"Vi har været ret hårde i forhold til at måle, hvornår skolen er en succes. Vi følger de faglige resultater år for år. Jeg synes, at vi skal bruge de tal, vi får, og se om der er nogle tendenser. Og efter tre år med den nye skole skulle man meget gerne kunne se, at det afspejler sig i de faglige resultater hos dem, der er startet i den nye skole", sagde undervisningsministeren bag reformen, Christine Antorini, i 2014. 

Af tekniske årsager er det først med dette forårs testresultater, at der faktisk findes målinger for tre år med reformen. Og folkeskolen.dk kan afsløre, at der stort set ikke er sket noget som helst med elevernes resultater i de nationale test - i dansk er der faktisk tale om tilbagegang.

80 procent af eleverne skal være 'gode' til at læse og regne, har politikerne sat sig for. I 2. klasse har tallet stået fuldstændig stille på 76 procent alle tre målte år, i 4. klasse er det faldet fra 67 til 66 procent, i 6. faldet fra 71 til 68 procent, og i 8. klasse steget fra 76 til 78 procent sidste år og så stået stille i år.

I matematik 3. klasse var der en smule fremgang sidste år, men det er nu gået tilbage igen til 76 procent, men i 6. klasse har der været fremgang fra 74 til 77 procent af eleverne, der er 'gode' til matematik. Og når det gælder ambitionen om, at der skal blive flere af de allerdygtigste og færre af de allerdårligste elever, er der stort set ingen udvikling at spore. I matematik er andelen af både de allerdygtigste og de allerdårligste blevet en smule mindre - i dansk er det hovedsageligt gået tilbage.

Annette Lind står fast

Den manglende fremgang får dog ikke Socialdemokratiets Annette Lind til at løbe fra reformen:

"Baggrunden for, at vi lavede folkeskolereformen var, at for mange var for fagligt svage til at kunne tage en ungdomsuddannelse, og det skulle vendes. Både de nationale test og reformen er kommet for at blive, men vi er klar til at justere", siger hun til folkeskolen.dk og tilføjer:

"I forhold til de nationale test vil vi gerne kigge på udformningen af dem og især, om 2. klasse er for tidligt at tage dem første gang. Men det er godt at have nogle parametre at måle indsatserne i skolen på".

"I forhold til folkeskolereformen ved vi jo ikke, hvordan testresultaterne havde set ud, hvis vi ikke havde indført den. Vi tror på, at det er gavnligt at undervise og lære på en mere varieret måde. Tre år er meget kort tid at vurdere så stor en reform på. Der er mange, der peger på, at man ikke kan vurdere effekten før efter mindst 15 år".

"Vi diskuterer lige nu en masse justeringer i forhold til det praksisfaglige og elevplaner. På den måde er vi hele tiden klar til at kigge på nuancer, der kan gøre det hele mere overskueligt for elever, lærere og forældre. Men den grundlæggende ambition om at skabe en mere varieret undervisning holder vi fast i, for det tror vi på er den rigtige vej at gå".

Jacob Mark: Nu skal der ske noget

Jacob Mark, der kom i Folketinget for SF kort efter reformen, har fra starten været kritisk over for hele ideen om at måle reformens virkning via de nationale test, som efter hans mening er alt for forsimplede i forhold til folkeskolens formål.

"Men når det er sagt, så var det jo det primære mål, man ville måle reformen på, og så må vi jo konkludere, at reformens ekstremt lange skoledage og læringsparadigme ikke har givet mere faglighed", siger han og konstaterer, at partierne bag folkeskolereformen ikke har opnået det, man ville.

"Vi ville have mere trivsel - men antallet af elever med skolevægring stiger. Vi har ikke fået mere faglighed, i hvert fald som man kan måle det med de nationale test, og vi ville mindske betydningen af social baggrund - det har jeg heller ikke set nogen forskning, der endegyldigt beviser er lykkedes", siger Jacob Mark.

Han mener derfor, det er absolut nødvendigt, at forligspartierne for alvor tager fat på at ændre folkeskolen igen:

"Der ligger evalueringer nok nu", understreger han.

Skal man så gå tilbage til det gamle?

