Hænderne er hurtigt oppe i 1.C på Damhusengens Skole i Vanløse. Hver elev sidder med en iPad og et stykke papir foran sig og arbejder med at skrive hver deres eventyr, mens dansklærer og -vejleder Lotte Lindemann går fra den ene oprakte hånd til den næste for at hjælpe med at finde de rigtige ord og bogstaver.

Eleverne er i gang med et skriveforløb om eventyr, som Lotte Lindemann har hentet fra hjemmesiden skriveudvikling.dk, som er udviklet på baggrund af resultaterne fra forskningsprojektet Atel. 

Forskningen har med udgangspunkt i elevtekster fra programmet Skriv og Læs udarbejdet et skema over elevernes skriveudvikling i fire trin i de fire kategorier: Tekstfremstilling, sætningskonstruktion, beskrivere og stavning.

Lotte Lindemann kobler materialet fra skriveforløbet med programmet Skriv og Læs, som eleverne logger ind i på iPaden. Hun viser en af elevernes bøger på klassens digitale skærm, så alle kan se, hvordan de skal skrive og sætte billeder ind i felterne i programmet.

”I kan bruge skabelonen, som jeg har lavet til jer, eller I kan lave jeres egen, I må også finde billeder på nettet eller selv tegne og så tage billeder af det”, forklarer Lotte Lindemann.

Skriverammer og databaseret analyse

Hver elev begynder skriveforløbet med en fortrykt skriveramme fra skriveforløbet til en håndskrevet og -tegnet kladde på papir. Skriverammen har Lotte Lindemann valgt ud fra niveau to af de fire udviklingstrin, fordi flest elever i klassen ligger her.

Herefter skriver eleverne teksten ind i Skriv og Læs på iPaden, hvor de også sætter tegninger eller fotos ind som illustrationer til deres eventyr.

Hver tekst, de skriver i Skriv og Læs, kaldes en bog, og når alle har skrevet mindst én bog færdig i forløbet om eventyr, åbner Lotte Lindemann for, at eleverne og deres forældre får adgang til at læse alle bøger.

Hun har på forhånd skrevet en skabelon, der begynder med ’Der var engang’, og slutter med ’De levede lykkeligt til deres dages ende’. 

Eleverne kan vælge to forskellige sværhedsgrader i Skriv og Læs, og de mere sikre elever kan fravælge hendes skabelon og i stedet arbejde mere frit.

”Det er jo eventyr, så hvad er det for ord, vi skal holde øje med?” spørger hun ud i klassen.

Giver klarhed over elevernes konkrete styrker og svaghed

Flere kommer med bud om, at de skal finde ord til at beskrive en heks eller en prins.

Lotte Lindemann går rundt og hjælper eleverne med at få skrevet historien ind fra deres håndskrevne kladder. Hun lægger vægt på at få dem til at finde beskriver-ord, og der er både ’en smuk prinsesse’ og ’to fattige børn’.

Forskningsprojektet Atel har vist, at der helt naturligt kan være stor spredning i elevernes skriveudvikling, og at de kan tage forskellige veje ind i skriftsproget. 

Skriv og Læs-programmet har ud fra forskningen fået et tillægsmodul, kaldet Skriv og Læs+, som analyserer elevernes tekster og giver læreren et databaseret overblik over udviklingen inden for de fire kategorier.

Lotte Lindemann har brugt tillægsmodulet siden efteråret, og hendes klasse har skrevet nogle testbøger og har nu to færdige bøger, som lægger grund for analysen af deres skriveudvikling.

”For hver bog eleverne skriver i programmet, kan jeg hen over året følge deres udvikling. Jeg er især glad for, at det følger en helhedsorienteret vurdering og ikke som i en test, der er løsrevet fra undervisningen. Her kan jeg basere min vurdering af elevernes udvikling på valide data og ikke bare på en ’synsning’”, siger Lotte Lindemann.

Hun forventer at kunne bruge data i sin planlægning af undervisningen, når hun kan se, om det er staveforløb eller sætningskonstruktioner, der er mest behov for.

”Det giver mig en vished om, hvor de er stærke eller svage. Nogle gange kan en elev gå i stå i udviklingen, uden at vi helt bemærker det. Men data kan det også overraske, når en tilsyneladende usikker elev faktisk er godt med i sætningskonstruktion. Her får jeg en inspiration til, hvor de skal have fyldt på, og jeg kan se, hvem der ligger i gruppe et eller fire og for eksempel sætte dem sammen til cooperative learning”, fortæller Lotte Lindemann.

Får lyd på ordene

Hendes elever følger generelt godt den forventede udvikling, hvor de fleste er godt med i sætningskonstruktioner og kan fortælle små historier som her med korte eventyr.

