Merete Riisager var i sin tid stærk modstander af folkeskolereformen, men som minister vil hun ikke dømme reformen ude, selvom den ikke har vist den planlagte effekt på elevernes testresultater.

Blandt de fastlagte resultatmål er, at 80 procent af eleverne skal være 'gode' til at læse og regne i de nationale test, men man er stort set ikke kommet tættere på målet i de tre år, der nu er målt på.

Nationale test efter tre reform-år: Fortsat ingen fremgang 

Ministeren mener ikke, det er konstruktivt at tale om, hvis ansvar det er, at målet ikke er nået. 

"Men vi har ikke nået det, vi gerne ville, og derfor er vi også gået i gang med at lave nogle justeringer af folkeskolereformen. Vi skal have fokus på det væsentlige, på fagene og den gode undervisning", siger Merete Riisager.

Undervisning skal foregå i den rigtige rækkefølge

Skal der rettes op på de dårlige resultater i læsning, skal man starte med at sikre en logisk rækkefølge i fagene og i skoledagen, mener ministeren.

"Ethvert fag starter med nogle elementære færdigheder, og så skal der bygges ovenpå med viden, forståelse, indsigt og erfaringer. Derefter kan man debattere det lærte, og til sidst kan eleven selv få lov at prøve kræfter med faget og at arbejde kreativt", siger hun.

Der skal selvfølgelig også være plads til det spændende, til bevægelse og til, at elevene kommer ud af skolen og relaterer deres læring til omverdenen, understreger ministeren:

"Men det skal ske i en rækkefølge, der er logisk i forhold til fagene".

Debat: Tilbage til fagene

Læseindsats inspireret af DLF

Riisager fortæller, at regeringen til de igangværende forhandlinger har spillet ud med en tre-årig læseindsats.

"Det er ikke nogen hemmelighed, at vi blandt andet er inspireret af den kampagne, som lærerne lavede for år tilbage, som hed 'Vi læser for livet'. Selvfølgelig skal der ske nyt i fokeskolen - som for eksempel arbejdet med teknologiforståelse - men nogle gange må man også godt trække på gode erfaringer fra tidligere", siger hun.

Gennemsnitskarakteren i dansk retskrivning og dansk læsning er faldet med henholdsvis 0,5 og 0,4 sammenlignet med seneste skoleår. Der bliver flere tosprogede elever i folkeskolen, og Merete Riisager har en hypotese om, at det er medvirkende til de faldende karakterer.

Det baserer hun på data fra både Pisa og afgangsprøverne, som viser, at der er et betydeligt danskfagligt gab imellem de tosprogede elever og de dansksprogede.

Folkeskolen Forskning: Kendt problem i mange år 

Folkeskolen.dk har spurgt Undervisningsministeriet, om man overhovedet ud fra afgangsprøvekaraktererne kan konkludere, at danske 9.-klasselever læser og staver dårligere end årgangen før, eller det lige så godt kan afspejle udsving i indholdet i læse- og retskrivningsprøverne og de tilhørende karaktertabeller fra år til år.

Men "der vil i så fald være tale om spekulationer", så det ønsker ministeriet ikke at svare på.