Strategi forordblinde
Mål:
- Børn med ordblindhed og risiko for ordblindhed identificeres såtidligt som muligt.
- Børn med ordblindhed hjælpes med udgangspunkt i relevant videnog forskning i forhold til undervisning og it-hjælpemidler.
Indsatser:
- Der udarbejdes en kommunal handleplan for ordblindhed. Den skalsikre, at alle professionelle i dagtilbud og skoler kender og kanidentificere tegn på ordblindhed.
- Skolernes lokale handleplan for sprog, læsning og skrivningindeholder afsnit om, hvordan man hjælper og støtter ordblindeelever og deres forældre.
- Skolernes læsevejledere har en central rolle i at sikre, atordblinde elever identificeres og hjælpes Alle lærere skal haveviden om ordblindhed og skal kunne støtte den ordblinde elev i atbruge it-hjælpemidler.
Kilde: Mariagerfjord Kommunes strategi for sprog og læsning0 til 18 år.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Mariagerfjord Kommune havde været uden læsekonsulent i et par år, da Maria Gram Nielsen tiltrådte i februar 2018. Selv om det ikke stod i stillingsopslaget, lå det i kortene, at hun skulle lave en ny kommunal strategi for læsning. Efter en dialog med skolernes læsevejledere tilføjede hun et afsnit om ordblindhed.
"Skolerne gjorde allerede meget for deres ordblinde elever, men de greb opgaven forskelligt an. Derfor så jeg et behov for at ensrette indsatsen, så vi kan være sikre på, at ingen ordblinde elever bliver overset", fortæller Maria Gram Nielsen fra PPR-Videnscenter.
Strategien blev politisk vedtaget i efteråret 2019. For at få den ud at leve blev alle skoler forpligtet på at lave handleplaner for, hvilken hjælp de tilbyder ordblinde elever og deres forældre.
Eleverne har brug for at få stillet en diagnose
Maria Gram Nielsen har lavet statistik over skolernes elever. I snit er ti procent ordblinde, mens tre procent er fonologisk usikre
"Vi kan se i statistikken, at 3. og 4. årgang ligger lavt i forhold til de øvrige klassetrin. Vi har ikke været gode nok til at stille diagnosen tidligt, og derfor har jeg sammen med læsevejlederne lavet en plan for, hvordan vi udreder elever for ordblindhed, så alle går frem efter den samme standard", siger hun.
Læsevejlederne bruger både risikotesten, den nationale ordblindetest og DVO, og lærerne tager en samtale med alle elever fra 0. til og med 4. klasse om deres læseudvikling. Maria Gram Nielsen håber at kunne se forbedringer på 3. og 4. årgang, når hun laver statistikken igen til næste år.
"Vi har nok opdaget de elever, som har læsevanskeligheder, men de har ikke nødvendigvis fået stillet en diagnose. Som ordblind har man brug for at få at vide, at der er en grund til, at man har svært ved at lære at læse. At det ikke er fordi man er dum", siger Maria Gram Nielsen.
Lærere i forskellige fag vil vide mere om ordblindhed
Det er ikke nok, at læsevejlederne går ensartet til opgaven. Lærerne skal også kunne spotte tegn på, at en elev kan være ordblind, og når diagnosen er stillet, skal de imødekomme eleven i deres undervisning
Derfor tog Maria Gram Nielsen initiativ til et pædagogisk arrangement for kommunens cirka 600 lærere og skolepædagoger i januar. Her hørte de blandt andet et oplæg af ordblindementor Christian Bock, som fortalte om sin egen ordblindhed og om sine hjælpemidler.
I et andet oplæg fortalte Rasmus Østergaard, der læser til maskinmester, om sin skoletid som ordblind, og hvordan han ikke altid følte sig forstået. Standupper Christian Fuhlendorff supplerede med en tilsvarende beretning i et humoristisk perspektiv.
"Både på selve aftenen og senere fik vi henvendelser fra lærere, som ikke syntes, de vidste nok om ordblindhed. De var kommet til at tænke på, at ordblinde elever ikke kun er dansklærerens ansvar - de er alles ansvar. Lærerne ville ønske, at der havde været mere tid til at lære om ordblindhed på det pædagogiske arrangement", fortæller Maria Gram Nielsen.
