I skolehaven har eleverne lagt kartofler, sat løg og sået blomsterfrø, fortæller lærerne på Utterslev Skole.

For det handler om at få de rigtige ord sat på, når man arbejder med naturfag og faglig læsning.

Utterslev Skole er naturvidenskabelig profilskole i København og arbejder desuden med faglig læsning. Den forholdsvis nye skole er bygget specielt til arbejde med naturfagene. Skolen har eget vandløb, væksthus, akvarier og terrarier med alt fra piratfisk over skægagamer til giftfrøer.

Skolens nuværende 2.-klasser havde for eksempel sidste forår et naturfagligt forløb om planter og frø, og hvad der sker i jorden. De begyndte med en oplevelse, talte om den med læreren og hinanden, og så skrev de om den. Derefter læste de om kartofler, løg og andre grøntsager og skrev undrende spørgsmål. Og endelig skrev de selv en faglig tekst.

Den arbejdsform bruger lærerne i alle fag, og jævnligt deltager pædagogerne også. De arbejder indimellem videre med emnet i skolefritidsordningen.

»Eleverne havde oplevelsen, og så skrev de i deres logbøger. De skrev, hvad blomster er, hvad man kan spise, som er over jorden og under jorden«, fortæller Gitte Reffelt, naturfagslærer i indskolingen.

»De skrev fakta ned om fem planter. At kartoflen er en knold, og hestebønnen er en bælgfrugt. De tegnede skitser af grøntsagerne, og vi talte om farver over jorden og under jorden«.

Gitte Reffelt samarbejdede med billedkunst- og dansklæreren, så klassen havde god tid til emnet. De arbejdede med at male grøntsagerne og systematisere sætningerne om dem. Eleverne udarbejdede nogle små faktahjul i pap om gulerødder, hestebønner, kartofler og radiser.

Eleverne skriver fagtekster

»Sproget gør faget, og vi er blevet bevidste om elevernes problemer med fagtekster, efter at vi har været på kursus, hvor alle lærere blev undervist af ekspert i faglig læsning Ruth Mulvad. Mange elever mangler ord, når de skal tale om et emne«, siger Annette Vestergaard, der er profilskolekoordinator på Utterslev Skole.

Hun forklarer, at man kan læse om mariehønen i flere fag, flere genrer og med forskellige formål. Men det kræver, at eleverne - og lærerne - er bevidste om genrekendskab. At der er forskel på novellen om mariehønen og den faglige tekst om mariehønen.

De har også lært betydningen af, at eleverne selv skriver fagtekster.

»Vi har lært af Ruth Mulvad, at eleverne ikke skal skrive stikord. De skal skrive hele sætninger, og sproget til dét kommer ikke af sig selv. Det skal bygges op«, siger Rikke Glint, dansklærer på mellemtrinnet.

»Vi skal helt ned i detaljen og eksemplificere. Vi skal se på ord, på verber og på, hvilke typer af ord der kendetegner en genre. Der skal være en helt anden sproglig opmærksomhed og dermed et bedre sprog«, mener hun.

»De elever, der har svært ved det, er også dem, der har svært ved at skrive hele sætninger. Og dem, som slet ikke kan bruge stikord til noget bagefter. Fordi stikordene ikke siger dem noget«, siger Gitte Reffelt.

Udfordring til teamet

Utterslev Skoles naturfaglige profil betyder, at en dansklærer som Rikke Glint skal tænke naturfag med ind i sin undervisning. For eksempel skal hun tænke på, hvordan hun kan få dansk og naturfag til at gå op i en højere enhed under Dansk Naturvidenskabsfestival, som skolen deltager i hvert efterår.

»Som naturfagslærere har vi også en udfordring«, siger Annette Vestergaard.

»Vi er ikke trænede i at se på genrer og i at dissekere teksterne. Vi er mere vant til at læse diagrammer, modeller og faktabokse«.

Derfor er der en udfordring til teamarbejdet, hvor lærerne hjælper og underviser hinanden.

Rikke Glint fortæller, at man på skolen ikke taler om faglig læsning, men mere om faglig literacy, fordi det er mere end læsning - det er afkodning, forståelse og refleksion.

Lærerne på Utterslev Skole tænker naturfag og faglig literacy ind i hverdagen, fordi det er skolens målsætning. Og som profilskole har skolen to ekstra naturfagstimer om ugen på mellemtrinnet, ligesom den har forpligtet sig til at videreudvikle undervisningsmetoder, som andre skoler kan bruge. Utterslev Skole skal videreformidle undervisningsmetoder til andre skoler i Københavns Kommune.

»Det er en luksus for os at have en konsulent som Ruth Mulvad til faglig literacy. Foruden at have holdt kursus for os har hun været ude i klasserne, og vi kan altid ringe til hende, hvis vi har brug for det«, fortæller lærerne.

Udgangspunkt i en oplevelse

Rikke Glint fortæller, at det er interessant for en humanist og dansklærer som hende at tage udgangspunkt i en oplevelse, en film eller en aktivitet.

»Tidligere var mit udgangspunkt en faglig tekst, men nu kommer teksten først langt senere i forløbet«, siger Rikke Glint.

»Når man tager udgangspunkt i oplevelsen, betyder lugte og synsindtryk meget«, mener Annette Vestergaard.

»Noget er fantastisk, andet er måske ulækkert. Man besøger ikke bare en gård, men måske også en økologisk produktion, og man kan danne hypoteser. Arbejdet får en faglig dybde. Tidligere gav man eleverne en faglig tekst. De skulle måske læse et par linjer om Darwin og tale om dem. Men teksten blev hakket op for de elever, der havde svært ved at læse den, så de mistede forståelsen«.

Lige nu rykker udviklingen i indskolingen på Utterslev Skole, mener lærerne. Men på mellemtrinnet skal der arbejdes mere med elevernes talesprogsform.

»Kravet til eleverne er, at de selv skal formulere en faglig tekst. De skal altså både vælge genre og selv skrive teksten - ikke copypaste til en naturfaglig rapport«, siger Annette Vestergaard.

Med ledelsens, lærernes og pædagogernes fokusering på faglig literacy og uddannelse til alle bliver det hele skolens kultur, det handler om. Og det er netop meningen på den naturfaglige profilskole, som Utterslev Skole er.

1. Del udfordringen. Det er ikke hverken ledelsen, naturfagslæreren eller dansk­læreren, der alene skal stå for den faglige læsning. Det skal alle gøre - sammen.

2. Flere på skolen skal uddannes sammen, så man har samme baggrund i det videre arbejde.

3. Tag udgangspunkt i oplevelser og i børnenes hverdagssprog.

4. Når en elev har vanskeligheder i læsning, skal alle tage det alvorligt. Alle lærere skal samarbejde om det. Eleven skal ikke sendes hen i et læsecenter.

5. Eleverne skal skrive autentiske tekster, der skal bruges til noget. For eksempel til et forældremøde eller til at læse højt på morgensamlingen.