Rygraden i skolereformen er de nye Fælles Mål blevet kaldt. Men hvad går de dybest set ud på?

"De nye Fælles Mål er en markering af, hvad lærerne overordnet set skal lære eleverne i deres undervisning. Og det bør man som lærer være meget nysgerrig efter. Det er jo en meget vigtig del af det at være lærer - hvad er det egentlig, jeg skal lære mine elever?", siger lektor i matematisk didaktik ved Aarhus Universitet Tomas Højgaard. Han var med i en ekspertgruppe under udarbejdelsen af de nye Fælles Mål.

"Sagt på en anden måde: Med Fælles Mål-dokumenterne forsøger Christiansborg at tale til lærerne om, hvad det er, de skal lære eleverne".

Problemet er så bare, at Fælles Mål - de nye såvel som de tidligere - bliver skrevet i miljøer, der er tættere på politiske ambitioner og visioner end på undervisningen ude i klasselokalerne på landets skoler, Tomas Højgaard.

Følgeligt har Fælles Mål en tendens til at blive meget abstrakte, overordnede, mangeartede og svært overskuelige. Det er de nye - trods intensionen om det modsatte - blevet, mener Tomas Højgaard. Og det var de tidligere også.

Dét betyder nøgleordene i de nye Fælles Mål

Lærerne brugte ikke de tidligere Fælles Mål

Og det er en af grundene til, at lærerne aldrig rigtig har taget Fælles Mål til sig, jævnfør en undersøgelse fra 2012 fra Eva, som Tomas Højgaard selv var med til at lave.

"Fælles Mål har ikke været en større inspirationskilde for lærernes arbejde i skolen, viser vores undersøgelse fra 2012. De 50-60 lærere, vi kunne nå at spørge, brugte ikke Fælles Mål, stort set. De brugte deres egne oplæg, som de vidste fungerede - en lærerbog for matematiklærernes vedkommende og nogle tekster for dansklærernes vedkommende".

En didaktisk drejning

Også de nye, forenklede Fælles Mål kan være svære at overskue, siger Tomas Højgaard. Desværre, for lærerne og eleverne kan have stor gavn af målene, mener han. Og især glæde af den didaktiske nytænkning, som de nye Fælles Mål bygger på. Nemlig, at undervisningen skal tilrettelægges efter, hvad eleverne skal lære. Der er tale om en didaktisk drejning, mener Tomas Højgaard.

"Der er stor forskel på, om man i sin planlægning starter med at tænke: Hvad skal jeg lave med eleverne? Eller om man starter med at sige: Hvad skal eleverne egentlig lære i løbet af den undervisning, jeg har med dem? Og så bagefter spørger: Hvad skal jeg så lave med dem for, at de kan lære det, de skal lære".

Den sidste måde at tænke på er meget mere meningsfyldt og meget tættere på, hvad lærergerningen egentlig handler om, mener Tomas Højgaard.

"Men også en meget mere udfordrende måde at tænke på fordi, dér skal man ud i at analysere og overveje og tænke målene igennem. Man opdager måske også nogle gange, at man ikke selv har det fulde overblik over de mål, der er for undervisningen - for det har man ikke haft nogen chance for at sætte sig grundigt ind i".

Ikke den enkelte lærers problem

"Det er ikke den enkelte lærers problem, men systemets problem omkring at få lavet en drejning over imod, at det er en naturlig ting for lærerne altid at spørge hinanden: Hvad er det nu, at eleverne skal lære hos dig? Og hvordan har du så planlagt aktiviteterne i forhold til det".

"Dér er vi ikke endnu, er min klare oplevelse. Så der er brug for oprettelse af fagteam og masser af støtte til det og kurser og opbakning. For det står meget tydeligt i reformen, at læringsmål skal være dagsordensættende. Og det oversætter jeg til, at vi skal kunne gå rundt og spørge hinanden som en helt naturlig ting: Hvad skal eleverne lære? Og hvad skal vi lave for, at de lærer det?"

"Det er ikke styrende for folkeskolekulturen i øjeblikket, sådan som jeg kender den. Det er ikke den enkeltes problem, det er et kulturelt problem, som vi skal arbejde med".

Hvordan støtter Fælles Mål så den drejning?