Relevat for lærere at prøve elevernes hjælpemidler
Det gælder om at smede, når motivationen er der. Derfor aftalte Maria Gram Nielsen med Christian Bock, at han skal rundt til alle ti skoler i den nordøstjyske kommune og undervise lærere og pædagoger i elevernes hjælpemidler. Forløbet er i fuld gang.
"Lærerne er glade for selv at sidde med programmerne. De vil gøre noget for klassens ordblinde elever i deres eget fag. Alle vores ordblinde elever er meldt ind i Nota, så der kan lærerne hente lærebøger, som eleverne kan få læst op", siger Maria Gram Nielsen.
Ikke kun skolens lærere og pædagoger kommer på kursus. Samme aften inviteres alle røde og gule elever og deres forældre til at høre Christian Bock fortælle om at være ordblind.
"Han klæder forældrene på til at støtte deres børn, og han får eleverne til at forstå, at det er vigtigt, at de bruger deres hjælpemidler. Også når de kommer i puberteten og begynder at gøre sig tanker om, hvordan de er i forhold til andre. Det taler vi også med forældrene om. De kender ofte til ordblindhed fra sig selv, og eleverne har brug for at høre, hvordan forældrene havde det i skolen", siger Maria Gram Nielsen.
Alle har taget godt imod den udstrakte hånd
Mariagerfjord Kommune bruger på den anden side af 100.000 kroner på indsatsen i år og vil evaluere på, om lærere, elever og forældre føler sig bedre klædt på, velvidende at eftermiddagskursus for lærere rækker ikke i sig selv.
"Vi skal holde gryden i kog, og jeg vil tale med både læsevejledere og skoleledere om, hvad vi gør som det næste. Jeg vil også høre lærere og forældre om deres ønsker. Vi må ikke tro, at vi er i mål, fordi 2020 er ovre. Vi skal holde os opdateret med ny viden, vi får nye ordblinde elever, og skolerne ansætter nye lærere, så indsatsen kommer ikke til at stoppe", siger Maria Gram Nielsen.
Det er hendes ide med et fælles fokus, og det har ikke været svært at få lærere, skoleledere, PPR og forvaltning til at trække i samme retning.
"Alle har taget godt imod den udstrakte hånd. Det er ikke mange år siden, vi diskuterede, om man overhovedet kunne være ordblind, men med den nationale ordblindetest har vi fået et redskab til at stille en diagnose. Samtidig har der både politisk og i medierne været stor fokus på ordblindhed i de senere år, så tiden har været moden til indsatsen".
Giver god mening at læsekonsulenten er forankret i PPR
Hvis andre skal i gang med en lignende indsats, anbefaler Maria Gram Nielsen, at man får overblik over, hvad skolerne har brug for.
"Det handler om at finde ud af, hvor skolerne gør det godt, og hvor der er behov for en indsats. Det kan statistik over eleverne hjælpe med. Det er også en god ide at tage læsevejlederne med på råd, for de har føling med, hvad der sker på skolerne", siger hun.
Det er forskelligt, om læsekonsulenter sidder i forvaltningen eller i PPR. Maria Gram Nielsen ser det som en fordel, at hun er tilknyttet PPR.
"Jeg samarbejder selvfølgelig med forvaltningen, men tilknytningen til PPR giver mig både en god føling med, hvilke sager PPR får ind, og et tæt samarbejde med psykologerne. Jeg deltager tit i møder med forældre, når der er ordblindhed indover, og vi sparrer med hinanden. Jeg lærer meget af psykologerne om elevers selvforståelse. Omvendt har ordblindhed tit den følge, at eleven har nedsat arbejdshukommelse, og det ved jeg noget om", siger Maria Gram Nielsen.
Du kan læse Mariagerfjord Kommunes sprog- og læsestrategi via dette link:
Læs mere
Sprog- og læsestrategi i MariagerfjordKommune