"Nej, det vil være uambitiøst - jeg synes fortsat, vi skal finansiere folkeskolen bedre, give mulighed for flere timer med to voksne, at de nationale test skal være frivillige, og at vi skal skrue endnu mere ned for læringsparadigmet og sænke klasseloftet".

Har eleverne haft flere skoletimer til ingen nytte?

"Altså, jeg mener ikke, at børns tid sammen med voksne kan sige at være til ingen nytte. Men man kan spørge, om det har været det værd, og når vi hverken har set stærkere faglighed eller bedre trivsel, så mener jeg, vi kunne have brugt resurserne bedre".

"Det er derfor, vores kæphest er paragraf 16B, hvor skolerne kan vælge at have færre timer, men til gengæld to voksne - det er både elever, lærere og forældre rigtig glade for".

Anders Bondo: Sådan går det, når man prioriterer kvantitet frem for kvalitet

Jelved: Meget ambitiøst

Også De Radikale var med til at indføre folkeskolereformen. Dengang var Marianne Jelved kulturminister.

Var det forkert at tro, man kunne lave strukturelle ændringer og se en effekt i testscorerne?

"Jeg synes, det var meget ambitiøst af Antorini at sige, at man på tre år skulle kunne se en ændring i nationale test. Så hurtigt sker forandringerne ikke i en skole, men det kan jeg sagtens sige, jeg sad jo ikke med til forhandlingerne dengang. Men jeg står ved at den regering, jeg var medlem af, havde den ambition", siger Marianne Jelved.

"Nu er der jo en mindre justering af reformen undervejs, som forligspartierne og ministeren drøfter. Under de forhandlinger har vi Radikale sagt, at den enkelte folkeskole skal have mere frihed til at bestemme, hvordan de bruger de redskaber, som er en del af reformen".

Marianne Jelved tilføjer, at hun anerkender, at det nu engang er de nationale test, der er fastlagt som målestokken, men at hun hellere ville se på, hvordan børnene trives, og hvordan det går med lærerne og dermed også den dannelse, som de har i folkeskolen og de fællesskaber, der skabes. 

Hun oplever, at reformen bliver implementeret meget ujævnt hen over landet.

"I bagklogskabens lys kan jeg se, at det er forståeligt. For det har været omfattende forandringer i hverdagen på skolerne. Alene den åbne skole og den varierede skoledag er jo nogle af de områder, som ikke er fulgt så godt med, som man kunne håbe".

Har eleverne haft flere skoletimer til ingen nytte?

"Nej det synes jeg er forkert at sige. De faglige timer er altid en fordel for eleverne. Det, der skulle skabe variationen og forskellige måder at undervise på, er dét, der mangler, når vi ikke har den varierede skoledag og den åbne skole, hvor man inddrager praksis i lokalsamfundet i undervisningen", siger Marianne Jelved og tiløjer:

"Vi har også haft en problemstilling, hvor lærerne har følt sig enormt presset, så derfor har jeg en forståelse for, at ikke alt kommer med i første omgang".   

Alex Ahrendtsen: Ikke nu vi skal evaluere reformen

Alex Ahrendtsen tilføjet kl. 11.30, red:

Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen understreger, at han aldrig har lovet, at man ville kunne se en effekt af reformen i de nationale test efter tre år. Der er forhandlinger i gang om at justere på reformen, men:

"Vi har pt. fået 40 ud af de 57 følgeforskningsrapporter om reformen. Resten får vi i løbet af det næste par år. Når vi så har dem, er det tid til den endelige dom over folkeskolereformen", siger han.

Omtrent samtidig med indførelsen af folkeskolereformen, blev en række opgaver skiftet ud i de nationale test og sværhedsgraden genberegnet på anbefaling fra forskere - med det resultat, at man ikke længere kan følge elevernes udvikling i testene tilbage til startåret i 2010.

Men nu er der gået tre testår med de nye sværhedsgrader og med de nye, kriteriebaserede, opgørelser for dansk og matematik, som 'passer' til reformens mål om, at 80 procent af eleverne skal være 'gode' til at læse og regne. Se resultaterne her: