi skulle bruge under uddannelsen. Så jeg er meget overrasket over, at så mange aldrig har været medlem. Det tyder på, at der er en fødekæde, der er under pres”, siger hun.

Dansklærerforeningens medlemstal toppede i midten af 1990’erne på cirka 15.000. I dag har foreningen knap 5000 medlemmer  (rettet ift den trykte version af artiklen, red.). Og den er ikke den eneste af de faglige foreninger, der oplever, at det er op ad bakke med at tiltrække lærerne.

”Tidligere var det meget mere almindeligt at være medlem af en forening. Det var man bare. I dag forekommer det ikke lige så indlysende at være organiseret - især ikke for de unge. De er nok usikre på, hvad de får ud af det”, siger næstformand i Sproglærerforeningen Leon Aktor.

Lærer på Skørping Skole og formand for Danmarks Matematiklærerforening Jens Peter Christensen sammenligner med fagforeningerne, der også oplever faldende tilslutning blandt nyuddannede.

”Det er samme udfordring, vi har. Folk vil i langt højere grad have noget synligt, håndgribeligt og personligt for deres penge nu. Og det er egentlig også fair nok”, siger han.

Lærerne vil have faglig inspiration

At det netop er det personlige indhold, medlemmerne efterspørger af deres faglige forening, bekræftes i Folkeskolens undersøgelse.

På spørgsmålet om, hvorfor lærerne er medlem af en faglig forening, svarer otte ud af ti, at det er for at holde sig opdateret på deres fag. Hver tredje lægger vægt på muligheden for at netværke med andre fagprofessionelle, og lige så mange på mulighederne for at få efteruddannelse.

Blandt de lærere, der har meldt sig ud af en faglig forening, er den hyppigste forklaring, at de finder inspiration til deres fag andre steder. Den næstmest brugte svarmulighed er, at det handler om økonomi. Kun syv procent svarer, at de ikke finder foreningens tilbud relevante.

Og spørger man de faglige foreninger, mærker de i dén grad et stigende ønske om faglig sparring og inspiration. Det ønske vil de meget gerne imødekomme. Men de understreger også, at det kan være svært at konkurrere med internettets mange og gratis tilbud.

”Lærere bruger meget Facebook til den direkte inspiration til undervisning. Og jeg ved ikke, hvordan vi skulle kunne tilbyde noget lignende”, siger formand i Sproglærerforeningen Rita Mogensen.

Derfor ærgrer det også Ida Geertz-Jensen, at der ikke er større efterspørgsel efter den opgave, de faglige foreninger står alene med: Nemlig at varetage fagenes interesser over for politikerne på Christiansborg.

Blot 12 procent af dem, der er medlem af en faglig forening, svarer, at det er for at støtte foreningens politiske arbejde.

”Jeg synes, at man overser noget, hvis man kun opfatter den faglige forening som en inspirationskilde. De faglige foreninger er dem, der sørger for at sætte faget i første række, når politikerne vil ændre noget i skolen”, siger hun.

Vil skrue op for kommunikationen

Desuden er det ofte de faglige foreninger, der har til opgave at repræsentere praktikerne i ministerielle arbejdsgrupper, påpeger dansklærerformanden. For eksempel sidder hun selv lige nu – som eneste udøvende lærer – med i den ekspertgruppe, der skal udarbejde skabelonen for nye læreplaner for folkeskolens fag.

”Vi skal selvfølgelig altid tilpasse os og arbejde benhårdt for at give medlemmerne det, de gerne vil have. Men vi er også nødt til at holde fast i, at det er en helt grundlæggende opgave for foreningen at arbejde for faget politisk. Også selv om det måske kan være lidt skjult for det menige medlem”, siger Ida Geertz-Jensen og tilføjer:

”Men undersøgelsen er helt klart et solidt vink med en vognstang om, at vi skal være mere tydelige i vores kommunikation om, hvilken betydning det har, at vi sidder med ved bordet – og hvor vigtige medlemskaber af foreningen er, for at det kan lade sig gøre. Det har vi helt åbenlyst ikke været gode nok til at formidle”.

Også i Danmarks Matematiklærerforening mener formanden, at der skal skrues op for kommunikationen omkring foreningens politiske arbejde.

”Det er både overraskende og tankevækkende, at den faglige sparring fylder så meget i forhold til det fagpolitiske arbejde. Det betyder muligvis også noget for, hvordan vi som forening skal tænke vores arbejde på fremover”, siger Jens Peter Christensen.

Skruer ned for kursusaktiviteten

Selv om mulighederne for kurser og efteruddannelse fylder meget, når lærerne svarer på, hvorfor de er medlem af en faglig forening, har flere foreninger været nødt til at skrue ned for dem de seneste år. Særligt efter lockouten af lærerne og den efterfølgende folkeskolereform i 2014 har tilmeldingerne været for nedadgående, lyder vurderingen.

I Danmarks Matematiklærerforening var der før reformen tradition for, at kredsene arrangerede eftermiddags- og aftenkurser for medlemmerne. Nu halter det med tilslutningen, fortæller Jens Peter Christensen.

”Vi har også helt måttet droppe vores store sommerkursus, der ellers var meget velbesøgt, og som skolerne faktisk betalte for. Efter lockouten fik man jo at vide som lærer, at man var blevet normaliseret. Det vil sige, at man møder ind fra klokken 8 til 16, men til gengæld også at man mister lysten til at lave noget fagrelateret i sin fritid”, siger han.

Faglige foreninger

DLF: Derfor er de faglige foreninger vigtige

Også Dansklærerforeningens kursuskatalog er skrumpet på grund af manglende tilmeldinger.

”Vi har måttet sande, at der slet ikke var nok, der kom på kurserne, målt op imod hvor mange resurser det tog for os som frivillig forening at administrere”, siger Ida Geertz-Jensen og peger på, at lockouten og skolereformen fortsat lægger en dæmper på lærernes lyst til at engagere sig ikke bare i foreningens kurser, men i de faglige foreningers aktiviteter som helhed.

”Der skete et knæk i forhold til læreridentiteten. Vi gennemførte selv i foreningen nogle fokusgruppeinterview efter lockouten, og lærerne var så vrede. De havde den indstilling, at de skulle være på arbejde, når de skulle være det, og resten af tiden skulle de ikke være medlem af noget som helst”, siger hun.

Stabile medlemstal

Mange af de faglige foreninger afholder årskonferencer, og de er fortsat et tilløbsstykke, lyder det fra flere foreninger. På positivsiden tæller for flere foreningers vedkommende også, at medlemstallet er stabiliseret, blandt andet ved at man har gjort det gratis for studerende at blive medlem.

En af de foreninger, der har stoppet den nedadgående kurve, er Sproglærerforeningen. Her har formand Rita Mogensen personligt ringet til de ikkeaktive medlemmer og spurgt, om det er med vilje, at de ikke har fornyet medlemskabet.

”Det var det for det meste ikke”, siger hun og peger på det som et eksempel på, at det godt kan lade sig gøre at fastholde medlemmerne, men at det kræver en større indsats end tidligere.

Det kan de også skrive under på i Falihos. Da bestyrelsen i 2022 valgte at gå af efter ti år, var det blandt andet med henvisning til, at det godt nok var lykkedes at vende en dalende medlemskurve, men at det havde trukket tænder ud.

”Forventningerne til en faglig forening er bare nogle helt andre, end de var i 1970’erne og 1980’erne. Vi kan sagtens få folk til at melde sig ind. Men det kræver, at vi møder dem, trykker dem i hånden og kigger dem i øjnene”, lød det fra den afgående formand, Dennis Hornhave Jacobsen, der heldigvis ikke skulle vise sig at være den sidste på posten.

Få dage inden generalforsamlingen, hvor foreningen ellers stod over for lukning, meldte friske kræfter sig endelig på banen. Lærer på Løjtegårdsskolen Jakob Ragnvald Egstrand stillede sig til rådighed.

Svaret på spørgsmålet, om der stadig er brug for en faglig forening for historie- og samfundsfagslærere, blev et stort, rungende ”ja”.

”Det er sindssygt vigtigt, at der er en faglig forening, der sætter fagene på dagsordenen. Men jeg ville kun gå ind i det, hvis jeg kunne gøre det hundrede procent. Det nåede jeg frem til, at jeg godt kunne”, siger han.

Den nye bestyrelse er nu halvandet år inde i arbejdet og har allerede taget store beslutninger.

Medlemsbladet er nedlagt, og der er skruet ned for udviklingen af undervisningsmaterialer. Til gengæld har foreningen indgået aftale med mediet Ræson, så medlemmer får billigere abonnement og gratis adgang til udvalgte arrangementer. For nylig gennemførte foreningen og Ræson et velbesøgt fyraftensarrangement om samfundsfags- og historielærernes rolle i udviklingen af fremtidens samfund med Ræsons chefredaktør, Clement Kjærsgaard, som moderator.

Desuden satser foreningen på at være massivt til stede i den offentlige debat og at søge indflydelse, der hvor de politiske beslutninger om fagene bliver taget, for eksempel i ministeriets rådgivende grupper for historie og samfundsfag, fortæller Jakob Ragnvald Egstrand.

Han har nemlig et bud på, hvad der skal til for at holde sig relevant som faglig forening i 2024:

”Vi skal facilitere netværk mellem faglærerne og en dialog omkring fagene. Og vi skal vise, at vi vil noget med dem. Det er vigtigt, at de faglige foreninger drives af lærere i grundskolen, så vi har fingeren på pulsen. Men det betyder også, at man skal være realistisk og prioritere sine kræfter. Og det er i virkeligheden måske den sværeste opgave”.