Kommunens Kompetencecenter for læsning har grebet udfordringen med at finde og hjælpe børn an ved at skabe et tæt og stærkt netværk af læsevejledere. Der er skabt en en fælles forståelse af, hvor og hvornår de bruger forskellige testredskaber.

Jane Christensen, lærer og læsevejleder på Sjørring Skole, ser det som en stor fordel i arbejdet med ordblindhed (dysleksi):

"Det er et fælles startsted. Det er også her, vi forpligter hinanden på, at vi har nogle arbejdsgange, rettesnore og faste tiltag, vi ved, at vi kan tilbyde. Noget af det, jeg synes er allerbedst, er: Det bliver forpligtende på den måde, at synligheden i det gør, at hele netværket omkring barnet har et udgangspunkt for, hvad de gør. Det er hér, vi starter".

Hun fremhæver også sikkerheden for, at alle elever får samme tilbud, fordi hjælpen hverken er afhængig af den enkelte skoles økonomiske eller faglige resurser. Det er en af styrkerne i det system, Thisted Kommune har opbygget med et kompetencecenter for læsning og et korps af specialister, der rykker ud.

Stigende antal sager med ordblinde elever bekymrer Klagenævnet 

"I forhold til testningen har vi fået en fælles forståelse, og det har alle været loyale om. Og vi kan se, at fra vi startede, var der en gruppe af skoler, der brugte os meget, til nu, hvor alle skoler i kommunen bruger os meget. Det er vi rigtig glade for, vi har kunnet folde ud," siger Niels Cassøe Jepsen, der er leder af Kompetencecenter for læsning.

Elever får hjælp gennem hele deres skolegang

Thisted Kommune har i indskolingen, typisk i 1. klasse, et læsehjælpssystem der strækker sig over 20 uger, hvor eleverne har en halv times læsning hver dag.

I 3. klasse får eleverne non-ords-testen, der viser om nogle er udfordret på den rent tekniske læsning af vrøvleord. Elever, der har svært at klare testen, bliver testet yderligere for at finde ud af, hvor de specifikt har brug for hjælp. Er der stadig usikkerhed om, hvor eleverne har problemer, så bliver den nationale ordblindetest taget i brug.

Det primære tilbud for elever med ordblindhedsproblemer starter i 4. klasse, og så bliver der fulgt op efterfølgende i 5., 7. og 8. klasse. I 8. klasse kommer der fokus på brugen af de kompenserende it-hjælpemidler med henblik på afgangsprøverne i 9. klasse.

"Det er fuldstændig kørt i stilling på alle skoler", fortæller Niels Cassøe Jepsen.

Der vil altid være elever med ordblindhed, som af ukendte årsager ikke bliver fundet tidligt. Ligesom der også vil være tilflyttere med ordblindhed. Hvis en lærer på en af kommunens skoler oplever, at en elev fx i 5. klasse har svært ved at læse og tror, det kan være ordblindhed, så kan hun eller han kontakte Kompetencecenter for læsning og søge om hjælp. Kompetencecenter for læsning finder derefter sammen med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning ud af, hvilke udfordringer eleven har, så problemerne kan blive afhjulpet.

Eleverne vokser personligt og fagligt

Det betyder meget for eleverne både personligt og fagligt, at de bliver fulgt tæt og får den hjælp, de har brug for, oplever Jane Christensen:

"Vi oplever glæden hos de elever, der skal til afgangsprøve og terminsprøve, at de på trods af læse- skrivevanskeligheder kan få 4 og 7 i retstavning. Det er jo en stor stor sejr for dem. Og vi har enkelte tilfælde, som godt kan få sneget sig op på et 10-tal i læseprøven".

Hun har mest at gøre med de lidt ældre elever og oplever, at de agerer mere trygt, fordi de ved, at underviserne tager læse- og skriveproblemerne seriøst og kan hjælpe dem til at læse og skrive tekster. Dertil kommer, at mange elever oplever styrken i fællesskabet og mødet med andre elever med de samme problemer.

Guldet ligger i tilstedeværet og de uformelle dialoger

Til at begynde med blev eleverne kørt i bus ud til Kompetencecenter for læsning, sådan er det ikke længere.

"Nu tager vores lærere ud på skolerne og underviser, hvor eleverne er, hvor deres lærere er og hvor deres forældre hører til", siger Niels Cassøe Jepsen.

Ændringen med at tage ud på skolerne ser Jane Christensen med glæde på.

"Kompetencecentret er samlet på nogle få personer, lidt som et ekspertkorps der er kendt på de forskellige skoler som resursepersoner i forhold til at anvendt it som kompenserende hjælpemiddel. Og det er rigtig godt, at det er samlet på få genkendelige ansigter, så man ved, hvem man skal henvende sig til", fortæller hun.

"Vi tænkte, at det var vigtigt, at vi kom ud på skolerne og kunne sparre med lederne, lærerne, eleverne og deres forældre. Vi oplevede over tid, at lærerne også kommer i lidt mere uformelle situationer som frikvartererne og spørger os: hvad gør vi ved det her?", siger Niels Cassøe Jepsen, der fortsætter: "Det er guld værd at få den sparring og tillid hinanden imellem. Og tankegangen er at hjælpe der, hvor problemet er".

"Jeg kan få vejledning i, hvordan hjælper jeg den her elev allerbedst", siger Jane Christensen.

På længere sig kan hun dog være lidt bekymret over systemet med et lille korps af specialister, der rykker ud:

"Jeg tænker, at en åbenlys vanskelighed kan blive, hvis vi får problemer med, om kompetencecentret har timer nok. Har de mandskab nok til at rykke ud, hvis alle børn skal have hjælp? Det har de haft indtil videre, men det er vigtigt, at resurserne udvider sig i takt med, at flere børn får behov for hjælp", skønner Jane Christensen.

Hun har tre råd til kolleger:

●     Få synliggjort hvad der rent faktisk er på spil: Er det dysleksi eller ej? Hvad kan så hjælpe? Lang hen ad vejen kan undervisning i læsning hjælpe. Lad også it indgå som et helt naturligt redskab.                   

●     Sørg for at eleverne får grundig undervisning i kompenserende it-anvendelse, så de bliver selvhjulpne, fordi i det de bliver selvhjulpne, bliver de også          frigjorte til ikke altid at skille sig ud fra deres klassekammerater. De kan skrive en stil, klare retsstavning, projekter og emnearbejder lige så godt som andre, såfremt de bliver selvhjulpne.

●     Hav et stort fokus på netværket om det dyslektiske barn. Netværket er forældre, skole, kompetencecenter, uddannelsesvejleder. Alle skal være med på banen og trække på samme hammel. Deri ligger, at man får lavet nogle handleplaner for, hvad der skal øves og hvilke vilkår, der skal gælde.                  

Leder af Kompetencecenter for Læsning Niels Cassøe Jepsen fremhæver også tre vigtige punkter:

●     Det er vigtigt, at eleverne med ordblindhed får nogle kompenserende it-hjælpemidler, der understøtter dem i den almindelige klassehverdag, så de får adgang til den læring, som deres klassekammerater også har adgang til.              

●     Det er lærerne, der skal hjælpe eleverne i deres respektive fag, og derfor er sparringen med lærerne særdeles vigtig.     

●     De uformelle strukturer er rigtigt vigtige, og de kan kun skabes og vedvarende bevares, hvis specialisterne fra kompetencecentret er til stede ude på skolerne.                               

Kompetencecentret udleverer det nødvendige IT-udstyr til de elever, der optages på Kompetencecenter for Læsning