"Antagelsen er, at det fremmer elevernes skriftsproglige udvikling, når det, de hører, stemmer med skriftsprogets konventioner og lydfølgeregler", fortalte konsulent Bent Saabye Jensen, som har fået udviklet et særligt program til lytteskrivning.
Auditiv feedback kan få ordblinde elever til at skrive bedre
Skolens yngste elever bliver bedre til at skrive, når de kan høre bogstavlydene, mens de eksperimenterer sig gennem selvskrevne tekster. Det viser et treårigt projekt med såkaldt lytteskrivning. Også ordblinde elever kan få glæde af metoden.
Sådan fungerer lytteskrivning
Eleven skriver i det særlige program OS+, hvor OS står foropdagende skrivning og + for auditiv feedback. Det vil sige, ateleverne kan høre bogstavernes navne, standardlyde eller betingedeudtaler, mens de skriver.
Den auditive feedback kan indstilles, så den passer tilelevernes skriftsproglige udviklingstrin. For eksempel kan eleven,som ikke er sikker i bogstaverne, få bogstavnavne eller bogstavlydesom feedback. På samme måde kan eleven, som er fortrolig medalfabetet, få feedback i form af løbende oplæsning.
OS+ er udviklet af konsulent Bent Saabye Jensen i samarbejdermed MV Nordic. Programmet anvendes alene i udviklingsprojekter ogforskning, men Bent Saabye Jensen arbejder på at få et program tillytteskrivning på markedet.
Du kan læse mere på lytteskrivning.dk
Ph.d. om lytteskrivning
Audiologopæd Stine Fulgsang Engmose gik 1. marts i år i gang meden ph.d. om lytteskrivning. Den officielle titel er "Børnestavningmed og uden (computer)feedback. Hvordan kan man bedst fremme dentidlige staveudvikling?"
Gennem et studie med tre træningsgrupper og en kontrolgruppebelyser Stine Fuglsang Engmose, hvordan forskellige former frafeedback påvirker elevernes udbytte af børnestavning i 0. og 1.klasse. Hun måler effekten på deres læse- og stavefærdigheder.
Projektet gennemføres i samarbejde med Center for Læseforskningpå Københavns Universitet og University College Sjælland. StineFuglsang Engmose har været ansat på LæseTek, Center for læsning oglæseteknologi, i Holbæk Kommune siden 2009. Du kan følge projektetpå hendes blog, som du finder via linket til højre forartiklen.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
I 2010 var konsulent Bent Saabye Jensen med til at lave undersøgelsen Lyt, læs og lær, som viste, at læse- og skriveteknologier ikke bare kompenserer, men også stimulerer læsningen i grundskolen. Siden er han gået videre med et treårigt projekt om lytteskrivning, hvor eleverne får læst bogstavlyde op, mens de arbejder med børneskrivning.
Metoden bruges både i Norge og Sverige, men i Danmark er det en udfordring, at skriftsproget er betydeligt mere uregelmæssigt end svensk og norsk. I gennemsnit repræsenterer bogstaverne kun deres standardlyd i 60 procent af tilfældene, mens resten afhænger af konteksten. E er endda helt nede på 11 procent.
"Efter et år oplever 40 procent af eleverne i projektet, at læsning har et kommunikativt formål, mens det kun gælder for ni procent af alle elever. Resten ser læsning som en nødvendig del af det at gå i skole. Derfor tænker jeg, at man kan bruge lytteskrivning til at lade børnene skrive, fordi de har noget på hjertet. Samtidig styrker metoden deres fokus på formen".
Forsøgselever overhalede kontrolgruppen på alle parametre
Forsøgselever overhalede kontrolgruppen på alle parametre
Bent Saabye Jensen har både afprøvet lytteskrivning på 300 elever fra 0. til 2. klasse i Holbæk Kommune og har lavet en effektundersøgelse i 1. klasse med en kontrolgruppe. Eleverne fik de samme oplæg og skrev i det samme program. Eneste forskel var, at den ene gruppe fik læst op, den anden gjorde ikke.
"Eleverne i kontrolgruppen havde et bedre udgangspunkt ved forløbets start, men de blev overhalet på samtlige parametre. Mens kontrolgruppen forbedrede sig med faktor 1,8, udviklede elevene med auditiv feedback sig med faktor 2,3. Det synes at være en væsentlig forskel", vurderede Bent Saabye Jensen fra talerstolen.
Elevernes motivation drives af, at lytteskrivning understøtter det eksperimenterende.
"Eleverne skriver, fordi de har noget på hjertet, så de opfatter det ikke som en træningsopgave, men som funktionel skrivning. Men man kan sagtens forestille sig, at elever får opgaver med specifikke ord og bogstaver, som de har problemer med".
Ordblinde får også udbytte af at lytte
Ordblinde får også udbytte af at lytte
En deltager i workshoppen fortalte, at hendes ordblinde elever skriver maj i stedet for mig, og det fanger et program som cd-ord ikke.
Eleverne vil nogle gange blive vildledt, erkendte Bent Saabye Jensen Men de opdager det hen ad vejen, fordi lytteskrivning styrker deres viden om bogstavernes lyde.
"Inden de aktiverer programmet, skal de have en sikker fonologisk viden og kende stavemåden på små ord, så de ved, at mig staves m-i-g", sagde Bent Saabye Jensen.
"Så er programmet ikke elevant for ordblinde elever", udbrød en deltager.
Oplægsholderen var ikke enig.
"Jeg har afprøvet programmet på flere ordblinde elever fra 4. til 6. klasse. Det er rigtigt, at de typisk laver andre fejl end ikke-ordblinde elever, men det tyder på, at deres udbytte af programmet er det samme", svarede Bent Saabye Jensen, som dog hovedsageligt har arbejdet med almene læsere.
Folkeskolen.dk sætter i anledningen af det første år med den nationale ordblindetest fokus på testen og på undervisning af ordblinde elever. Dette er den 18. artikel i temaet. Du kan læse Niels Christian Sauers samlede kommentar under nyheden "Nu bruger alle kommuner den nationale ordblindetest":