"Dér er mit perspektiv, at alle læringsmål skal kunne formuleres på en måde, så læreren efter et stykke tid kan rumme dem inde i hovedet og ligesom have et billede af dem. For hvis man ikke har det, så kan man ikke gå og overveje det. Så man har brug for at lave nogle modeller, som er så simple, at man kan rumme dem i hovedet og tegne dem på bagsiden af en kuvert, hvis nogle skulle spørger".

"Og det kan man typisk ikke med de måldokumenter, der er skrevet, for de har typisk et omfang på 10-20-30-40 sider med alle mulige mærkelige underpunkter. Det er et resultat af, at de ikke er skrevet primært med lærernes brug af dem for øje, men i et politisk miljø".

Fælles Mål bør gøres mere enkle

"Så jeg arbejder med nogle omsætninger af Fælles Mål i matematik til nogle helt simple og komprimerede formater, hvor sovsen ligesom er kogt ind på en måde, så lærerne kan huske dem, når de har arbejdet med dem et stykke tid", fortæller Tomas Højgaard, som afholder mange kurser og seminarer med lærere, og som altså også har været involveret i udarbejdelsen af vejledningen af Fælles Mål i matematik.

"Jeg har en matrix-model, som jeg arbejder med, når jeg holder kurser, og den har skrivegruppen under Fælles Mål også har taget til sig. Så der er den lovpligtige måde at formulere Fælles Mål på, som har været ens for alle fag - en samlet ramme for den måde, det skulle foregår på, og den har man i matematikgruppen selvfølgelig skulle underkaste sig. Men så har man i vejledningen til Fælles Mål så gengivet en matrix-figur, som jeg har arbejdet med sammen med lærere, nemlig en oversættelse af den større model for Fælles Mål til en mere simpel model, som er nemmere at overskue".

Fælles mål er en myriade af mindre mål

"Der er faktisk ret mange mål i de nye Fælles Mål, hvis man kikker efter, både i matematik og andre fag, og jeg kan være lidt bange for, at hvis lærerne tager det for pålydende, så får de ikke overblik over deres mål. De har en myriade af mindre mål, som de ikke kan nå, og så bliver det ikke god undervisning, tror jeg. Men det ved jeg så ikke endnu, det er bare min forestilling".

Det ærgrer Tomas Højgaard, at det alligevel er endt med så mange mål og undermål inden for hvert fag, for Undervisningsministeriet har "ærligt forsøgt at tænke over, at det ikke duer, at lærerne ikke bruger Fælles Mål - så man har gennemskrevet Fælles Mål hele vejen rundt med tanke på, at nu skal det blive nemmere for lærerne at bruge dem".

"Det har simpelthen været en mantra for reformen - grupperne har direkte fået besked på det: Gennemskriv Fælles Mål på en måde, så de bliver nemmere at bruge".

Intensionen i Fælles Mål er god nok

"Intensionen er fuldstændig rigtig, men jeg er ikke helt enig i vejen, som de har valgt, nemlig at skrive ret mange undermål til hvert stort mål. Jeg tror ikke, det hjælper lærerne med overblikket. Det kan godt være, at det er det modsatte, der sker - at de ikke kan se skoven for bare træer. Men det får vi at se om nogle år".

"Jeg arbejder ud fra sammen intension, men i modsat retning, og holder fast i, at der er ganske få, overordene mål, og dem skal lærerne kunne overskue og så arbejde med at forstå. Det er ikke så nemt, men til gengæld er der så ikke så mange, og så kan man gå i gang med at blive bedre til det og få kurser i det".

En god nyhed og en dårlig nyhed

På bundlinjen er der en god og en dårlig nyhed, sammenfatter Tomas Højgaard.

"Den dårlige nyhed er, at lærerne ikke er klædt på til at undervise læringsstyret. Det har der ikke været tid til at træne i og ikke tradition for at træne i faggruppe".

"Den gode nyhed er, at det vil lærerne gerne - undervise læringstyret. For det giver faglig mening til lærerarbejdet, der ofte ellers kan være fokuseret på noget ikke-fagligt, som at få klassen til at fungere godt. Lærerne nyder virkelig at komme til at diskutere fagligt med kolleger og resursepersoner som mig. Men skal man videre den vej, kræver det selvfølgelig, at lærerne får tid til kurser og seminarer og forberedelse".

Tomas Højgaard uddyber sine overvejelser om Fælles Mål og læringsstyret praksis på konferencen "Forskning i folkeskole i forandring" på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) i København på tirsdag.