Bliver eleverne dygtigere af flere timer i skolen?

Nej, lød det i 2013 fra forskerne bag de to internationale undersøgelser Pirls og Timss , der sammenligner 4. klasseelevers niveau i henholdsvis læsning og matematik og naturfag.

Og konklusionen gentages i dag i den nyeste udgave af Pirls, der sender de danske elever fra en delt 5. plads ned på en delt 13. plads.

Danske elever falder markant tilbage i international læseundersøgelse

Men selvom forskerne bag de to store internationale undersøgelser var enige om, at der ikke kunne spores nogen positiv effekt af flere skoletimer, var den daværende undervisningsminister Christine Antorini ikke enig.

Hun mente godt, at rapporterne kunne bruges til at konkludere, at flere timer virker.

Det fik den gang Merete Riisager til at sende Antorini i samråd. Og efterfølgende lød det fra Riisager, at Antorinis forklaring var pinlig og useriøs.

Liberal Alliance: Pinlige krumspring fra ministerens side

I dag mener Merete Riisager stadig, at hendes forgænger burde have lyttet til forskerne.

"Det skulle hun. Pirls er jo meget forskningstung og relevant i forhold til vores eget uddannelsessystem. Så det bør man nok ikke gå op imod. Men det står selvfølgelig en frit at træffe nogle politiske valg som politiker. Men det er en god ide at lytte til særligt forskere, som har meget tung evidens for det de siger", siger hun til folkeskolen.dk.

Riisager: Vi har ikke set de positive effekter endnu

Merete Riisager mener dog ikke, at dagens konklusioner bør få den konsekvens, at der bør skæres i antallet af timer.

Eleverne læser dårligere to år inde i reformen, end de gjorde før reformen. Siger resultaterne noget om reformen?

"Det siger i hvert fald noget om os. Vores fald i placeringer handler jo også om, at der er nogle af de andre, som har rykket sig. Så problemet er mest, at vi ikke selv har rykket os. Men man må i hvert fald sige, at vi ikke har set de positive effekter endnu".

Antorini fejlfortolkede: Flere timer giver ikke bedre læsere

Forventer du, at der kommer nogle positive effekter af reformen?

"Der er jo et stærkt fokus på dansk og matematik i reformen, så det skulle der meget gerne. Men kommer der ikke det, så er der altså et arbejde i forhold til at fokusere mere på kerneopgaven. Reformen har indført en række nye opgaver, men det går ikke, hvis vi mister fokus på kerneopgaven og det væsentligste. Og der må vi bare sige, at læsning er en absolut kerneopgave i folkeskolen".

Hvordan skal skoledanmark tage imod denne her tilbagegang?

"Vi skal aldrig gå i panik. Vi skal tage ved lære, og det her er noget, vi skal holde skarpt øje med. Det ser ud til, at der er en udfordring i toppen og i bunden. Og vi skal særligt have fokus på at få løftet bunden. Og det er også derfor, at vi har sat gang i skolepuljen, som meget gerne skulle løfte nogle af de her elever".

"Der har været rigtigt mange initiativer i gang i læsning igennem årerne, og det kan være, at vi skal kigge på nogle af initiativer fra de seneste 10 år, og se om de har brug for at blive revitaliseret eller styrket".

Skolelederne om dyk i læsning: Man kan ikke få det hele, hvis man ikke betaler

Har du nogle bestemte initiativer i tankerne?

"Vi så eksempelvis, at den læseindsats, som kom fra lærernes fagforening - Læs for livet - var enormt stærk, fordi det var en decentral kampagne, som viste sig at være meget brugbar og kunne give en positiv effekt ude på skolerne".