Mere kristendom i kristendomskundskab, mere dansk mad i madkundskab og mere udenadslære i historie. Det er nogle af forslagene i Dansk Folkepartis nye kulturudspil 'Forsvar dansk kultur - et modsvar til identitetspolitikken'. Skolens rolle i udspillet er central.

Dansk Folkeparti ønsker at eleverne i folkeskolen får større kendskab til litterære danske klassikere, herunder til forfattere fra før Det moderne Gennembrud, end de har i dag. Konkret ønsker partiet, at der lægges særlig vægt på litteraturen fra det 18. og første halvdel af det 19. århundrede.

"I denne periode var den danske identitet nemlig særdeles stærk og blomstrende", lyder begrundelsen.

Bachelorer: Tegneserier kan være en nøgle til ældre litteratur

Partiet vil også ændre faget historiefaget, som ifølge udspillet i for høj grad er blevet et analyse- og fortolkningsfag med for lidt fokus på historisk viden om centrale historiske årstal og begivenheder. Partiet ønsker eksamensformen i historie bliver skriftlig, for "historie er i høj grad et fag, som kræver man lærer visse ting udenad, og dette gøres bedst via skriftlige prøver uden hjælpemidler", som der står i udspillet.

Historieundervisningen skal ikke spilde skolens tid

Kristendomskundskab skal handle om kristendom

Dansk Folkeparti vil styrke kristendomskundskabsfaget i folkeskolen, blandt andet fordi et stigende antal unge melder sig ud af folkekirken. Partiet er af den opfattelse, at det blandt andet skyldes manglende kendskab til, hvordan kristendommen har formet danske værdier og levevis. Derfor vil partiet ændre fagets timetal, så det vejledende timetal på 300 timer bliver minimumstimetallet. Med hensyn til fagets indhold vil partiet sikre, at 80 procent af kristendomsundervisningen bliver undervisning i kristendom. De restende 20 procent skal deles mellem Danmarks før-kristne religion - den nordiske mytologi - og andre religioner.

Konservative vil styrke kristendomskundskab i folkeskolen

Desuden mener partiet ifølge udspillet, at konfirmationsundervisningen skal være en del af skoleundervisningen, og at det ikke længere skal være muligt at blive fritaget for kristendomsundervisning. Endelig mener Dansk Folkeparti, at der skal være flere kirkeaktiviteter i kristendomskundskab, for eksempel at julegudstjeneste skal være en del af folkeskolens juleafslutninger.

Konfirmationsforberedelse: "Hvordan kan forkyndelse blive sat i stedet for et folkeskolefag?"

Kulturkamp i madkundskab, musik og museumsverdenen

Udspillet indeholder også forslag om, at eleverne i madkundskabsfaget skal lære at tilberede danske retter, at faget gøres obligatorisk i 4. til 9. klasse, og at det forbydes at bruge halalslagtet kød i faget.

Derudover vil Dansk Folkeparti indføre obligatorisk morgensang med sange fra Den Danske Salmebog og fra Højskolesangbogen og opfordrer i øvrigt skolerne til at fastholde den tidligere udgaver af højskolesangbogen fremfor den 19. udgave, fordi den "er en udvanding af det folkelige i højskolesangbogen, og (…) bl.a. rummer en hyldest til ramadanen".

Holbæk-skole: "Hvis vi holder fast i morgensang, så er noget, som det plejer"

Dansk Folkepartis kulturudspil rummer desuden ønsker om et tættere samarbejde mellem skoler og museer. Alle statsanerkendte museer skal have en medarbejder tilknyttet med ansvar for kontakt til kommunens folkeskoler, og derudover vil partiet give en million i tilskud til skoler i land- og yderområder, der ikke har midlerne til at besøge danske museer.

SF vil arbejde for gratis togture til skolerne