Konfirmationsforberedelsen bør fjernes fra skoleskemaet, lød det fra nogle lærere, da folkeskolen.dk for nylig via en undersøgelse satte fokus på, hvordan lærere landet over oplever folkeskolereformens konsekvenser i de enkelte fag.

Baggrunden for lærernes synspunkt var blandt andet, at skoleskemaerne efter folkeskolereformen i forvejen er godt fyldt op til ud på eftermiddagen, ligesom de længere skoledage har gjort det sværere for skemalæggerne også at finde plads til konfirmationsforberedelsen i skemaerne.

Men spørger man religionslærer og faglig rådgiver på folkeskolen.dk/religion, Janne Skovbjerg, er der en anden og mere nærliggende grund til at sætte spørgsmålstegn ved konfirmationsforberedelse i skoletiden.

"Jeg kan ikke acceptere, at vi er i en folkeskole, der er ikke-forkyndende - men alligevel skal man så ikke have kristendomskundskab det år, hvor man bliver konfirmeret, for her bliver konfirmationsforberedelse sat i stedet for et skolefag. Men hvordan kan forkyndelse blive sat i stedet for et folkeskolefag - det går simpelthen over min forstand, og det hænger jo ikke sammen", siger Janne Skovbjerg.

"Nice try"

Hun henviser til, at lærerne i folkeskolen i overbygningen underviser i flere religioner.

"Hvorfor er det så, at fordi man har et ønske om at blive konfirmeret i den kristne kirke, så skal man ikke have religion? Hvad nu hvis der kom én til mig og sagde 'jeg har bar mitzva i år, så jeg skal ikke have kristendomskundskab'? Så ville jeg nok sige 'nice try'. Vi giver heller ikke muslimske elever fri, fordi de skal på koranskole", siger Janne Skovbjerg.

Hun mener, at konfirmationsforberedelse i skoletiden er en reminiscens fra en tid, hvor skolen også var kristent forkyndende.

Gode timer til præsterne

"Jeg har simpelthen et issue med, at man i en ikke-forkyndende skole blander religion ind i det på den her måde. Og hvorfor er det for resten, at præsterne skal have de gode timer mellem kl. 8 og 10? Vi kan ikke sige, at præsterne har ret til at få børnene to timer af deres skoletid hver uge. Hvad så hvis imamen kommer og beder om det samme?", spørger Janne Skovbjerg.

Hun er forberedt på at blive mødt med spørgsmål som "hvad så med julen?" og "hvad så med påsken?", hvis konfirmationsforberedelsen fjernes fra skoleskemaet.

"Vi er jo et kristent samfund - men lige den her med konfirmationsforberedelsen synes jeg nok, at man burde gøre noget ved".

"Det har ikke noget med ens skolegang at gøre"

Lærer Mads Kofod fra Skolen i Bymidten i Helsingør er en af de lærere, der i forbindelse med folkeskolen.dk's undersøgelse slog til lyd for at fjerne konfirmationsforberedelsen fra skoleskemaet.

Strid om konfirmander: Nu kræver provst en undskyldning 

 "Jeg synes ikke, at skolen skal lægge timer til konfirmationsforberedelsen. Selv om den ikke er irrelevant i forhold til kristendomskundskaben, så er det jo et andet fokus, man har i konfirmationsforberedelsen, der ikke lever op til de mål og krav, man har i faget", lyder det fra Mads Kofoed - der tilføjer:

"Jeg gik personligt til konfirmationsforberedelse i min fritid, og det ved jeg også er praksis i Sverige. Det finder jeg mere passende, da det er et personligt valg at blive konfirmeret, som ikke har noget at gøre med ens skolegang".

Ligesom Janne Skovbjerg peger også Mads Kofod på, at præsterne snupper nogle af de timer, hvor eleverne er mest vågne og koncentrerede.

"Praksis, som jeg oplever det i min kommune, er desuden, at præsterne beder om, og får, morgentimerne. Selv om vi lærere sandsynligvis er bedre til at undervise, så synes jeg ikke, at det skal skubbes over på os at undervise om eftermiddagen, eller at eleverne skal have en længere skoledag, fordi præsterne foretrækker morgenlektioner", siger Mads Kofod.

Radikale: Gå til præst i fritiden

Står det til de Radikale, burde de kommende konfirmander fra 7. eller 8. klasse fremover bruge deres fritid på at gå til konfirmationsforberedelse. Det har partiet tidligere vedtaget i en resolution fra et landsmøde med den begrundelse, at "skoletiden bør primært bruges på læring, og at fritidsaktiviteter bør ligge efter skole uden for skoletiden".

Ifølge Børne- og Undervisningsministeriet er konfirmationsforberedelse ikke en del af undervisningen i folkeskolen, men den skal så vidt muligt lægges inden for det tidsrum, som undervisningen normalt foregår i mellem kl. 8 og 16. Men det står dog præsterne frit for, om de helt eller delvist vil placere konfirmationsforberedelsen uden det tidsrum, hvor undervisningen normalt foregår.

Ateister: Læg konfirmationsforberedelsen om lørdagen