Høje-Taastrup hører blandt de kommuner, der ikke tester for ordblindhed, skriver Politiken. Kommunens læsekonsulent Bent Christiansen og formanden for landets pædagogiske psykologer, Bjarne Nielsen, der arbejder i kommunens skolevæsen, siger til avisen, at man ikke skal sætte etiketter på børn.

"Der eksisterer ikke en test, som afgør om børn er ordblinde eller ej. Deri ligger en forestilling om, at alle er enige om, hvad ordblindhed er", siger Bjarne Nielsen til avisen.

Eleverne får testet deres læsevanskeligheder

Mange skoler og kommuner screener eleverne for ordblindhed i 3. klasse, men der er meget forskellig praksis, fortæller Marianne Thorsen, der er formand for Læsekonsulenternes Landsforening.

"Der er ikke enighed blandt læsekonsulenterne, blandt andet fordi der er strid om diagnosen. Man kan ikke sige, at man skal læse så og så meget under sit alderstrin for at være ordblind, for du kan både være lidt og meget ordblind. Vi kan ikke sige, at lige præcis her knækker det, altså er du ordblind", siger Marianne Thorsen til folkeskolen.dk.

Selv nogle skoler ikke benytter betegnelsen ordblind, betyder det ikke, at de lader være med at teste eleverne.

"De tester for læsevanskeligheder og underviser ud fra, om eleven har problemer med afkodningen eller sprogforståelsen eller måske begge dele. Men altså uden at de kalder eleven ordblind. Det er nogle gange en strid om ord, for der følger ikke en pose penge med diagnosen ordblindhed", siger hun.

Børn og forældre har brug for en forklaring

Personligt foretrækker Marianne Thorsen at kalde det for ordblindhed, så elev og forældre får en forklaring på, hvorfor han eller hun har svært ved at lære at læse og skrive.

"I en undersøgelse blandt elever på efterskoler for ordblinde siger flere, at de troede, de var dumme, fordi de havde fået at vide i folkeskolen, at de ikke kunne lære at læse. Det giver et hak i selvtilliden, som smitter af på de andre fag. Børnene har brug for en forklaring på, hvorfor de har svært ved at lære at læse".

Forklaringen skal ikke være en sovepude, understreger Marianne Thorsen.

"Vi skal sætte ind med kompenserende it og fortælle eleverne om ordblinde, der har klaret sig godt. For eksempel var Einstein ordblind. Det er et vilkår for eleven at være ordblind, men det skyldes ikke, at han er dum eller doven. Det er hjernen, der er sådan indrettet, og det handler så om at komme videre på trods af det", siger hun.

Ældre elever har brug for en diagnose

For ældre elever er det alfa og omega, at de har et stykke papir på, at de er ordblinde, når de skal på en ungdomsuddannelse, mener læsekonsulenternes formand.

"Så kan uddannelsesinstitutionen have det nødvendige it-udstyr parat, og her rækker det ikke, at man bare siger, at man har svært ved at læse", siger hun.

Til gengæld er det ikke så vigtigt med en diagnose i de yngste klasser, når blot eleverne får den undervisning, der skal til.

"Alle børn bør lære et program som cd-ord at kende, for så bliver alle stillet lige fra starten. De elever, der har brug for det, kan så fortsætte med programmet, mens de andre holder op, fordi det tager for lang tid. På den måde undgår vi, at læsesvage børn først skal opleve, at de ikke kan læse, og tro, at de er dumme, når nu sidemanden godt kan", siger Marianne Thorsen.

To test på vej fra Undervisningsministeriet

Undervisningsministeriet har netop sat gang i udviklingen af to test, der skal sikre en ensartet identifikation af ordblinde elever fra indskolingen til de videregående uddannelser og danne grundlag for fælles praksis for hjælp til ordblinde i kommunerne. Testene ventes klar i 2015.

Politiken: Kommuner vender det blinde øje til ordblinde