I en undersøgelse, der blev præsenteret i Folkeskolen i sidste uge, om læsning, viste det sig, at danske elever er blevet løftet i indskolingen. Næste trin er mellemtrinnet, hvor det halter med læseforståelsen.

I Silkeborg arbejder man som det første sted i Danmark systematisk med en ny metode, der kaldes for genrepædagogik, og den kan bruges på alle klassetrin og i alle fag. Ved at arbejde aktivt med sproget udvikler eleverne kompetencer og viden om sprogbrug inden for forskellige genrer, så de lettere kan forstå og selv skrive varierede tekster efter konteksten.

En skoleleder, en lektor og en pædagogisk leder mener alle, at metoden kan bryde den sociale arv.

»På mellemtrinnet skal du lære nye genrer. Nu handler det ikke bare om læseudvikling, men om at bruge læsningen til læring. Det er kendt på tosprogsområdet, at det er på mellemtrinnet, de falder fra, fordi de overhovedet ikke kender de begreber, de støder på for eksempel i et fag som natur/teknik. Det her er en metode, hvor sprogbrugen i faget bliver integreret, så elever fra enhver baggrund kan følge med. Det her er et paradigmeskift. Vi er inde og arbejde med at bryde den sociale arv for alle børn«, siger Joan Hellqvist. Hun er pædagogisk leder i et nyt kompetencecenter for integration, som er placeret på Sølystskolen i Silkeborg.

»Jeg har været lærer siden 1986 og arbejdet med tosprogede. Da jeg fik øje på genrepædagogik, var jeg overbevist om, at det her er måden, vi kan flytte tingene på. Rigtig mange børn har ikke sproget med i rygsækken. Hvis vi kan få alle lærere til at tænke sproget ind i fagene, så tror jeg på, at vi kan sikre alle børn den demokratiske ret til uddannelse«.

Den udmelding, understøttet af imponerende resultater fra Sverige og Australien, hvor genrepædagogik har løftet tosprogede markant, kunne Sølystskolens leder Claes Søndergaard Pedersen ikke stå for:

»Når der er forskning, der siger, at det her kan understøtte børns læring, så er vi jo nødt til at prøve det«.

Sølystskolen er slået sammen af de to skoler i Silkeborg, som havde flest tosprogede, og har derfor 37 procent tosprogede. Den skal være spydspidsskole og indsamle viden til brug for kommunens andre skoler.

Kompetencecenteret er placeret på skolen for at producere ny viden med afsæt i det, der virker, så det var oplagt at begynde at samarbejde med Læreruddannelsen i Silkeborg.

»Det er et helt unikt samarbejde, vi har fået i stand. Vi udvikler simpelthen forskningen direkte i skolen«, siger Joan Hellqvist.

Læreruddannelsen formidler forskning om genrepædagogik til lærere, lærerne afprøver med det samme metoden på eleverne, og de lærerstuderende kommer på besøg i undervisningen og ser det, de lærer på skolebænken, udfoldet i praksis.

Lærerstuderende får praksis ind i dansk

Joan Hellqvist og Claes Pedersen udpegede syv lærere, som begyndte at arbejde med modellen. Lektor i dansk og dansk som andetsprog på Via University College, Læreruddannelsen i Silkeborg, Mette Veds-gaard, underviste lærerne i genrepædagogik og deltog i undervisningen ad flere omgange. Hun får til gengæld lærernes resultater med tilbage til uddannelsen.

»Alle parter får rigtig meget ud af det. Der er en helt anden tilknytning mellem teori og praksis. Vi får konkret udviklingsviden, og lærerne får redskaber til at udvikle på egen praksis«.

I år er samarbejdet udbygget, så 14 lærere deltager fra skolen og fire lektorer fra læreruddannelsen, og de har været på studietur til Knutbyskolan i Stockholm, som har arbejdet med genrepædagogik i seks år. Desuden bliver fire danskhold på læreruddannelsen undervist i genrepædagogik i stedet for i traditionel grammatik.

»De studerende er utroligt glade for det. De får lov til at være med i undervisningen, og lærerne har været her og fortælle. En lærer, der kommer direkte fra 3. klasse, har helt klart højere troværdighed, end når jeg fortæller. Der er et helt andet engagement end til almindelig grammatikundervisning, hvor nogle sidder med dårlige oplevelser fra deres egen skoletids kryds og bolle-undervisning«.

»Vi gør ikke bare det her for at prøve noget nyt. De resultater, vi har set i Sverige og Australien, er meget overbevisende. Sprog og læring er dybt afhængige af hinanden. Traditionelt er grammatik og litteraturundervisning adskilt. Man øver bydeform ved at bøje ord, men eleverne har ingen forståelse af, hvad formen betyder. Ved at arbejde med funktionel grammatik får de en helt anden forståelse for sproget. Det gør dem til både bedre læsere og skribenter«, siger Mette Vedsgaard.

Hvad er genrepædagogik

Genrepædagogik kan bruges med elever på alle klassetrin og i alle fag. Ved at arbejde aktivt med sproget udvikler eleverne kompetencer og viden om sprogbrug inden for forskellige emner og forskellige genrer, så de lettere kan forstå og selv skrive varierede tekster efter konteksten. Samtidig udvikler lærere og elever et fælles skolesprog, så eleverne kan tilegne sig ny viden om alle emner hele vejen op i skolesystemet.

Man arbejder med tre serier af genrer: Fortællefamilien, som indeholder personlige fortællinger og nyhedsartikler.

Faktafamilien, som indeholder historiske tekster, forklaringer, instruktioner og rapporter.

Den evaluerende familie, som indeholder for eksempel kronikker og anmeldelser.

Hver gang læreren tager fat på et nyt emne, arbejder klassen sig igennem de fire faser i genrepædagogikkens cyklus.

Kilde: Anniqa Sandell-Ring