Tidsfaktoren er vigtig, mener lærer Heidi Faigh Larsen. Undervisning af elever med læsevanskeligheder skal have et vist omfang, for det er et stort arbejde for eleverne, og de skal have tiden til det.

»Et målrettet materiale på 75 lektioner vil være en kæmpehjælp. Alene det at læseforskerne får understreget, at det altså er 75 lektioner. At det tager lang tid. Jeg er glad for den tidsfaktor, fordi undervisning af elever med læsevanskeligheder skal have et omfang som dette«, mener Heidi Faigh Larsen, der er læsevejleder på Østre Skole i Svendborg.

Hun har selv ni timer om ugen i specialundervisning i fire faste klasser, og derudover udarbejder hun årlige læseevalueringer og vejleder sine kolleger i, hvordan de bedst kan hjælpe elever, der har læseproblemer.

»Jeg kan godt lide metoden med de fem læsestrategier i materialet. Fordi det er en god huskeregel. Der er lige fem strategier, ligesom der er fem fingre på hånden. Det kan hjælpe eleverne til at huske dem. Samtidig er det godt, at metoden bygger på dét, børnene allerede kan. Dét, de genkender. Det er et rigtig godt udgangspunkt i arbejdet«, siger Heidi Faigh Larsen om lektor Elisabeth Arnbaks kommende undervisningsmateriale.

Hun understreger, at det er vigtigt for eleverne, at de kan skelne mellem, hvornår de har læsetræning, og hvornår de læser en tekst, de skal bruge i deres arbejde.

Læsetræning er vigtig, men når eleven for eksempel deltager i et gruppearbejde, så bliver det vigtigste, at barnet er klædt godt nok på til at være med i arbejdet.

»I læsetræningen skal eleven kunne læse det enkelte ord. Dér er det vigtigt at arbejde på ordplan«.

For Heidi Faigh Larsen betyder det meget, at eleverne forstår at arbejde med deres vanskeligheder. Det frisætter dem for skyld og skam, at det er noget, man kan arbejde med. Vi kan gøre noget ved det. Det er ikke elevens skyld.

»Her kan it-rygsækken hjælpe. Den skal være elevens sjette strategi. Dér hvor eleven tænker, at han nu kan bruge sit kompenserende hjælpemiddel. Det skal eleverne være bevidste om, og det er faktisk svært for dem. Hvis de skal læse al den faglige læsning, der hører til et gruppearbejde eller til en opgave, så bliver det hårdt for dem«, siger Heidi Faigh Larsen.

»Men hvis bare de ved, at det er i orden at bruge it-rygsækken, at det ikke er forkert at bruge hjælpemidlet her. Det giver også eleverne en selvstændighed. De skal selv styre, hvornår de vil have et ord læst højt. Selvfølgelig skal den ikke bare læse bevidstløst højt for dem, men it-strategien kan være rigtig god at bruge og kan give dem selvtillid, så de ikke behøver at hakke sig igennem en tekst«.

På den måde er it-rygsækken en rigtig god hjælp for elever i læsevanskeligheder, mener hun.

Skriftsproget og det mundtlige sprog er to helt forskellige former. Når eleven skriver en historie, er det indholdet, der er det essentielle, og ikke stavningen af de enkelte ord.

»Børn begynder at skrive bogstaver og ord, før de læser. De vil forme bogstaverne og kunne skrive deres eget navn. Som voksne tager vi noter for at huske en tekst, og noterne er vores egne meninger, dér hvor hjernen arbejder, mens vi læser teksten. Det er dér, det sker. At stave ordene rigtigt er i fokus, når eleverne har stavning på programmet, men ikke når de skal skrive en historie«, siger Heidi Faigh Larsen.

»På Østre Skole arbejder vi med støtte i forhold til stave-, læse- og skriveforløb. Men det er godt at blive mindet om, at det er tre sider af samme sag«.

Elisabeth Arnbak og Ina Borstrøm fokuserer i specialundervisningsmaterialet VAKS på vokalerne, fordi de har klang og er lettere at sige end konsonanterne. Den metode kan Heidi Faigh Larsen fint følge. Fordi det er vokalerne, eleverne kan genkende.

»Både at rime og at bruge vokalerne som udgangspunkt er noget, eleverne genkender. Og det er rigtig godt at fortælle eleverne, at de skal bruge dét, de allerede mestrer, til at arbejde videre. At de kan bruge deres viden i en anden sammenhæng. Det skal man huske at lære eleverne og fortælle dem igen og igen, for det er ikke altid, eleverne tror, at de må bruge noget, de har lært et andet sted og i en anden sammenhæng«.

Heidi Faigh Larsen mener, at alle lærere bør vide noget om læsepædagogik. Men desværre er det ikke på læreruddannelsen, at man lærer at blive læsepædagog. Det sker først på målrettet efteruddannelse.

»Fokus på dette område er blevet større efter den nationale handleplan for læsning. Men økonomi og andre resurser følger jo ikke altid med. Den enkelte skole skal selv prioritere for eksempel læseområdet«.

Sådan er det også, hvis man på en skole køber det nye undervisningsmateriale, påpeger Heidi Faigh Larsen. Så skal lærerne kende metoden, så de kan følge op på specialundervisningen. De skal kende strategierne. Hvis man bruger materialet i 4. klasse, skal man måske repetere det, når eleven går i 5. klasse, og i øvrigt følge op i hele skoleforløbet.

»For eleven er ikke nødvendigvis kureret for sine læsevanskeligheder, men bare blevet mere bevidst om hjælpestrategierne«. |

Læsevejleder

Heidi Faigh Larsen er uddannet lærer fra 1994. Hun er uddannet i specialundervisning og læsning, har læsevejlederuddannelsen og er funktionslærer på Østre Skole i Svendborg. Fra i år arbejder hun mest i specialundervisningen, hvor hun er med i årsplanlægning og indsatser.

»Jeg er glad for den tidsfaktor, fordi undervisning af elever med læsevanskeligheder skal have et omfang som dette« Lærer Heidi Faigh Larsen»Hvis bare de ved, at det er i orden at bruge it-rygsækken, at det ikke er forkert at bruge hjælpemidlet her. Det giver også eleverne en selvstændighed« Lærer Heidi Faigh Larsen