”Jeg er meget begejstret for, at forløbet har fokus på helheden i undervisningen, hvor vi både læser et eventyr og holder fast i en den analoge del med deres brainstorm og håndskrevne kladder. Vi arbejder både i fællesskab og individuelt. Der er nogle elever under og nogle over det fælles niveau, og der kan jeg give dem nemmere eller sværere udfordringer”, siger Lotte Lindemann.

Skriv og Læs-programmet er delt i to skrivefelter. Dels ét til elevernes tekst, der er skrevet i såkaldt børneskrivning, og dels et felt til underviserens tekst, også kaldet voksenskrivning. Det hjælper eleverne med at lære stavning, når de spejler deres børneskrivning med ordene stavet rigtigt.

Og når Lotte Lindemann skal omskrive teksten til voksenskrivning, giver det hende indblik i elevernes arbejde med sproget.

”Jeg får spurgt ind til hver af dem som en sproglig vejleder, og det giver mig meget viden om deres udvikling, når jeg skal skrive voksenskrivning og spørger ind til planen for deres tekst”, fortæller hun.

Programmet har desuden en funktion, hvor eleverne kan høre ordene blive læst op, og det hjælper mange af dem til at lytte sig frem til at finde bogstaverne. Med et ord som ’skov’ vil eleven begynde med s og kan så lytter sig frem til, at den næste lyd er k. Men det er ikke en stavekontrol, og eleverne følger stadig deres fornemmelse for, hvordan et ord skrives i børneskrivning med ord som pi for pige og faly for farlig. 

Dog er der en vis sandsynlighed for, at sværere ord som dronning bliver stavet korrekt, fordi eleverne kan se flere af de gængse ord fra eventyr på laminerede ordkort, som Lotte Lindemann har printet fra skriveforløbet og sat op på en tavle.

En anden funktion er, at eleverne kan indtale deres historie, og på den måde få en succes med at se deres historie blive til skrift, og det hjælper især de usikre skrivere. 

Det frustrerer dog Lotte Lindemann, at funktionen ikke virker optimalt ved to-sprogede elever, hvor en accent kan være for svær for programmet at forstå. Og desuden kan funktionen ikke bruges i dataanalysen af elevens skriveudvikling.

”Derfor vælger jeg nogle gange at fjerne funktionen. Andre gange for at undgå, at nogle eleverne bruger funktionen for meget”, forklarer hun.

Ligesom hun kan fravælge de indtalte bøger fra dataindsamlingen, kan hun også fravælge bøger, som elever laver hjemme med mor og far.

”Det er også vigtigt, at jeg ikke kommer til at blande mig for meget i elevernes tekst, for så bliver analysen jo farvet af det”, fortæller Lotte Lindemann.

Hvis en skole ikke anvender tillægsmodulet til Skriv og Læs kan man på hjemmesiden skriveudvikling.dk hente skemaer til at printe og udfylde og vurdere elevernes udvikling.

Et fælles bogprojekt

I 1.C er flere elever godt i gang med deres eventyr, og på kryds og tværs i klassen læser de hinandens historier, griner over sjove billeder.  

Andre venter stadig på at få hul på bogstavernes univers og har brug for Lotte Lindemann til at få tankerne ned på skrift.

”Hvad kan du finde på at skrive om kongen, kan det være en pæn konge?” spørger hun en af pigerne, og de bliver enige om, at kongen skal være pæn.

De to lektioner er ved at være overstået, og nogle elever skal gøre deres eventyr færdige i løbet af ugen. For en del af processen er også, at de til slut kan se hinandens bøger, og med voksenteksten kan deres forældre være med til at læse historierne.

”Hvordan var det at skrive eventyr”? spørger hun klassen.

Mange synes, det har været godt, mens en pige svarer mellemgodt, fordi hun kom til at begynde på en ny bog, som hun ikke kunne nå at få færdig. Andre er frustrerede over, at deres arbejde med en historie var forsvundet igen.

”Det er en teknisk øvelse at få eleverne ind i programmet, og vi skal også selv lære at håndtere det. For eksempel fungerer det ikke nær så godt på en iPad som på en computer. Og så kunne de stærke skrivere godt have brug for mere end 300 tegn i skrivefeltet”, siger Lotte Lindemann.

Indtil nu har hendes klasse arbejdet med to færdige bøger i Skriv og Læs, som kan bruges til dataindsamlingen, og over året vil analysen bliver stærkere jo mere data, der kommer ind.

”Jeg er meget begejstret for skriveforløbene, og det er nemt at få analysen baseret på data”, siger Lotte Lindemann.