Multikulturel litteratur handler om de svære møder mellem forskellige kulturer. Teksterne er skrevet af danske forfattere, og de hører i den grad til i danskfaget i folkeskolen, mener ph.d. og pædagogisk leder ved læreruddannelsen, Via, Nadia Mansour.

Hun skrev i 2020 en ph.d. om multikulturel litteratur, som gav masser af opmærksom på emnet. Der var stor interesse på skolerne og i forskningsmiljøet, men hun mødte også usikkerhed blandt lærerne. 

Det har nu fået hende til at skrive en bog, der kan give lærerne en håndsrækning.

”Jeg oplevede masser af velvilje fra lærerne, men samtidig en form for berøringsangst. Lærerne vil gerne, men mange er usikre på, hvordan de skal gå til teksterne, og hvordan de skal håndtere de diskussioner, der kan opstå i klassen”, fortæller Nadia Mansour.

Lærerne er nervøse for, om der vil opstå diskussioner i klassen, som de mister grebet om, fordi de ved mindre om fx religiøse koder eller regler end eleverne, og de frygter at komme til at forstærke kulturelle fordomme.

”Jeg havde egentlig tænkt mig at skrive en bog, som var en omskrivning af min ph.d., som handlede om, hvordan tre dansklærere arbejdede med multikulturelle tekster i tre meget forskellige klasser. Men når jeg var ude og holde oplæg, oplevede jeg, at behovet blandt lærerne faktisk var konkrete bud på, hvordan man kan arbejde med den her genre af tekster, så det er det, jeg har skrevet først”, fortæller hun.

Lærerne skal ikke vide alt

Derfor indeholder bogen 'Multikulturel litteratur i danskfaget. Kulturel ansvarlig didaktik', som udkom i sidste uge, både kapitler med bud på læsninger og forslag til diskussioner af fire tekster i undervisningen, og kapitler der beskriver genren og vigtigheden af den.

”Jeg kommer med fire litterære metoder og tilhørende spørgsmål, man kan plukke i til diskussioner med eleverne om teksterne. Jeg kan godt forstå, at lærerne kan være usikre over for at starte diskussionerne, men min pointe er netop, at vi ikke skal vide alt”, siger hun.

Hun anbefaler, at det blandt andet handler om at acceptere, at der kan være nogle i klasserummet, som har en merviden, og at det er okay, at der opstår samtaler, hvor det potentielt er lærerne, der er på usikker grund.

”Det er netop ikke et problem, at man er usikker. For det er et legitimt fortolkningsfælleskab, hvor læreren sammen med eleverne går på opdagelse i teksten. Og det er helt okay at sige: ’Jeg ved ikke nok om den her kultur, men måske kan vi undersøge det sammen’. Det er jo en del af dannelsesprocessen, at elevens egne personlige erfaringer kan bringes i spil, og at alle er i en forstår-position i forhold til teksten”, siger hun.

Hun er helt med på, at det er en position, som lærerne kan opleve i mange sammenhænge, men det kan virke som om, der er større usikkerhed, når det drejer sig om multikulturelle tekster.

Vigtigt at arbejde med for alle elever

Det er også en vigtig pointe fra Nadia Mansour, at multikulturel litteratur er en genre, der er vigtig i danskfaget, og på alle skoler – ikke kun på skoler med mange mange minoritetselever.

”Det er vigtigt for alle elever at arbejde med mødet mellem forskellige kulturer. Jeg oplever ofte, at man gerne vil arbejde med multikulturel litteratur i dansk som andetsprogsundervisningen og på skoler med mange minoritetselever, og det er fint. Men dels kan alle elever jo potentielt spejle sig i konflikterne, og dels handler det her jo om meget mere end spejling. Det handler om det dannende i at forstå andres liv”.

Hun understreger også, at man skal være påpasselig med at se en-til-en sammenhæng mellem karaktererne i teksterne og klassens elever.

”Hvis man fx arbejder med multikulturelle tekster i modtageklasser, kan det jo godt være, at det ikke er rart for elever, som selv har oplevet en flugt at skulle diskutere netop det". 

"Det er farligt at forvente, at eleverne kan spejle sig i en tekst. Det må være op til den enkelte at afgøre, hvad man kan genkende, og hvilken identitet man har lyst til at tage på sig i hvilken sammenhæng”.