Hen under jul får lærere i Høje Taastrup Kommune besøg af tre læseforskere, der skal undervise dem i at gøre deres elever bedre til at forstå de tekster, de læser.

Specielt de elever i klassen, der har svært ved at forstå det, de læser, vil få glæde af forskernes indsats, der er en del af et stort forskningsprojekt, som løber frem til juli 2018. 

Projektet har fået penge fra A.P. Møller Fonden i forlængelse af en ph.d.-afhandling, som den ene af forskerne, Hanne Trebbien Daugaard, lige er blevet færdig med.

Hun har undersøgt læseevnen hos 211 elever fra 6. klasse, og har især interesseret sig for de elever, der godt kan læse de enkelte ord i en tekst, men som alligevel har svært ved at forstå, hvad teksten handler om.

"At have svært ved at læse handler ikke kun om at have problemer med at afkode ord i en tekst - det kan også handle om simpelt hen at kunne forstå, hvad en tekst handler om", forklarer Hanne Trebbien Daugaard i en pressemeddelelse fra Københavns Universitet.

"Det er det, læseforskerne kalder dårlig sprogforståelse i læsning. Mere populært taler man om 'dårlige forståere'", tilføjer hun.

Prisvinder har været på rutsjebanetur gennem børns læsning

 'Man tror, de forstå, hvad de læser'

Det kan være svært at identificere, de elever, der har svært ved at forstå en tekst, fordi de klarer mange af almindelige læsetests godt, men Hanne Trebbien Daugaard har fundet ud af, at man kan finde disse elever, hvis man kombinerer flere forskellige typer tests på en bestemt måde.

"'Dårlige forståere' kan godt læse de enkelte ord i en tekst, men de kan have svært ved at 'fylde hullerne ud i teksten', det vil sige drage slutninger, mens de læser", siger Hanne Trebbien Daugaard.

Læsning er mere end tekniske færdigheder og kognitive processer

En klassisk læseopgave fra læseforskningen

Hun giver et klassisk eksempel på en opgave, der bruges i læseforskningen:

Det er en tekst om to børn, som har været på cykeltur. De har bygget sandslotte, og de har soppet i deres badetøj. De fleste kan godt regne ud, at børnene har været på stranden, selv om det ikke står direkte i teksten. Men det kan en 'dårlig forståer' typisk ikke.

Metode til at finde 'dårlige forståere'

Udfordringen for lærere og forskere er, at det kan være svært at finde de elever, der har problemer med sprogforståelsen, fordi de set udefra læser fint for eksempel ved højtlæsning i klassen og typisk klarer sig godt i de læsetests, der handler om at afkode ord, fastslår Hanne Trebbien Daugaard, der altså nu har udviklet en metode, som kan 'afsløre' elever, der har svært ved at forstå en tekst.

"Det, jeg har gjort, er at lave en helt klassisk læseforståelsestest med 211 elever på 6. klassetrin: De fik udleveret tekster, som jeg bad dem besvare forståelsesspørgsmål til. Derefter kombinerede jeg deres læseforståelsesscorer med information om deres afkodningsfærdigheder, så jeg ad den vej kunne identificere de elever, der klarede sig dårligt i læseforståelse, selv om de var relativt gode til at afkode ordene", fortæller læseforskeren.

15 procent er 'dårlige forståere'

"Cirka 15 procent af eleverne matchede den profil, hvilket er i overensstemmelse med tidligere forskning. Det er dog vigtigt at pointere, at det kan være nødvendigt at teste forståelsen under forskellige forhold for at få et retvisende billede af den enkelte elevs sprogforståelsesniveau i læsning", tilføjer Hanne Trebbien Daugaard.

Arbejdsgruppe: Faglig læsning skal ind i alle fag

Ordforrådet er for lille

En af grundene til, at disse elever er altså, at deres evne til at drage slutninger ikke er godt nok udviklet. En anden årsag er, at deres ordforråd er for lille.

"Det bliver logisk nok sværere at forstå de implicitte budskaber i en tekst, hvis flere af ordene i teksten ikke giver mening for eleven", siger læseforskeren.

"I eksemplet med to børn på cykeltur vil det være svært at slutte sig til, at de har været på stranden, hvis man for ikke ved, hvad 'soppe' og 'sandslotte' betyder", tilføjer hun og fortsætter:

"En af måderne at rykke elever, der har problemer med sprogforståelse, kan netop være at undervise dem i ordforråd og evnen til at drage slutninger".

"Det kan lærerne blandt andet gøre ved at arbejde eksplicit med relevante ordbetydninger og systematisk stille inferenskrævende (det, der står mellem linjerne, red.) spørgsmål til de tekster, de arbejder med i timerne", siger Hanne Trebbien Daugaard.

En del af hendes opgave i de kommende år bliver altså - sammen med to andre læseforskere - at hjælpe lærere i Høje Taastrup med at gøre deres elever bedre til at tilegne sig nye ord fra de tekster, de læser.