Holstebro Ordblindefestival
Der var tilbud til alle aldersgrupper på HolstebroOrdblindefestival, som blev afholdt for første gang under sidsteuges internationale ordblindeuge.
Ud over to workshopper med undervisning for de yngste elever irisiko for ordblindhed arbejdede kunstneren Gudrun Hasle fleregange i løbet af ugen med ordblinde elever fra henholdsvismellemtrin og udskoling. Gudrun Hasle er selv ordblind, og hun lodeleverne male og skrive skilte om, hvordan det er at være ordblind.Projektet tog udgangspunkt i, at man har ret til at være den, maner, og at man ikke skal være flov over at være ordblind. Derforblev elevernes tekster ikke rettet, og på festivalens sidste daggik de parade gennem Holstebro med deres plakater, somefterfølgende blev udstillet på biblioteket.
Festivalen bød også på app-caféer for ordblinde unge og voksne,på foredrag om it-hjælpemidler til ordblinde elever og på enordblindemesse, hvor voksne ordblinde fortalte om deres arbejdslivog med workshopper i ordblindeundervisning for voksne,lektielæsning med mit ordblinde barn og om nationalbiblioteketNotas nye app.
Ordblindefestivalen blev arrangeret af læsekonsulent Nina Kledalfra Holstebro Kommune i samarbejde med en række aktører inden foruddannelse og arbejdsmarked.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
11 elever fra 1. årgang på Sønderlandskolen i Holstebro kigger spændt på en bi, som toner frem på skærmen på væggen. Læsekonsulent Nina Kledal spørger eleverne, hvad de ser.
"Det er en hveps, eller også er det en bi", svarer en dreng.
"Bier er lidt tykkere end hvepse. Til gengæld er hvepse lidt længere", forklarer Nina Kledal og indleder en snak med elevene om, hvad bien er for en fætter. Eller kusine, for der findes også dronninger, fortæller hun.
Ved siden af bien står første sætning i den historie, Nina Kledal vil læse sammen med eleverne: "Her er en lille bi". Senere følger "Den lille bi har vinger", "Den lille bi samler nektar" og "Den lille bi får pollen på kroppen". Først læser Nina Kledal, så følger eleverne trop i kor, hvorefter læsekonsulenten tager sig god tid til at snakke med eleverne om, hvordan bier bestøver blomster og skaffer ingredienser til den honning, de fremstiller hjemme i deres "fabrik".
Bevægelse og leg sikrer mange gentagelser
De 11 elever er valgt ud til at deltage i workshoppen "Se, øre, røre, gøre", fordi de har svært ved at lære at læse. Workshoppen blev afholdt to gange i løbet af Holstebro Ordblindefestival, som foregik under sidste uges internationale ordblindeuge.
"Vi vil forebygge, at elever udvikler ordblindhed. Derfor har jeg etableret en gruppe med læsevejledere, som skal udvikle alternativ læseundervisning, både til hele klasser og få elever. Lærerne efterlyser materialer til elever, som har svært ved at lære at læse, og de aktiviteter, vi arbejder med i dag, kan lægges ind i undervisningen af alle elever, så de kan hjælpe hinanden", siger Nina Kledal om baggrunden for workshoppen.
Skolerne får fra i dag adgang til den nye risikotest for ordblindhed
Foreløbig har arbejdsgruppen haft to møder med fokus på elever fra børnehaveklasse og 1. klasse.
"Når vi hele tiden tilbyder elever, som har svært ved at lære at læse, en undervisning, de ikke mestrer, bliver de frustrerede. I værste fald bliver lærerne irriterede på eleverne, så de føler sig i vejen", siger læsekonsulenten.
Mange ordblinde har en lav arbejdshukommelse. Derfor arbejder Nina Kledal efter princippet om de tre g'er: Gentagelse, genskabelse og genkaldelse.
"Jo flere gange ordblinde ser et ord, jo bedre husker de det. Ved at sætte bevægelse og leg på en tekst får eleverne mange gentagelser", siger Nina Kledal.
Bevægelse mellem værkstederne holder hjerne frisk
Efter at have set, læst og snakket sig igennem historien om den lille bi bliver eleverne fordelt parvis på værksteder. Et sted skriver to drenge ord fra historien i bakker med salt. Sirligt bevæger de en finger rundt i det bløde materiale, hvisker ud med håndfladen og skriver et nyt ord.
I et andet værksted danner eleverne sætninger fra historien af sedler med løse ord, og et tredje sted er det hele sætninger, som skal pusles på plads, så historien om bien kommer til at passe. Andre elever skriver ord med papir og blyant. Jo flere linjer de udfylder, desto flere smiley'er bliver de belønnet med.
"I skal lave bevægelse efter hver aktivitet - det er godt for hjernen", siger Nina Kledal ud i lokalet.
Eleverne drejer skiven på et ur for at finde ud af, hvilken aktivitet de skal udføre. Nogle gør sig umage med at komme til at ligne figuren på skiven, mens det for andre kun bliver til et ganske kort afbræk, inden de kaster sig over næste værksted.
"Når ordblinde sidder stille for at læsetræne, begynder de hurtigt at gabe, men her holder vi deres opmærksomhed og mentale energi oppe med bevægelse. At nogle kun udfører en øvelse en enkelt gang, gør ikke noget, for der skal kun et lille afbræk til. Desuden dræber vi deres lyst til at lære, hvis vi siger, at de ikke gør det godt nok", uddyber Nina Kledal.
Negativ slutfølge hos eleverne skal undgås
Læsekonsulenten spiller vendespil med tre drenge. Uanset om de får to ens eller to forskellige ord, skal de læse dem op.
"Den og på", læser en dreng og tilføjer: "På kroppen".
Nina Kledal roser eleven for at kunne huske ordsammensætningen fra "Den lille bi får pollen på kroppen".
"Eleverne ser de samme ord igen og igen, og fordi de har en historie at hægte dem op på, give de mening for dem. Derfor får ordet 'på' eleven til at sige 'på kroppen'", forklarer hun.
Læseforsker: Den nye risikotest for ordblindhed må ikke blive en sovepude
De 11 elever er valgt ud til workshoppen af Sønderlandskolen læsevejleder Anna-Marie Rahbæk. De er ikke nødvendigvis ordblinde, men de har svært ved at lære at læse Derfor vurderer Anna-Marie Rahbæk, at de vil have gavn af en alternativ undervisning.
"Jeg har næsten testet alle 11 med den første del af risikotesten for ordblindhed, og deres resultater ligger i den lave ende i forhold til deres klassekammerater. Det får let eleverne til at opleve, at de ikke kan noget, og den negative slutfølge skal vi gerne undgå", siger Anna-Marie Rahbæk.
